Den sanselige kvalitet

Designduoen Aggebo+Henriksen mener, der er et stort behov for at indtænke tekstile værdier i moderne arkitektur. Større stoflighed giver blandt andet blikket mulighed for at fæstne sig og skaber en tættere relation til omgivelserne. Som menneske har vi brug for denne nærsanselige påvirkning – også fra vores bygninger.

 

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

 

Mathilde Aggebo og Julie Henriksen mødtes på Danmarks Design Skole, hvor de hurtigt indledte et samarbejde baseret på en fælles begejstring for væven som værktøj. De er således begge uddannede tekstildesignere fra 1993, og allerede dengang havde de en ide om, at man kan overføre fordelene ved tekstiler på andre dele af vores omverden.

 

- Sigtet med Aggebo+Henriksen har fra starten været at transformere tekstile værdier til moderne arkitektur. Det kunne vi ikke formulere, da vi var færdiguddannede i 90’erne, men vi opdagede dengang et tydeligt fravær af tekstil alle vegne omkring os. Der var et udtalt behov for at få mønstrene, farverne og alt det, som tekstiler kan tilføje af taktilitet og stoflighed, tilbage i vores bygninger. I tidligere tider blev der i høj grad anvendt tekstiler, fordi de havde en funktion, som isolering, skærm mod sollys, akustik osv. Men nye byggematerialer og løsninger har givet nye designmuligheder, som arkitekterne har udforsket, og det har desværre resulteret i en gradvis fjernelse af tekstiler i nyere bygninger, fortæller Mathilde Aggebo og uddyber:

 

- Tekstiler er på den måde et basismateriale, som altid vil have grundlæggende betydning for os mennesker – helt banalt svøber man jo babyer og syge for at beskytte dem. Og det er dén stimulering af nærsanserne, forenet med vores kunstneriske ambitioner, som vi i ca. 25 år har arbejdet med at få integreret i indretningen og arkitekturen.

 

”Med vævens lodrette og vandrette streger som udgangspunkt”

Julie Henriksen er uddannet væver hos Bodil Bødtker-Næss, før hun startede på Danmarks Designskole, og hun ser den dybe faglige begejstring som bærende for samarbejdet med Mathilde Aggebo:

 

- Vi er jo begge rundede af tekstilfaget, og den tilgang har vi med os på alle projekter. Vævens lodrette og vandrette linjer og den måde hvorpå, man i væven skaber en konstruktion i flere lag, er i virkeligheden udgangspunktet for næsten alt vores arbejde: Vi arbejder ofte med forskellige skala. Lige nu er vi midt i et kunstnerisk projekt – Why Kasuri? – hvor vi studerer den japanske væve – og indfarvningsteknik Kasuri, som ligesom megen japansk kultur handler om at perfektionere gentagelsen. Det er fantastisk at gå i dybden på den måde med en væveteknik, og ved at arbejde indgående med det og herved øve vores sprog og træne de faglige muskler, så kan vi forhåbentlig transformere det til andre typer af projekter, siger Julie Henriksen og pointerer, at deres løsninger skal kunne produceres industrielt og allerhelst også senere indgå i en større arkitektonisk sammenhæng.

 

- Tekstiler i indretningen handler ikke bare om udsmykning, men også om at opfylde et eller flere funktionelle behov og nuancerer de mange forskellige overflader i vores bygninger. Det kan være flot på billeder med rene linjer, men man kan som menneske miste orienteringen. Og hvis man sammenligner brugen af byggematerialer i dag med, da vi startede op i begyndelsen af 90’erne, så tænker arkitekter i dag anderledes, men vi var nok frontløbere i den sammenhæng, siger Julie Henriksen.

 

Læs flere Portrætter

 

 

Tæt samarbejde med landets tegnestuer

Den første vigtige opgave for Aggebo+Henriksen var at designe scenetæppet til Dronningesalen på Det Kgl. Bibliotek. Her vandt designduoen konkurrencen med et stærkt koncept som gik ud på at tage udgangspunkt i bibliotekets arkiver, det blev til en grafisk præsentation af H.C. Andersens håndskrift fra Prinsessen på ærten, og de to tekstildesignere arbejdede tæt sammen med Schmidt Hammer og Lassens, og brugte bl.a. deres tegnemateriale. Mathilde Aggebo fortæller i den forbindelse:

 

- Vi har haft et tæt samarbejde med mange tegnestuer, og på vores bedste opgaver har vi været med tidligt i projekteringen, hvilket gjorde det nemmere at integrere vores løsninger i den overordnede vision. Der er en naturlig faglig grænse i processen, hvor arkitekternes faglighed stopper, og vi tager over, og her opstår de bedste resultater med en god direkte kommunikation. Samtidig er det en fordel, at vi altid arbejder med prototyper i 1:1, så man får et klart billede af det færdige resultat. Det er en stor fordel i dialogen med bygherren, ligesom økonomien kan indtænkes fra starten.

 

Storstrøm Fængsel – målet er at gøre det hårde blødt

På det nye topmoderne Storstrøm Fængsel på Nordfalster var Aggebo+Henriksen med i konkurrencematerialet fra tegnestuen C.F. Møller, en opgave, som de to designere startede på tilbage i 2011.

 

- I Danmark har vi en humanistisk holdning til fængsler, som en anstalt til forbedring, og selvom et fængsel ikke skal fungere som en åben og demokratisk bygning, så ønsker man at give noget til brugerne via arkitekturen og indretningen. Det overordnede designkoncept på Storstrøm Fængsel er overgange set i et stort abstrakt perspektiv – eksempelvis mellem ude/inde, land/by og lys/mørke – og her har vi bestræbt os på at gøre det fysisk håndgribeligt i indretningen, fortæller Mathilde Aggebo og nævner at, en fællesnævner for mange indsatte i fængslet er tatoveringer, og hvis man laver en blow-up af en tatovering, så ser man bittesmå prikker af blæk i tatoveringens kanter, hvilket designduoen har brugt som inspiration til indretningen. 

 

Læs mere om Specialinventar

 

 

Storstrøm Fængsel har været et projekt med meget stor kompleksitet, hvor man i designprocessen har haft mange vilde ideer på bordet, som senere blev skåret fra ud fra sikkerhedsmæssige og økonomiske hensyn, og Julie Henriksen fortæller i den forbindelse:

 

- Vi arbejder altid med den funktionelle dimension af indretning – såsom lys, lyd og way finding – og på fængselsprojektet har sikkerheden for indsatte, personale og besøgende spillet en enorm rolle. Absolut intet må kunne pilles løs, og vi har haft det udgangspunkt, at alt her bliver smadret på et eller andet tidspunkt. Det betyder, at vores hovedopgave har været at gøre det hårde blødt – at give en taktil virkning, uden at sikkerheden kompromitteres.

 

Aggebo+Henriksen indledte på fængselsprojektet et samarbejde med betonproducenten Spæncom om at skabe beton-elementer med et reliefmønster, hvilket krævede en specialproduktion med udformning af 1:1 skabelon til bordstøbning af elementerne.

 

- Der har været et virkelig spændende sparringsforløb med Spæncom omkring beton-elementerne til fængslets ”luftegårde”. Vi har valgt et non-figurativt mønster med fire kombinationsmuligheder ud fra den betragtning, at de indsatte skal kigge på det mønster i mange år, så man må ikke kunne afkode det for hurtigt og man skal også helst selv kunne finde sine egne motiver i mønstrene, fortæller Julie Henriksen og fortsætter:

 

- Som tekstildesignere udfordrer vi altid materialet i forhold til projektet, og på grund af sikkerhedskravene er beton det oplagte materiale til fængslet, men det er lykkes at få vores tekstile værdier ind i projektet, da man kan berøre mønstrene, ligesom murenes udtryk ændrer sig konstant i relation til skiftende vejr og belysning.

 

Læs også portræt møbeldesigner Susanne Grønlund: Den taktile tilgang

 

 

Tietgenkollegiet som signaturprojekt

På Tietgenkollegiet af tegnestuen Lundgaard & Tranberg har Aggebo+Henriksen stået for et samlet grafisk koncept og subtilt wayfinding system, hvor de 30 boligganges vægge har fået et trykt transparent mønstre, så ikke to flader eller to døre er ens. Samtidig består gardinerne af forskellige farveflader, hvilket både giver de enkelte værelser personlighed og lader gardinerne indgå som en del af facadens udtryk.

 

- På Tietgenkollegiet har vi et komplet designkoncept, som bliver udfoldet i alle detaljer, og det er et projekt, som vi er meget stolte af – der findes ikke mange facader, hvor det er gardiner/tekstiler, der er med til at tegne facaden, fortæller Mathilde Aggebo.

 

Den overordnede vision for indretningen på kollegiet er at skabe en følelse af hjemlighed, hvor man bliver mødt som individ, samtidig med man er en del af en større sammenhæng. Og den tanke fik designerne lov til at folde ud overalt i byggeriet.

 

- Der var en privat bygherre (Nordea Fonden), som ville skabe noget ekstraordinært, og vi havde et forbilledligt samarbejde, hvor alle nød at gå i dybden med opgaven og lære af hinandens faglighed. Vi fik flere og flere opgaver løbende, hvor vi til allersidst spurgte, om vi ikke skulle finde farver til postkasserne og vaskemaskinerne, hvilket siden er blevet et af de mest fotograferede aspekter ved indretningen, siger Julie Henriksen og understreger det givtige samarbejde med Kvadrat omkring den særlige farvestilling på gardinerne. Aggebo+Henriksen har siden 1998 været fast tilknyttede designere hos Kvadrat og har bidraget med en del designs i tekstilproducentens kollektion igennem tiden.

 

”Vi prøver at finde ind til de universelle historier”

Et af Aggebo+Henriksens nyeste projekter er et designoplæg til en komplet ny farvesætning, hvor man har taget udgangspunkt i sonet-formens 14 linjer og har skabt 14 gange14 forskellige farveblandinger. Det er et benspænd, som kan være med til at fodre kreativiteten, og ifølge Mathilde Aggebo, så er det i designarbejdet altid vigtigt at finde ind til et stærkt bærende koncept:

 

- Med den nye farvesætning har vi haft Inger Christensens digtsamling Sommerfugledalen som et kreativt fixpunkt, men vi forsøger altid at finde universelle historier som en fælles grund at bygge på. Det kan være Statsfængslets tatoveringer og fænomenet overgange eller Tietgenkollegiets naturmotiver, og når vi er enige om, at dét er konceptet, så kommer vi næsten altid kun med dét ene oplæg, hvilket selvfølgelig er et sats.

 

Læs mere om Indretning og Design

 

På Skuespilhuset har designduoen stået for skiltnings-konceptet, hvor man igen arbejdede sammen med Lundgaard & Tranberg, og Julie Henriksen fortæller omkring opgaven:

 

- Udgangspunktet var selvfølgelig at sørge for at gæsterne i huset blev bud velkommen og kunne finde vej til de forskellige funktioner. Personalet lærer hurtigt at finde vej, men at vi kan skabe en oplevelse for de besøgende. Vi valgte at se bogstaverne som et mønster – og som tekstildesignere arbejder vi altid med at fylde fladen ud, så det var naturligt at lade teksten gå til kanten af skiltene, hvilket er kontroversielt, fandt vi ud af. Når ordene var lange delte vi dem, så de fyldte skiltet ud på en anden måde. Formatet er et kvadrat som er det som er det samme som skuespilhusets store scene er udviklet ud fra. For at matche Skuespilhusets djærve udtryk og materialer, så valgte vi hvid tekst på sort baggrund, så udtrykket er klart og enkelt.

 

 

Begejstringen er det bærende

I samarbejdet mellem Julie Henriksen og Mathilde Aggebo er de enige om, at begge parter skal være 100 % tilfredse, før man sender noget ud til en kunde.

 

- Styrken ved at være to er, at man er nødt til at formulere sig og argumentere for alle sine valg. Vi får altid tygget løsningerne godt igennem, og når der kommer et andet blik på, så kan det give det afgørende løft. Derfor skal vi begge være 100 % tilfredse, og undervejs byder vi ind på en fælles ide og arbejder frem mod den fornemmelse, fortæller Julie Henriksen og fortsætter:

 

- Det er skønt at have én at gå dybere og dybere med, mens vi stræber efter den allerbedste løsning. I forhold til vores rollefordeling er Mathilde nok mere en tonser, hvor jeg er den tvivlende, der lige vil vende tingene en ekstra gang. Den store begejstring ved designprocessen er bærende for vores samarbejde, der er én lang dialog, hvor man undres, forføres og prøver ting af. Vi vil gerne være med til at sætte nye dagsordener og udfordre vanetænkning.

 

Og Aggebo+Henriksen vil fortsætte med at insistere på stofligheden i vores bygninger, hvilket er vigtigt og nødvendigt, lige meget hvilke nye materialer og dagsordener, som dukker op i fremtiden.

 

Ud over arbejdet i Aggebo+Henriksen arbejder begge designere til daglig med uddannelse og undervisning. Mathilde Aggebo som fagleder for Kunstakademiets Designskole og Julie Henriksen som souschef på Holte Tekstilskole.