Klimasikring og rekreative områder skal gå hånd i hånd

 

Gennem mere end 25 år har tegnestuen Hasløv og Kjærsgaard kombineret klimasikring og etableringen af rekreative områder. Det har resulteret i mange projekter, hvor lokalsamfund er blevet beskyttet mod naturens voldsomme kræfter og fået tilført nye rum til oplevelser.

 

Tekst af Alexander Tengbjerg

 

Klimaet ændrer sig hastigt, og vi er nået ind i en fase, hvor forandringerne måske ikke længere bremses, og derfor må vi til at reagere overfor konsekvenserne. Det har bragt klimatilpasning på dagsordenen hos beslutningstagere landet over.  Men hvordan skal man som politiker eller lokalsamfund sikre opbakning eller økonomi til at håndtere klimaændringerne?

 

Netop denne problematik har arkitekterne på tegnestuen Hasløv og Kjærsgaard specialiseret sig i at løse, og de har mere end 25 års erfaring med klimatilpasning særligt indenfor kystzonerne. De har gennem deres store portefølje af succesfulde projekter vist, at klimatilpasning og kystsikring handler om mere end blot at sikre sig mod eventuelle skader:

 

- Kommunernes budgetter er ofte pressede, og det kan være svært at retfærdiggøre over for borgerne, hvorfor man skal bruge penge på klimatiltag, hvoraf konsekvenserne måske endnu ikke har vist sig. Men ved at skabe nogle rekreative områder i samspil med klimatilpasningen får vi rum med dobbeltfunktioner, til glæde for alle områdets beboere og turister, forklarer Charlotte Buhl der er direktør hos Hasløv og Kjærsgaard.

 

 

Læs mere om Klimasikring

 

Gentænkning af molen og en ny højvandssikring

- Et projekt, der for alvor ændrede spillereglerne for os, var udviklingen af havnetorvet og højvandsikringen i Lemvig havn. Vi nåede frem til, at en 200 m lang mur og en ny dækmole kunne beskytte havnen, men molen og muren var ikke tænkt som en kedelig betonkonstruktion med et enkelt teknisk formål. Molen har små glasinddækkede lommer, hvor man i læ for vind og bølger kan få en fantastisk udsigt over havet og naturen. Klimasikringen i Lemvig er derfor ikke noget borgerne lægger mærke til, i stedet ser de et helt nyt offentligt opholdsrum, fortæller Charlotte Buhl.

Nytænkningen af havnemoler som mere end blot tekniske anlæg ses i mange af Hasløv og Kjærsgaards havneprojekter, hvor molen fungerer som et sikkert bindeled mellem by og natur.

 

Læs også portrættet af Flemming Rafn Thomsen og Ole Schrøder, partnere i Tredje Natur: Menneskelige løsninger på menneskeskabte problemer

 

Engagerede lokalsamfundet

- Et andet kernelement angående Lemvig Havn blev at engagere lokalsamfundet. Lokale virksomheder leverede mange af elementerne til byggeriet. Byens skolebørn kreerede 350 mosaiksamlebeslag, der pryder alle højtvandslåsene, og unge fra den lokale produktionsskole har bygget de træmøbler, der nu er en del af havneområdet. Det har givet et stærkt tilhørsforhold til det nye havneområde. Et sådant projekt er dog tidskrævende på grund af de mange samarbejdspartnere, der skal involveres, men resultatet taler for sig selv, fortæller Dan Borgen Hasløv, direktør hos Hasløv og Kjærsgaard.

 

 

Et åbent program

Et af de helt store projekter som Hasløv og Kjærsgaard har været hovedaktør for, er udviklingen af Amager Strandpark. Den er også et klimasikringsanlæg, der med tiden er blevet et pulserende samlingssted for alle hovedstadens indbyggere. Den store kunstige ø, der er blevet anlagt, skærmer og beskytter den oprindelige kystlinje og de mange boliger i området. Det hele blev anlagt efter en grundig undersøgelse af vandets dynamik, således at den nyetablerede strand ikke har behov for en konstant sandfordring. Samtidigt har man skabt et område, hvor brugerne har frie rammer til at udfolde sig:

 

- Der er en tradition for, at vi skal programmere alting efter nogle meget konkrete koder. Men vi forsøger i stedet, som det var tilfældet med Amager Strandpark at designe nogle åbne programmer, der fungerer som et stort eksperimentarium, hvor brugerne selv kan bestemme hvilke aktiviteter og muligheder stedet kan rumme.