Fortid, fremtid og tre ben at gå på

 

Getama A/S er en traditionsrig virksomhed, som hverken fornægter sin historie eller hviler på laurbærrene. Byggeri + Arkitektur har haft en snak med Jesper Temp, som i 23 år har været direktør for virksomheden.

 

Tekst af Mike Rømer

 

Lidt syd for Limfjorden ligger den lille landsby Gedsted og putter sig i al fredsommelighed. Man skal dog ikke tage fejl af idyllen og det landlige islæt, for den lille by rummer også møbelvirksomheden Getama A/S, der blev grundlagt i 1899 under det lidt besværlige navn Gedsted Tangmadras Fabrik. Virksomheden laver stadigvæk madrasser (dog ikke med tang), men er nok bedst kendt for deres store produktion af møbelklassikere fra 1960erne, designet af personligheder som Hans J. Wegner og Nanna Ditzel, samt produktion af teater- og auditoriestole, designet af blandt andet arkitekt Bernt, som desværre afgik ved døden tidligere i år.

 

Det er med andre ord en virksomhed med en lang tradition for at samarbejde med designere, og den tradition har man tænkt sig at holde fast i. Direktør Jesper Temp er fortrøstningsfuld på vegne af Getama, men øjner også mørke skyer i horisonten på grund af mangel på kompetent arbejdskraft. Det mener han er et meget alvorligt problem, hvis Danmark skal fastholde sin position som producent af kvalitetsmøbler.

 

I de seneste år har Getama – i lighed med mange andre danske møbelproducenter – relanceret en række møbeltyper, som velkendte designere har tegnet i 1950erne og 1960erne. Disse møbler fra dansk møbeldesigns guldalder er en salgsmæssig succes, både her i landet og på de udenlandske markeder, men man kan godt frygte, at den succes bremser for udviklingen af nye møbler.

 

Relanceringer af møbler fra dansk designs guldalder

- Vi er meget selektive, når det drejer sig om relancering af møbler, der er tegnet af f.eks. Wegner og Nanna Ditzel. Møblerne skal have en værdi i sig selv i dag, så derfor hiver vi ikke bare ukritisk modeller op af posen på grund af navnet. Når det er sagt, så er vi også meget opmærksomme på, hvad yngre og nye designere har at byde på. Vi kigger hele tiden efter noget nyt, og vi har også nogle nye serier på vej, som vi forventer at kunne vise på møbelmessen i Stockholm i februar 2018. Det er f.eks. møbler tegnet af Friis + Moltke Design, Blum & Balle, og Nissen & Gehl. Og derudover ligger der flere ting og ulmer. Så jo, vi har øjne og ører åbne.

 

Læs også Portrætter af designere og arkitekter

 

Udover møbelserier til både det private marked og til kontraktmarkedet, så har I også en ret stor produktion af teater- og audietoriemøbler.

- Det er rigtigt, og det er også rigtigt, at det er et lidt skjult marked. Vi har lige afsluttet en meget stor leverance til det nye Panumtårn ved Panum Instituttet på Nørrebro, der er tegnet af C F Møller Arkitekter, men her er det – ligesom det er i andre store byggerier – at det jo ikke er noget, som almindelige mennesker lægger mærke til i den daglige brug. Auditoriestolene er der ligesom bare, og man kravler jo heller ikke ned under stolene for at se, om der står Getama på dem – det er ikke sexede møbler, som efterspørges på samme måde som f.eks. en Wegnerstol til privat brug. Til gengæld er vi så blevet kendt for vores teater- og audietoriemøbler blandt bygningsarkitekter, fordi vi kan tilbyde en lang række specialløsninger til specifikke projekter. Her er det en fordel, at vi er de eneste – så vidt jeg ved – der har en produktion af den type møbler i Danmark. Alle andre aktører på markedet importerer møbler fra udlandet, og det er altså standardløsninger, som er svære at lave om på og tilpasse specielle ønsker. Det kan vi så til gengæld, og vi er faktisk meget gode til at ramme arkitekternes intentioner og krav med vores løsninger. Det skyldes ikke mindst, at vi er meget tæt på arkitekterne i processen, og at vi har vores egen produktion, som hurtigt kan omstilles efter behov.

 

 

Læs mere om Indretning og Design

 

Og så er der jo det med madrasserne – dér, hvor det hele begyndte for Getama. Hvordan går det så med dem?

- Jo tak, det går faktisk udmærket med madrasserne, men det er også en lidt skjult produktion, som ikke kendes af ret mange uden for sengebranchen. Vi har lige afleveret en stor samling madrasser til Arp-Hansen – henholdsvis til det nye Wake Up-hotel i Århus og til det nye hotel i Dansk Metals gamle hovedsæde på hjørnet af Nyropsgade og Herholdsgade ved Vesterport Station, og så er der jo den faste stab af hoteller rundt om i landet, som vi jævnligt supplerer. Men igen er det jo sådan, at folk ikke ligefrem flår lagnerne af vores madrasser for at finde ud af, hvem der har fremstillet madrasserne. Det er lidt træls, men sådan er det. Førhen havde vi et godt salg til private - og det går stadigvæk ret godt - men tingene har ændret sig, fordi der rent fysisk ikke gives så meget plads til madrasser i møbelbutikkerne, som før i tiden. Samtidig er der ikke det samme specialuddannede personale, som der var tidligere, og det er lidt af et problem for os.

 

Læs også 3 Days of Design: Hold næsen i sporet!

 

Som jeg ser det, så kan man på en måde sige, at I går på tre ben og dermed ikke er helt så konjunkturfølsomme som andre af jeres kollegaer?

- Det er rigtigt, og det har også gjort, at vi ikke har været nødt til at fyre folk under den seneste finanskrise. Vores medarbejdere har en meget stor loyalitet over for virksomheden - vi har f.eks. en medarbejder, der har været her i 48 år – og i et lille samfund som Gedsted, har alle en eller anden form for tilknytning til Getama. De bånd er vigtige at beholde og styrke, og derfor fastholder vi også vores produktion her på stedet, og så længe jeg står ved roret – og det har jeg gjort nu i 23 år – så bliver der ikke lavet om på det: Når vi skriver Made in Denmark på vores produkter, så er de altså Made in Denmark – og det er også Danish Design med danske designere.

 

Du antydede i begyndelsen af vores snak, at du var lidt bekymret for fremtiden for møbelproduktion i Danmark. Kan du uddybe det?

- Det er manglen på kvalificeret arbejdskraft, der bekymrer mig – og det bekymrer også en del af mine kollegaer. Hvis vi skal blive ved med at have en produktion af møbler af høj kvalitet i Danmark, så nytter det altså ikke noget, at alle skal gå i gymnasiet og få en højere uddannelse, for hvor skal vi så få de nye møbelsnedkere, maskinsnedkere og møbelpolstrere fra?

 

Læs mere om Møbler

 

Så egentlig er det et spørgsmål om uddannelse, så produktionen af møbler ikke forsvinder til Østeuropa eller andre steder?

- Ja, og derfor undrer det mig også, at skiftende regeringer har været så forhippede på at få unge mennesker dirigeret ind på gymnasierne og derefter videre til de højere uddannelser. Det er efter min mening en forkert prioritering, for vi skal jo stadigvæk have dygtige fagfolk, der kan lave møbler af høj kvalitet.

 

Hvordan tackler I så det?

- Vi har et godt samarbejde med Teknisk Skole i Skive, som ligger lige i nærheden, men det er altså svært at lokke de unge til fadet, så derfor er vi også nødt til at kigge efter udenlandsk arbejdskraft. For knap to år siden fik vi fat i en ung fyr fra Bulgarien, som havde gennemgået et kursus i CNC-fræsning, og som viste sig at være helt fantastisk til at køre og programmere den slags maskiner, så ham fik vi hurtigt slået kloen i, og nu bor han her i Gedsted og sidder og programmerer alle vores CNC-fræsere. Og for et stykke tid siden fik vi en henvendelse fra en cirka 50 år gammel flygtning fra Syrien, som sad og kedede sig i en flygtningelejr på Bornholm. Han var uddannet som møbelpolstrer med 20 års erfaring med egen virksomhed, så ham fik vi på prøve i en måneds tid, og han er nu fast ansat på fabrikken og bor også i byen. Vi har fem medarbejdere fra udlandet i vores virksomhed, og det har da ikke været helt nemt for dem at tilegne sig det danske sprog og den specielle jargon, der er på en dansk arbejdsplads, men vi har været åbne – og det er resten af medarbejderne også – så det skal nok lykkes.