Annonce

Fremtidens byggeri med Svanemærket

Byggeriet står i Europa for 40 % af det samlede energi- og materialeforbrug. Byggebranchen spiller derfor en essentiel rolle i forhold til at sikre en bæredygtig fremtid. Et svanemærket byggeri er både et godt valg for miljøet og for de mennesker, der skal bo eller opholde sig i bygningen. Og interessen for Nordens officielle miljømærke er stigende i byggebranchen.

 

Der er så mange certificeringer i byggebranchen, at det kan afstedkomme en del forvirring, særligt hos slutbrugeren. Svanemærket har den styrke, at de fleste i Norden kender mærket og har tillid til det. Det er samtidig en certificering, der sikrer, at byggeriet lever op til skrappe krav i hele livscyklus, dvs. krav til både materialer, byggeprocessen, brugsfasen samt affalds- og recirkuleringsfasen. 

 

- Et svanemærket byggeri er bl.a. kendetegnet ved lavt energiforbrug, skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, materialekontrol og materiale-logbog samt god kvalitet via gennemgang af uvildig tredjepart. Alt sammen noget, der er med til at fremme den cirkulære økonomi, forklarer Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark hele Norden er der i disse år stigende interesse for svanemærkede byggerier. Alene i Danmark er der i dag mere end 360 færdigbyggede lejligheder, enfamiliehuse, rækkehuse og børneinstitutioner, som er svanemærkede. Og mere end 400 er under salg og opførelse.

 

En skarpere byggeproces

Selvom der er mange krav til et svanemærket byggeri, er det dog muligt at nå i mål, uden at byggeprocessen forsinkes eller fordyres. The Hill i Hillerød, som PKA står bag, er Danmarks første svanemærkede lejeboliger, og her har alle parter været enige om, at vejen til Svanemærket har været det hele værd, da det hjalp til at skabe en strømlinet og mere effektiv byggeproces.

 

- Med Svanemærket er det f.eks. væsentligt med håndtering af affald i byggeprocessen, da der er fokus på at minimere byggeaffald – og det er absolut en økonomisk besparelse. Og så er der fugtproblematikken – der er store krav til, hvordan man sikrer, at der ikke bliver indbygget fugt. Vi valgte at have et firma, som professionelt arbejder med fugtproblematik fra dag ét i processen. Som projektchef er fugt ellers altid en stressfaktor. Samarbejdet med dem var ikke fordyrende for projektet som helhed. Byggeteknisk var det godt at arbejde med Svanens krav, og huset blev bygget på 12 måneder, fordi alt blev håndteret systematisk, og der ikke var overraskelser undervejs, fortæller indehaver af RG2 Jan Hedin, der har været totalentreprenør på projektet.

 

Også Andreas Lauesen fra Force4 Architects, som var arkitekt på projektet The Hill, har gode erfaringer med Svanemærket:

 

- I fremtiden tror jeg nærmest, det bliver standard at bygge som Svanemærket gør. Det giver god mening at arbejde sådan. Jeg tror der kommer flere krav til byggematerialer. Det med skadelige stoffer er svært at overskue, så det skal være tydeligere og nemmere at finde de miljørigtige materialer. Lovgivningen vil sikkert blive inspireret af Svanemærket, så der kommer mere fokus på at undgå skadelige stoffer i fremtiden. Og tror jeg, der kommer fokus på tilgængelighed af miljømærkede byggematerialer.

 

Læs mere om Bæredygtighed

 

Hvad er Svanemærket?

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke og findes i dag på mere end 12.000 produkter og serviceydelser i Danmark.

 

Det overordnede mål med Svanemærket er at mindske forbrugets samlede miljøbelastning; på den måde gavner Svanen både mennesker, miljøet og jordens ressourcer.

 

Netop helheden er Svanemærkets styrke, fordi der er stillet miljøkrav hele vejen fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering – det vil sige i hele produktets livscyklus.

 

På samme måde bliver der stillet krav til et svanemærket byggeri, for at nedsætte den samlede miljøbelastning lige fra byggeriet starter, bliver taget i brug og til sidst en dag skal rives ned.