Færdigmalet beklædningstræ, der klarer 15 år uden vedligeholdelse

Peetz Xteriør skal først males om 15 år. Den elastiske men åndbare grund- og overfladebehandling gør træet totalt vandafvisende, så det er ideelt til de udfordrende skandinaviske vejrforhold.

 

Tanken om en træbeklædning, der effektivt modstår sol, varme, vind og vand i mindst 15 år uden behov for vedligeholdelse, tiltalte Tom Secher fra byggefirmaet Kongsholmgaard. Derfor valgte han og bygherren Peetz Xteriør fra Södra. De fik det tilmed leveret skåret i færdige mål og malet, så det kunne monteres direkte.

 

Tekst af Bjørn Falck Madsen

 

Tid er penge, og ud fra den betragtning har Tom Secher fra byggefirmaet Kongsholmgaard

gjort en rigtig god forretning. Med valget af Peetz Xteriør fra Södra har han nemlig ikke alene sikret sig en ualmindelig flot facadebeklædning, som kan klare mindst 15 år med vekslende dansk vejrlig, han har tilmed fået det leveret klar til montering.

 

- Det var en kæmpe fordel, at Södra kunne levere beklædningstræet skåret i færdige mål og malet på forhånd, for så kunne vi gå direkte igang med monteringsarbejdet. Det har sparet os for rigtig meget tid, fortæller Tom Secher.

 

Effektivt vandafvisende

Hemmeligheden bag Peetz Xteriørs vejrbestandighed er en særlig grundbehandling med kinesisk træolie, hvor olien trænger helt ind i træet og gør det effektivt vandafvisende. Alle fire sider får denne grundbehandling med træolien, hvorfor de tre af siderne får påført en elastisk men åndbar overflademaling, som smyger sig om træet og følger selv de mindste bevægelser, der opstår, når temperaturen eller luftfugtigheden forandrer sig.

 

Læs mere om Træ og Tømmer

 

Specialudviklet til Skandinavisk vejr

Den stærkt beskyttende overfladebehandling er specielt udviklet til det udfordrende skandinaviske vejrlig og forhindrer effektivt sprækker i malingen og indtrængende vand. Kun de steder, hvor der eventuelt sker mindre skader på overfladen, som bryder forseglingen, skal man påføre ny maling.

 

Spar udgifter på både bygge- og vedligeholdelseskontoen

Peetz Xteriør er den ideelle træbeklædning til dem, der gerne vil slippe for unødige bekymringer om udvendig vedligeholdelse. Den langtidsholdbare og effektivt beskyttende overflade klarer let op til 15 år i skiftende temperaturer og vejrforhold, uden at man skal spekulere på andet end at nyde synet af den flotte og velbevarede træfacade. Hvis man vælger at få leveret træet færdigmalet og –skåret, skal man kun tænke på monteringen. Der kan således spares både på bygge- og vedligeholdelseskontoen.

 

 

- Det var en kæmpe fordel, at Södra kunne levere Peetz Xteriør færdigskåret og malet, så det kunne monteres direkte. Det har sparet os for meget tid, fortæller Tom Secher, fra byggefirmaet Kongsholmgaard.

 

Velegnet til det barske klima

Flere danske hoteller er beklædt med Peetz Xteriør netop på grund af overfladens evne til at

modstå det til tider barske klima, der byder på stærkt nedbrydende UV-lys, nedbør, havgus, store temperaturudsving og andre påvirkninger, der virkelig sætter Peetz Xteriør på en prøve.

Med Peetz Xteriør kan ethvert byggeri få en smuk og vejrbestandig overflade, som står flot og

velholdt i rigtige mange år, før vedligeholdelse kommer ind i billedet.