Dårlig akustik er dårlig arkitektur

 

Den er gal med akustikken i dansk arkitektur og måske skyldes det, at akustik ikke har den store bevågenhed på arkitektuddannelserne.

 

Tekst af Mike Rømer

 

Byggeri + Arkitektur har sat Saint-Gobain Ecophon A/S på Avedøre Holme i stævne for at høre noget om, hvordan det går med at få akustiske løsninger integreret med god, dansk arkitektur. Med en mandsopdækning af henholdsvis indretningsarkitekt Poul Sauer Jensen (Architect Advisor) og Morten Roar Berg, der er uddannet audiodesigner og nyansat som konceptudvikler, fornemmer B+A hurtigt, at akustik er noget, som man tager særdeles alvorligt hos Ecophon. Det er faktisk et særdeles varmt emne, og med en titel som rådgiver for arkitekter, er det meget naturligt at begynde med Poul Sauer Jensen og spørge om hans rolle over for arkitektbranchen, og om han mener, at der i Danmark er et ’clash’ mellem god akustik og god arkitektur. Han fortæller:

 

- Jeg er indretningsarkitekt af uddannelse, men jeg er også ansat af Ecophon, så derfor kan jeg naturligvis ikke være en uafhængig rådgiver i gængs forstand - og det er vigtigt at præcisere. Når det er sagt, så er det også sådan, at vi ved en pokkers masse om lyd, og vi har 15 andre akademiske medarbejdere – udover Morten (Morten Roar Berg, red.) - der er ansat på fuld tid, og som ikke laver andet, end at forske i lyd og finde ud af, hvad andre forskere laver inden for det felt og følge op på hele det vidensflow, der er omkring akustik. Men det er lidt af et skisma, for inden for de 10 år, som jeg har været ansat, er mængden af videnskabelige og evidensbaserede rapporter blevet så overvældende, at det faktisk er blevet svært at få al den viden valideret ordentligt og omsat til funktionelle produkter. Til gengæld er vores viden om lyd og akustik også helt unik, og har altid været motoren. Og jeg kender ikke rigtig til nogen andre firmaer, der er skruet sammen på den måde; at vi både har en stor vidensorganisation og så, at vi samtidig har en stor produktion - altså, at det, som vi finder ud af, det producerer vi også. Vi skal også kunne redegøre for, hvor grønne de er, om de er ufarlige for miljøet, hvor stort CO 2-aftrykket er, om de kan bortskaffes og genanvendes på forsvarligvis, plus en hulens masse andre krav om dokumentation. Men her er det så heldigt, at vi altid har lavet vores produkter af genbrugsglas, fordi det nu engang er billigere at bruge gamle flasker, i stedet for at starte forfra med sand, kvarts og soda. Så der har altid været et både grønt og økonomisk incitament i vores produktion, som vi har dyrket, og det har medført, at vi nok er ’Best in Class’ når det drejer sig om miljø på akustikplader.

 

Læs mere om Indeklima

 

Morten Roar Berg supplerer:

- Men for lige at vende tilbage til det med arkitekterne og akustik, så skrev jeg efter min praktikperiode hos BIG i 2016 et speciale om det visuelle fokus inden for arkitektfaget. Her kunne jeg konstatere, at langt de fleste arkitekter oprinder fra en kunstnerisk baggrund, hvor der bliver lagt meget stor vægt på det visuelle; de har altså en god fornemmelse for rum, symmetri, lys og farver, der alt sammen er supervigtigt for en arkitekt. Men problemet er, at det ligesom bliver konverteret ned til, at man formidler arkitekturen som to-dimensionelle billeder, fordi det dermed er meget nemt at forestille sig, om noget er smukt at se på eller ikke. Men det er jo altså noget helt andet at skulle være fysisk til stede i en bygning en hel dag, eller undervise en støjende klasse. Beklageligvis er det ikke sådan, at vores sansers præferencer nødvendigvis spiller sammen som i et puslespil. Det er langt mere komplekst, og der kan sagtens være en præference for en sans, der f.eks. ikke spiller op til den moderne arkitektur, som vi har nu, og som måske skaber et slags audiotivt nødværge hos folk - og det er ligesom det, der er et problem.

 

 

Mener du dermed, at der er gået for meget glimmer og planæstetik i tingene, og for lidt helhed?

- Det kan man godt sige, så det, som jeg er mest optaget af at formidle til arkitekterne, er, at der ikke kun er en smuk dimension i, hvordan tingene ser ud på et billede, men at den smukke dimension i virkeligheden ligger i alle aspekter af, hvordan et bygningsværk ender med at blive - og at der i øvrigt er kæmpestore muligheder for at anvende lyd til at skabe god arkitektur, siger Morten Roar Berg.

 

Læs mere om Akustik

 

Det undrer mig meget, at det er så svært for arkitekter at finde ud af, hvor vigtig god akustik er for arkitekturen. Hvad er årsagen til det?

- Det er der desværre mange, der ikke har fundet ud af endnu. Men egentlig er der en ret simpel formel, for kombinerer du god arkitektur med dårlig akustik, så får du dårlig arkitektur. Det nytter f.eks. ikke, at der er kirkeakustik i et operationslokale eller omvendt - orglet kommer til at lyde som et spinet, og i operationsstuen bliver det fatalt, når vokalerne forsvinder og ingen kan høre, hvad hinanden siger. Det er ret enkelt, siger Poul Sauer Jensen.

 

Men hvorfor er det egentlig sådan? Det er jo en problematik, der har været kendt i årevis, og især efter fremkomsten af storrumskontorer for 25-30 år siden.

- Kort fortalt handler det stort set om, at arkitekter ikke bliver undervist i akustik på akademiet. For eksempel har akademiet hvert år en valgfri dag om akustik, men jeg har endnu ikke mødt en eneste arkitekt til de forelæsninger, så det er det visuelle, det handler om for arkitekterne, fortæller Poul Sauer Jensen.

 

Skyldes det så, at arkitektuddannelsen i Danmark er kunstnerisk baseret i modsætning til mange andre lande, hvor tilgangen er mere teknisk og ingeniørpræget?

- Det kan godt ha’ noget med det at gøre, for herhjemme er vi meget stolte af at have den kunstneriske tilgang til arkitektur, og også af den store succes, som danske arkitekter har internationalt. Når de snakker om dansk arkitektur, så er det den kunstneriske tilgang og den kunstneriske frihed, der bliver fremhævet som noget afgørende, siger Poul Sauer Jensen.

 

Men hvad gør man så? Skal man gå så langt, at man bliver nødt til at lovgive for at få arkitekterne til at tage akustik alvorligt – altså mere pisk og mindre gulerod?

- Det tror jeg desværre, man skal. I det bygningsreglement (BR), der kom i 2007, er alt inden for undervisning - fra vuggestue til universitet - gjort til lov, så dér er der nogle krav, man ikke kan komme uden om. Men når vi snakker om kontorer, hospitaler og alt muligt andet - restauranter f.eks. - så er det anbefalinger, der er i bygningsreglementet. Og så er der Arbejdstilsynets krav, som ligger neden under det hele, og som - lige undtaget kontorområdet - i øvrigt flugter med kravene i BR. Det er temmelig meget at overskue, og nogle gange kan jeg godt få medlidenhed med de nyuddannede arkitekter ude på tegnestuerne, for jeg er ofte den første, de møder, som fortæller dem noget om akustik. Her bliver de jo fuldstændig overvældede over den mængde lovkrav og teknikaliteter, der er omkring akustik, og så står de der med alle deres gode intentioner fra uddannelsen om at skabe smukke rum, der skaber smukke mennesker. Det er svært at forholde sig til, for det var jo for at skabe smukke tanker, at de tog uddannelsen, mener Poul Sauer Jensen.

 

Læs mere om Indretning og Design

 

Så det er altså i selve uddannelsen, at problemet ligger?

- Vi mener, at der er alt for lille opmærksomhed på akustik, for så svært er det altså heller ikke at komme ind i de akustiske grundbegreber - selv om området er stort, og man måske aldrig kommer i dybden med alle facetter, fortæller Poul Sauer Jensen.

 

- Jeg ville da håbe, at man kunne tage en anden vej end pisken. Men jeg tror så absolut, at det er nødvendigt at have regulativer, som kan sørge for, at det ved lov bliver en nødvendighed at skabe gode miljøer for folk at være i. Men som jeg har nævnt tidligere, så synes jeg også, at der en dimension i det her, som slet ikke bliver brugt af arkitekterne til at værdsætte helheden - altså at akustik er et æstetisk værktøj, som kan gøre arkitekternes visioner endnu bredere og endnu dybere, end de egentlig havde regnet med, i stedet for at opfatte akustik som en gene for dem, fortæller Morten Roar Berg.

 

 

Det kræver jo nok en del nytænkning på Arkitektskolen, så hvor tror I, at hele den problematik om akustik befinder sig om 5-6 år?

- Der er en stigende bevidsthed og større fokus på akustik rundt omkring. Jeg fornemmer, at presset kommer nedefra, for folk ude på arbejdspladserne vil ikke længere finde sig i dårlig akustik. Det ser vi især i fagforeninger som BUPL, hvor folk er meget hårdt ramt af stressrelaterede sygdomme, der skyldes elendig akustik, fortæller Poul Sauer Jensen, og Morten Roar Berg slutter af:

 

- Man kan også se på udviklingen, at der kommer flere og flere akustiske løsninger til private hjem og sommerhuse, og det er ikke set før. Det tyder på, at der både er et problem, og at der er en stigende interesse for et godt lydmiljø. Og så er der en anden ting, der tegner sig, og det er, at flere og flere får nedsat hørelse på grund af høj lyd i høretelefoner til Smartphones og iPads med mere. Det tror jeg kommer til at sætte langt højere forventninger til rum-akustik i fremtiden.