Annonce

Klædt på til en komplet løsning

Falkesen

 

Erfarne Falkesen ApS kan nu tilbyde samlede, skræddersyede løsninger inden for omklædnings- og baderum, der giver nye fordele til både arkitekten, trælasten og projektet som helhed.

 

Tekst af Rune H. Jensen

 

Efter 12 år på banen inden for ETA-godkendte skillevægssystemer og SFS-godkendte lockers til omklædnings-, bruse og toiletrum ved Falkesen ApS, at der i dag er behov for en samlet løsning, der både kan lette arbejdsprocessen og medvirke til at fastholde den arkitektoniske linje helt ned i detaljen:

 

Den gennemtænkte helhed

- Den komplette løsning er en fordel både for arkitekten, projektet og trælasterne. For arkitekten og hans projekt betyder det, at han kan holde linjen og få opfyldt ønskerne til udtrykket og en gennemtænkt helhed i projektet, også når det gælder omklædnings-, bade- og toiletrum. Og for trælasten og tømmerhandelen kan den samlede løsning inkl. f.eks. låsesystem efter ønske give mersalg, da de kan levere hele den samlede løsning fra os med en hurtig leveringstid, siger Jens Falkesen, stifter og direktør hos Falkesen ApS.

 

Læs mere om Skillevægge

 

Han anfører, at det er det vellykkede samarbejde med finske ETA-godkendte Eltete og SFS-godkendte Punta, der har muliggjort en samlet løsning til omklædnings-, bade- og toiletrum fra Falkesen ApS. Med tilføjelsen af Punta-skabe og -bænke har Falkesen ApS opnået et langt mere alsidigt produktprogram, hvor det i forvejen omfattende sortiment af skærmvægge fra Eltete kan kombineres og sammensættes stilrent med Punta-produkterne.

 

 

Frihed til kombination og udtryk

Nyere eksempler på Falkesens leverancer af Punta- og Eltete-produkter er vidt forskellige typer projekter såsom kultur- og koncerthuset Odeon i Odense og Stenhus Gymnasium og Sports College i Holbæk:

 

- Til Odeon har arkitekten bl.a. ønsket en ikke-opdelt og meget lang front, hvilket vi har kunnet levere. Det er unikt med en 27 meter lang front af Eltete LTT24-skærmvægge, som efter ønske er i sort med pulverlakerede profiler og som giver et meget enkelt, rent udtryk. Samtidig har vi også leveret flere andre toiletrum til Odeon i tilsvarende stil. Og på Stenhus Gymnasium og Sports College har vi leveret både fritstående og ophængte Punta-bænke type PN samt LK-lockers med kodelås til både drenge- og pigeomklædningsrummene, alt sammen skræddersyet i forhold til f.eks. farver, form og dimensioner, fortæller Jens Falkesen.  

 

Læs mere om Vægge

 

Med andre ord forbedrer den samlede løsning ifølge Falkesen ApS resultatet, da arkitekten fremover frit kan integrere bænke og garderobeskabe med skærmvægge til toilet og bad i en koordineret og gennemtænkt helhed, hvad enten det er til skoler, svømmehaller, sportshaller, hoteller eller lufthavne.

 

Falkesen ApS distribuerer udelukkende de miljøvenlige produkter via trælast og tømmerhandel og har tidligere også leveret til bl.a. Jyske Bank Boxen i Herning, Mærsk i Lyngby, Tivoli og Grundfos. Skærmvægge fremstilles i kompaktlaminat eller med kerne og højtrykslaminat i mange farver som overflade, og skabene opfylder alle behov for opbevaring, garderobeskabe og bænke m.v.