I har brug for en lysarkitekt

Energiingeniørerne har vundet. Energikravene er blevet så komplicerede at indfri, at det er endog meget svært at skabe fornuftige lysforhold også.

 

Indlæg af Anne Bay, M.Sc. Eng., direktør i Dansk Center for Lys

 

Arkitektvirksomheder som Henning Larsen Architects og Gottlieb Paludanbeskæftiger lysdesignere eller arkitekter, som specialiserer sig i lys. De kan træde ind i alle husets projekter og hjælpe deres kolleger. Virksomhederne erkender, at hvis ikke kunstlyset og dagslyset tidligt får en passende prioritet og indtænkes i design- og budgetprocessen, så bliver det energikravene, som bliver styrende.

Uden lys, ingen arkitektur. Så enkelt kan det siges. Lyset – og det gælder både kunstlyset og dagslyset – er styrende for vores visuelle oplevelse af materialer, rum, forløb og mennesker. Nogen siger, at lyset er arkitekturens fjerde dimension. Af samme grund må det være endog meget vigtigt, at arkitekterne tager styringen præcis her.

Dagslys- og kunstlysdesign er blevet mere og mere kompliceret i takt med de mange muligheder, der findes i LED, glastyper, solafskærmninger med mere. Så meget desto mere vigtigt er det at have formulerede ambitioner tidligt i byggefasen. Energikravene er nemlig ofte kontraproduktive i forhold til at få skabt både gode dagslys- og kunstlysforhold. Det gælder om at indbygge lysstrategier tidligt, og have styr på lys og stemninger, wayfinding, brugernes arbejdsforhold, udsigt, blænding, solafskærmninger og så videre, inden energiingeniører render med agendaen.

Læs mere om Belysning

 
Et par skrækhistorier: Jeg var for et par år siden til housewarming hos et stort arkitektfirma. Vi spiste pølser og drak øl i solen uden for, og jeg faldt i en længere snak med sidemanden om lys og lamper. Da vi havde sludret lidt, spurgte sidemanden så en svensk gæst på den anden side af bordet:

 

”Hvad med dig? Arbejder du også med lys?” 

Hvortil denne gæst hurtigt svarede:

”Nej, jeg er arkitekt”


For et par måneder siden bladrede jeg nogle konkurrenceforslag til landskabsopgave igennem. Forslagene drejede sig om et centralt beliggende byområde i en dansk købstad, som skulle forvandles til nyt, grønt og rekreativt område for borgerne. I forslagene indgik både plæner, beplantede områder, cykel(-stier) og en legeplads. Ingen af de tre forslag indeholdt tanker om, hvordan området skulle komme til at fungere om natten. Hvordan med tryghed, wayfinding og sikkerhed? Hvilke stemninger skulle der være hvor, og hvordan kunne man invitere til både færdsel og ophold i de sene eftermiddagstimer og om aftenen?

 

Læs også artiklen Farvet vinduesglas – en arkitektonisk svinestreg

 

Der er naturligvis også rigtig gode eksempler på forslag og løsninger, men som lysmenneske er der lidt for ofte grund til at fortvivle. Det føles ganske simpelt som om lyset bliver glemt.

At udforme en præcis og praktisk gennemførlig lysstrategi er ikke nemt. Og man kan også diskutere, om det er alle arkitekter, som skal kunne dette her på højt niveau. En god løsning kan være at have i hvert fald én specialiseret medarbejder, som kan indgå tværgående. Men det er nok vigtigt, at alle arkitekter i det mindste har en ambition om at skabe både godt kunstlys og dagslys med brugernes behov i fokus.