Kan designere redde verden
Byggeri+Arkitektur har mødt designeren Marie-Louise Hellgren, der i Sverige er hun de seneste år blevet kendt for sit arbejde med at udforske nye og bæredygtige materialer, samt et enkelt nordisk formsprog.
Hvad vil det sige at være designer? På svensk, hvor engelske udtryk ikke fylder nær så meget som i Danmark, taler man ikke om designere, men formgivere. Et udtryk der på sin vis indkapsler alle designfagets aspekter. Det indebærer den kreative ideproces og visualisering samt den endelige udformning, der kræver viden om både håndværk og materialer.
Byggeri+Arkitektur har mødt den svenske formgiver Marie-Louise Hellgren, der i Sverige er kendt for en stor materialenysgerrighed, hvor særligt hendes arbejde med træ og keramik har sat hende på det svenske designerlandkort.
TMF udstiller også Marie-Louise Hellgrens Lilla Snåland taburet og to af hendes studies nye tæpper, produceret i et miljøvenligt materiale, bliver vist frem af Asplund.
Man skal plante et frø
Marie-Louise Hellgren er ydmyg når hun giver sit bud på den svenske møbelindustris evner til at redde verden:
- Jeg kan jo kun give et bud ud fra mit eget arbejde og jeg vil ikke påstå at jeg eller den svenske møbelindustri kan redde verden. Men jeg kommer eksempelvis til at fortælle om mit studies arbejde med gulve af genbrugstræ og naturligt plantefarvede tekstiler, på messen. Dette skal det ikke ses som en løftet pegefinger, men derimod et legende og ydmygt forsøg på at skabe et laboratorielignende studio, hvor vi viser nye måder at tænke på og undersøger nye processer frem for et færdigt resultat. Formålet med alt dette er at så et frø, der kan inspirere til en øget bevidsthed og ved hjælp af kreativiteten vise hvordan vi kan formgive noget nyt, der er holdbart og stammer fra genbrugsmaterialer. Dermed redder vi jo ikke verden lige nu og her, men bidrager dog til at vi bevæger os i den rigtige retning, forklarer Marie-Louise Hellgren eftertænksomt.
Læs også portrættet af designeren Todd Bracher: ”Det er ikke vigtigt hvad Todd mener”
Den samlede tilblivelsesproces
En af de store miljøsyndere forårsages af det store ressourcespild, der ses indenfor møbelindustrien. Men hvilken rolle spiller designeren i bestræbelserne på at begrænse ressourcespildet?
- Ved at designe møbler og produkter der er i en så høj kvalitet som muligt. Det gælder både materialet, funktionen og designet, så køberen ikke skifter det ud efter kort tid. Jeg syntes derfor at vi bør udvikle et nyt prissætningssystem for brugsgenstande. Der bør være en produktbeskrivelse, der beskriver hele tilblivelsesprocessen og produktets forventede levetid. Herfra kan vi finde frem til den egentlige pris på genstanden, således at forbrugeren virkeligt kan se at kvalitet betaler sig. Det endelige mål er at nedbryde ressourceforbruget og sætte farten ned i forhold til den herskende konsumerisme, fortæller Marie-Louise Hellgren og fortsætter:
- Vi kan også nå dette mål ved at udvikle møbler og genstande med flere formål eller mulighed for transformation. Derfra kan de forme sig efter forbrugerens behov uden at man føler at man skal gå på kompromis med noget for at nedsætte ressourceforbruget. At tænke bæredygtigt bør bestemt ikke være gråt og trist, det kræver blot at vi som designere tænker os bedre om.
Det tidløse design
Skiftende trends skaber skiftende behov. Er det derfor muligt at skabe noget, der sætter sig udover forbigående trends for i sidste ende at kunne minimere behovet for konstant udskiftning? Marie-Louise Hellgren tænker sig godt om inden hun svarer:
- At designe et tidløst produkt, der endnu ikke er set før, er en udfordring som der selvfølgelig ikke findes en enkel opskrift på. Men man kan derimod bedre sige hvad man bør undgå. Ser man på møbler eller andet design, kan det skabes ud fra intentioner om at skabe profit eller få presseomtale. Det er en fejl da det gode design skabes ud fra en indre ambition og lyst, der udgår fra det menneskelige og det enkle, med en klar vilje om at man vil bidrage med noget til nogen. Behøves der ikke lægges noget til eller tages noget fra en genstand for at tydeliggøre dens formål, så mener jeg at man er lykkedes med at kreere noget design udover det sædvanlige.
- Det gode design skabes gennem en intuitiv og nærmest meditativ tilstand, hvor selve skaberprocessen foregå uden kamp. Dermed ikke sagt at man blot skal tømme tankerne. Design er som musik eller sport. Det kræver sved på panden og masser af forberedelse. Men når man så endeligt skal skabe og præstere, ja da skal man slippe tøjlerne og hæve sig over kampen. Det kan til tider resultere i en genstand, der til trods for at den er ny, føles bekendt. Dermed har man skabt noget, der nærmer sig et tidløst design fortsætter Marie-Louise Hellgren og uddyber:
- Der findes jo også visse urformer, som ses overalt i naturen. Spiraler og geometriske mønstre, der har specielle proportioner og matematiske harmonier. Der findes en intelligent skønhed i alt. Designer man med udgangspunkt i dette, så er det også lettere at skabe noget tidløst, siden man når frem til et urdesign. Vil man være trendy og arbejder ud fra en personlig vinding, da bliver man snarere end copycat og ens produkter bliver blot en døgnflue. Der er selvfølgelig intet galt i at skabe noget ud fra ens samtids idealer, men formålet skal igen være at give noget fra sig.
Den lille Nærigpind
Da Marie-Louise Hellgren bliver spurgt om hvorvidt, hun selv er lykkedes med at skabe noget tidløst, der formår at trække verden i en bedre retning, svarer hun med en vis nordisk ydmyghed:
- Det er svært at vide om mit arbejde bidrager til dette på den lange bane. Men den bagvedliggende intention med mit arbejde er at bidrage med noget positivt til mennesker liv og så nogle frø, der kan gro til en øget bevidsthed og inspirere til at vi respektere vores fælles planet.
- Men hvis jeg skulle nævne et eksempel på et design, hvor jeg er kommet et skridt nærmere mine ambitioner, så er det taburetten Lilla Snåland, der er lavet af overskudstræ fra Lilla Åland og er derfor en upcyclet taburet, indskyder Marie-Louise Hellgren.
Lilla Snåland er lavet af træ, der ellers skulle være kørt til forbrændingen og dens navn er i sig selv et lille humoristisk ordspil da snåla på svensk betyder både sparsommelig og nærig. Lilla Snåland kan derfor oversættes til den Lille Nærigpind. Hver eneste stols særlige spiral er forskellige da den laves af forskellige rester, men den rummer til trods for sin forskellighed, stadig en samlet geometrisk orden. Hvis ikke der findes noget overskudstræ så ophører produktionen af taburetterne simpelthen.
- Den vil kunne holde i hundredvis af år, hvis den behandles ordentligt og er produceret i Sverige af svensk birketræ. Hver eneste taburet har sit eget serienummer, da alle er unikke og har deres egen fortælling fra det virvar af træ, der har skabt dem. Den er simpel i sit udtryk, men har mange anvendelsesmuligheder, hvilket sammen med de gode materialer, kan bidrage til at den vil få en fast plads i hjemmene mange år ud i fremtiden, afslutter Marie-Louise Hellgren.