”Arkitektur er samspil mellem form og liv”

Billede af: Ashley Bristowe Highres

 

Professor Jan Gehl har gennem hele sin karriere arbejdet med hvordan, arkitekturen påvirker mennesket. Han mener, at arkitektstanden har en udfordring i forhold til at formidle andet end form, da det er samspillet mellem husene og livet mellem bygningerne, der giver spændende, trygge, bæredygtige og sunde byer – alt det, vi længes efter.

 

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

 

Jan Gehl er blevet kaldt Danmarks mest indflydelsesrige arkitekt i udlandet, og hans arbejde danner grundlaget for byplanlægning på alle verdensdele, ligesom hans bøger er oversat til over 30 sprog.

 

Jan Gehl har gennem karrieren beskæftiget sig med de bløde værdier, og derfor har det til tider været svært at få ørenlyd, hvilket bl.a. har betydet, at han i en periode havde undervisningsforbud på arkitektskolen, fordi han ikke kunne undervise i Karl Marx. Fra ikke at være anerkendt som en ”rigtig” arkitekt, er Gehl Architects i dag rådgivere på projekter i alverdens storbyer, hvor man ønsker at skabe større livskvalitet i øjenhøjde, hvor mennesker færdes.

 

Jan Gehls devise om, at byer skal være til for mennesker, er blevet bredt accepteret, og København fejrer som spydspids for denne holdning lige nu triumfer som verdens ”most livable city”, hvor det engelske tidsskrift Monocle har vurderet livskvalitet i verdens storbyer anno 2013.

 

Læs flere Portrætter

 



 

 

Hvor gik det galt?

Ifølge Jan Gehl skete der et afgørende paradigmeskift i 1960’erne, som vi stadig oplever efterdønningerne af. Man overtog tankegodset fra modernister som Le Corbusier, hvor det individuelle byggeri blev betragtet som det vigtigste, og man mistede blikket for byrummene og den bymæssige helhed, som enhver bygning indgår i. De mest grelle eksempler er de forskellige beton bebyggelser fra 1960 érne og 70 érne i udkanten af større danske byer, hvor man har haft et ensidigt funktionalistisk fokus, hvilket har resulteret i oplevelsesfattige nærmiljøer, som det eksempelvis findes i Brøndby Strand, Værebroparken, Vollsmose, og Gjellerup.

 

”Parcelhuset er en utidssvarende konstruktion”

- Modernismen og bilinvasionen er afgørende faktorer for udviklingen af den moderne by, da forudsætningen for de mange forstadsområder med parcelhuse er billig benzin. En anden forudsætninger var i udgangspunktet de traditionelle kernefamilier, hvor den ene part havde tid til at tage sig af børn, hus og have, mens den anden er mange kilometer væk på arbejde, siger Jan Gehl og uddyber:

 

- Livet flyttede ud af byerne til villakvarterne, og folk blev afhængige af deres biler, hvilket for mange betyder en usund livsstil, da motion nu ikke er en integreret del af et aktivt arbejdsliv. Man savner ofte nærhed og liv i hverdagen i parcelhuskvarteret, ligesom der slet ikke tages højde for nye samlivsformer med delebørn, flere singler og mange ældre. Virkeligheden er en anden i dag.

 

Læs også portræt af landskabsarkitekt Kristine Jensen: Gode byrum er livsvigtige

 

Fokus på stjernearkitekten

Med modernismen kom der ifølge Jan Gehl en større fokus på den enkelte bygnings æstetik, og derved voksede også den enkelte arkitekts betydning, og der blev øget fokus på stjernearkitekterne.  Jan Gehl udtaler i den forbindelse:

 

- Jeg fornemmer, at dyrkelsen af stjernearkitekterne er ved at fortone sig lidt. Når Frank Gehry kommer med en stærkt krøllet bygning 100nde gang, så er det ikke så interessant, som den allerførste. Arkitekturen må naturligvis have fokus på formen, da bygningens form er det synlige, Men arkitektur er netop samspillet mellem form og liv, og det kan godt være, at en bygning virker fantastisk til et cocktailparty, men hvordan virker byggeriet på en regnvejrsdag i november?

 

 

 

At genopfinde det varme vand

Før det afgørende paradigmeskift ifølge Jan Gehl indtræf i 1960’erne, hvor bilerne fik deres indmarch i byerne, planlagde man en by ud fra en traditionel skabelon, hvor fysisk nærhed og byggeri i små enheder var normen. Der var torve, som fungerede som samlingspunkter, og gader der forbandt byens funktioner.

 

- At bygge for mennesket har op gennem historien været styret af tradition og erfaringer. Man vidste hvad, der skulle til – at der skulle være mange åbninger i stueetagerne, at der skulle være ting uden for, man kan sidde på osv. Men efterhånden som byplanlægning blev professionaliseret glemte man, at arkitekturen har stor indflydelse på, om folk havde lyst til at være ude, og man overså, at det faktisk betyder noget, at mennesker mødes med hinanden i det daglige.

 

Midt i nyt paradigmeskift

- Der bliver desværre stadig bygget efter de modernistiske principper, og jeg vil kalde områder som Ørestaden og Tuborg Havn for senmodernisme. Men generelt er der sket et nybrud, hvor folk virkelig har fået øjnene op for fordelene ved attraktive byområder. Der er fokus på nærhed og interaktion, og den holdning gennemsyrer alle dele af samfundet – fra virksomheder, politikere til de enkelte personer, som tager initiativer til at skabe mere liv i byen, siger Jan Gehl.

 

Jan Gehl har siden, han blev færdiguddannet som arkitekt i 1960 været del af en ”modstandsbevægelse”, som overraskende nok har bestået af ganske få arkitekter og forskere.

 

- Danmark har fået et forspring i forhold til mere omsorg for mennesker i byplanlægning i forhold til f.eks. USA, som har haft mange betydningsfulde forskere på området, men få konkrete projekter. Der har i Danmark været forholdsvis stor gennemslagskraft i forhold til at bygge med fokus på mennesker, og det hænger nok sammen med, at vi er et lille land med kort afstand fra forskere til politikere – et velfungerende demokrati, siger Jan Gehl, der ofte har oplevet, at politikere selv har henvendt sig for at høre om nye undersøgelser, når de skal udforme deres politik vedrørende byplanlægning.

 

En bys arkitektur skal ifølge Jan Gehl fremme:

  • Liv mellem husene
  • Tryghed
  • Bæredygtighed
  • Sundhed

 

Brandet København

- I 1962 besluttede København at lukke Strøget for biler, hvilket dengang affødte en stor debat, men som siden er blevet kopieret af mange byer både i Danmark og ude i verden. Og København har skridt for skridt bevæget sig i retning mod at være en bedre by for mennesker, hvilket betyder, at man i dag rundt om i verden ser København som en foregangsby. Copenhagen Bike Lanes og menneskeorienteret byplanlægning er blevet en eksportartikel, og det er et godt eksempel på noget dansk, som udlandet nu i høj grad efterspørger, siger Jan Gehl.


Kartoffelrækkerne som et ideal

Kartoffelrækkerne på Østerbro er ifølge Jan Gehl et eksempel på et byområde, der ser ud af ingenting oppefra, men som nede i øjenhøjde er fuld af rigdom.

 

- Det er ikke noget tilfælde, at der bor mange arkitekter i Kartoffelrækkerne. Alt er i små dimensioner og enheder, så man har hele tiden øjenkontakt, når man færdes udenfor, og det gør det til et venligt og trygt sted at bo. Der er mange detaljer i øjenhøjde, og der er meget grønt, ligesom trafikken er holdt i ave. Det giver tilsammen et attraktivt sted at bo, siger Jan Gehl.

 

”Den dovne arkitekts svar på tæthed er højhuset”

- Undersøgelser viser, at hvis man bor højere end femte etage, så forsvinder kontakten med byen hurtigt. Mange taler om problemet med tæthed i København, hvor højhuse skulle være en del af løsningen, men jeg mener grundlæggende, højhuse er dovne arkitekters svar på tæthed. Der tages hensyn til synlighed og skyline men ikke i særlig stor grad til de fremtidige brugere, siger Jan Gehl, der ser en lang række ulemper ved at bygge i højden:


- Højhuse påvirker udearealerne, da de kaster skygger og forstærker vinden. Det er Ørestaden et godt eksempel på, og er der én ting, vi ikke skal gøre, så er det at forværre det danske vejr. Når man skal videreudvikle København, så skal man huske på, at bebyggelsestætheden er større i Barcelona, end på Manhattan. Man kan godt bygge tæt og relativt lavt, men der skal arbejdes meget mere med projekteringen for at få det hele til at gå op. Til sammenligning er det meget lettere at projektere højhusbyggeri.

 

Værdien i gode byrum

Gehl Architects har netop sammen med RealDania udarbejdet en rapport omkring bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse. Konklusionen var, at de nærmeste fysiske omgivelser kan understøtte værdiskabelsen hos virksomheder. Et inspirerende bymiljø ved ankomsten til en virksomhed kan vække sympati, tiltrække arbejdskraft eller fremme netværk – og virksomheder kan opnå god synergi i kraft af attraktive, fælles mødepladser. Rapporten rummer en lang række eksempler fra ind- og udland – bl.a. har SEB Bank i København fået meget positiv opmærksomhed og branding ud af et spændende byrum.

 

(Diagram: Hvalen)

- Diagrammet viser udviklingen af livet i byens rum. Hvor man før i tiden var ude fordi man var nødt til det, så er livet i byens rum nu præget af rekreation og slentrekultur, hvor man er i byen, fordi man har lyst til det, siger Jan Gehl.

 

 

Blå bog: Jan Gehl

Født 1936 og arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1960. Siden medarbejder i forskellige arkitektfirmaer. Sideløbende ved Kunstakademiets Arkitektskole bl.a. som leder af skolens afdeling for by bygning 1976-99. Jan Gehl blev professor I 2003 og partner I Gehl Architects – Urban Quality Consultants fra 2000.

 

Jan Gehl har blandt andre bøger skrevet ’Livet mellem husene’ (1971), og byer for mennesker (2010) begge udgivet verden over. Byplanlægning og konsulentvirksomhed omfatter i blandt andet rådgivning for København, Oslo, Stockholm, Riga, Rotterdam, London, Cape Town, Amman, Melbourne, Sydney, New York og Moskva.