Annonce

En spændende facade nord for polarcirklen

I det nordlige Norge skal et nyt rådhus, tegnet af Atelier Lorentzen Langkilde, samle kommunens administration under et tag. HSHansen har vundet den spændende og udfordrende facadeentreprise, der på sigt kommer til at give nyt liv til bykernen.

 

Tekst af Alexander Tengbjerg

 

I norske Bodø har man fået tegnet et nyt rådhus af danske Atelier Lorentzen Langkilde, der har skabt fundamentet til en demokratisk institution, der ikke alene kan rumme den samlede administration, men som inviterer byens borgere indenfor.

 

HSHansen står bag den flotte facade, der skal danne bro mellem byens gamle og nye bygningsmasse. De har været med i rådgivningsprocessen helt fra projektets begyndelse og skal udvikle, projektere, producere samt levere og montere de 100 % præfabrikerede og uorganiske elementer udført med det unikke Hansen UnitAl-koncept, der bl.a. også anvendes på det nye 100 meter høje kollegietårn Uptown Nørrebro.

 

- Vores Hansen UnitAl-konceptrummer mange fordele. Det giver arkitekterne en høj grad af designfrihed samtidigt med at præfabrikationen reducerer byggetiden markant. Man kan kort sagt bygge hurtigere, bedre og i et spændende arkitektonisk formsprog. Denne aktuelle sag er et skoleeksempel på hvordan vi gerne vil arbejde, nemlig gennem tidlig involvering at skabe det bedst mulige projekt for de involverede parter. fortæller Jesper Madsen, salgs- og marketingschef hos HSHansen.

 

 

Facade i dialog med naturen

Naturen omkring Bodø i Norge er lige så barsk som den er smuk, og det er tænkt ind i selve facadens udformning. Den er inspireret af de omkringliggende fjelde, og arkitekterne har beskrevet, at hvad fjeldene er for naturen, er rådhuset for kulturen; Et solidt pejlemærke vi kan forholde os til og efter. Den barske natur, der i Bodø især kendetegnes ved at være et af Norges mest vindblæste områder, stiller selvfølgelig store krav til facaden:

 

- Det er jo et hårdt klima i Bodø, som man skal respektere og det skal tænkes ind i projekteringen af facaderne til Bodø rådhus. Men vores facadeelementer er af en så høj kvalitet, at de elementer vi for eksempel leverer til Uptown Nørrebro også ville kunne klare sig flot i det nordlige Norge, såsom Bodø, forklarer Alfred Voetmann, som er HSHansens projektleder på både Uptown Nørrebro samt Bodø rådhus.

 

Læs mere om Glas og Facader

 

Det gode samarbejde

Samarbejdet mellem arkitekter, HSHansen og øvrige entreprenører har været gnidningsfrit, med en god dialog mellem alle parter:

 

- Vi har haft et rigtig godt samarbejde med HSHansen, der har bistået med løsninger i forhold til tegning af detailprojektet. UnitAl-konceptet har også givet stor frihed i forhold til arkitekturen og begrænser ikke vores tanker på nogen måde. Derfor er vi meget trygge ved, at HSHansen står for facadeløsningen. De har jo en stor erfaring med facadeentrepriser og store projekter og det har alle samarbejdspartnere draget nytte af, forklarer Kristian Langkilde, partner i Atelier Lorentzen Langkilde.