Lene Espersen, Mia Manghezi, Katja Viltoft og Rasmus Brandt Lassen
Der skal større fokus på tiden før og efter byggeriets opførsel
Det var én af konklusionerne på en paneldebat arrangeret af Danske Arkitektvirksomheder på Building Greens hovedscene om værdiskabelse i byggeriet. Vejen hertil er mere dialog på tværs af værdikæden, ligesom det er vigtigt at have fokus på brugerne i hele bygningens levetid.
- For at nå de globale mål i forhold til klima og energi, så har byggebranchen en stor udfordring, og her er det et stort problem, at man ser anlæg og drift af bygninger som adskilte størrelser. Derfor giver OPP projekter stor mening. Vi opererer i det hele taget med en cost-benefit tankegang, hvor blikket er stift rettet mod omkostningerne, og derfor er der slet ikke fokus på den ekstra værdi, som en bygning kan tilføre et område eller brugerne – eksempelvis i form af tilflytning af familier, bedre læring for skoleelever og større produktivitet for medarbejdere.
Projektudviklingsdirektør for PensionDanmark Mia Manghezi fortæller, at pensionskassen arbejder meget med DGNB-certificeringen som værktøj til at bygge gode, langtidssikrede bygninger:
- Vi er sat i verden for at skaffe afkast til vores medlemmer, og her giver det rigtig meget mening at se på værdiskabelse i byggeriet. DGNB-certificeringen er for os den mest holistiske model, og alle vores bygninger skal certificeres til guld eller bedre. Inden for DGNB-modellen har vi udvalgt sundhed, fleksibilitet og slutbrugeren som vores fokuspunkter.
Byggechef Rasmus Brandt Lassen fra Københavns Kommune pointerer, at det store spørgsmål er hvilken værdi, man ønsker, ens bygning skal have. Her blafrer svaret blafrer i vinden alt efter hvem, man spørger i værdikæden. Derfor har Københavns Kommune invitereret til en workshop omkring dette, med deltagelse af alle 130 interessenter fra stadsarkitekt til rengøringspersonale.
- Denne workshop har ledt til 9 proces-dogmer omkring opførelsen og 9 produkt-dogmer om det færdige byggeri. Og de her dogmer bruger vi på alle nye byggerier, hvilket har givet en større tilfredshed med processen. Udfordringen er at få den her viden effektivt i spil – uden at slå innovationen ihjel ved at holde fast i velkendte mønstre.
Hvordan spiller vi hinanden bedre?
Lene Espersen ser et behov for bedre videns-opsamling fra bygherrer og arkitekters side, hvor man anvender digitale værktøjer til at få data, evidens og viden til at gøre bygninger bedre for brugerne – eksempelvis kan man se hvordan, en skole fungerer i udslusningsårene fremfor bare på opførselstidspunktet.
Mia Manghezi er enig, hun fortæller:
- En tydelig bygherre er nødvendig for den gode proces, så der har vi et stort ansvar – både før og efter byggeriet står færdigt. Før byggeriet skal vi være bevidste om hvilken værdiskabelse, vi går efter. Og efter færdiggørelsen skal vi spørge: Kan bygningen det så?
Partner og kreativ direktør i JJW Arkitekter Katja Viltoft mener, at man ikke ser tilstrækkeligt på effekten af arkitekturen. Når man bygger en skole, så er det vigtigt at skabe et socialt og fagligt miljø, hvor eleverne gerne vil være der. Og ligesom man laver 1 års gennemgang, hvor der bliver efterset en række tekniske ting, som at fugerne ikke slipper, så bør man også have fokus på, om lokalerne fungerer efter hensigten. I forhold til akustik, så anbefaler JJW Arkitekter at bruge 90 % af de afsatte midler til at gøre det færdigt – hvor de sidste 10 % er til justeringer til sidst. Katja Viltoft slutter af
- Bygningerne står her, når vi er væk, og derfor nytter det ikke at tænke kortsigtet. Vi skal evaluere mere på hvad, vi ønsker af vores bygninger, men det skal være en kvalitativ analyse: Når vi taler om hvilke værdier, vi ønsker vores bygninger skal give, så handler det ikke bare om at putte data i et excel-ark.
Stemningsbilleder fra messen: