Monica Förster: At arbejde på tværs
Svensk design har markeret sig godt og grundigt på det internationale marked i de seneste år, og det skyldes ikke mindst designere som Monica Förster.
Monica Förster er født i 1966 og er opvokset nord for Polarcirklen i Sverige. Hun er uddannet som industriel designer fra Beckmanns Tekniska Högskola i 1995 og Konstfack i Stockholm i 1997, og har i mere end 15 år drevet egen tegnestue i Stockholm. Hendes produktion er særdeles omfangsrig – lige fra blomstervaser til en gravko – og hun må absolut betegnes som én af tidens mest anerkendte, svenske designere på den internationale designscene.
Når man ser mængden af de produkter, som du har fået realiseret, så tegner der sig et meget bredt billede af dig som designer, men er der en linje eller en fællesnævner i dit design?
– Jeg arbejder med ideer – koncepter – mere end med deciderede projekter, og ud fra det opstår der former og løsninger. Det hele afhænger af opgaven og den enkelte virksomheds behov, og da vi tænker meget strategisk, stiller vi altid spørgsmålet: Hvor vil firmaet – kunden – være om fem år? Inspirationen til en løsning udspringer fra idéfasen, og derfor prøver vi på at definere ideen før selve formgivningen.
Det er altså ikke kun produktet i sig selv, men hele billedet, der er drivkraften?
– Ja, vi prøver at lave forbindelser på tværs mere end bare et produkt. En ramme, som vi så skal prøve at skabe indhold i.
Med det brede arbejdsfelt, som du har, har du så nogle specielle arbejdsmetoder eller processer, som du bruger til at løse nye opgaver?
– Ja, det kan man godt sige. Vi er et lille team på 4-5 medarbejdere, hvor vi ’screener’ opgaverne. Jeg er en slags kreativ direktør, som samler hele teamet, og hvor alle kommer med bud på ideer og løsninger. Vi har folk med forskellige kompetencer på tegnestuen, og dem udnytter vi, men i sidste ende er det mig, der tager beslutningerne. Det fungerer ikke som et konsensusdemokrati, for nogen skal altså tage beslutningerne, og det gør jeg så. Men processen er meget organisk, og jeg dikterer ikke, hvordan en opgave skal løses fra begyndelsen af. Det udvikler sig hen ad vejen, og hver person i vores team kommer med input til opgaven. På den måde er der ikke meget hierarki i processen – det er snarere en naturlig udvælgelse af de bedste ideer.
Det er lidt bemærkelsesværdigt, at du både arbejder med traditionelt håndværk og med højteknologiske løsninger som f.eks. det oppustelige møderum Cloud for Offecct.
– Jeg er meget optaget af ny teknologi og jeg tror på, at teknologi vil hjælpe os til at komme videre, og at det vil blive mere og mere integreret i design. For mig er teknologien et værktøj, der skal bruges lige som alle andre typer værktøjer - vi har eksempelvis lige anskaffet os en 3D-printer, som er en stor hjælp - og derfor ser jeg ingen modsætning mellem håndværk og højteknologi.
For eksempel lidt som dit arbejde med stolen Unna, som du har designet for Zanat i Bosnien/Herzegovina, og som er lavet i hånden?
– Ja, netop. Her er hver enkelt stol lavet individuelt og i hånden af dygtige træskærearbejdere. Den er lavet efter nogle gamle håndværkstraditioner, og firmaet er
tilmed blevet optaget på UNESCO’s verdensarvsliste for bevaringsværdige produktionsteknikker. Det synes jeg er meget interessant.
Bliver du inspireret af andre designere eller produkter?
– Nej, egentlig ikke, og alligevel ja, for selvfølgelig bliver jeg inspireret af andre designere, og der er også mange af dem, jeg ser op til. Men jeg har nok nogle andre rollemodeller, end de fleste andre designere har. Jeg er meget inspireret af mennesker, der har ændret på tingene ved at tænke nyt og gå nye veje - eksempelvis Maria Montessori (red. italiensk læge og pædagog, 1870-1952), der opfandt nye indlæringsmetoder for udviklingshæmmede børn og senere overførte principperne til almindelige børn med stor succes. Sådanne personer er meget interessante, selv om de egentlig ikke har noget med design at gøre.
Hvor tror du, at du – og svensk design – befinder sig om 10 år? Og hvilken vej går udviklingen?
– Puhh, det ved jeg faktisk ikke. Og min erfaring fortæller mig, at hvis man giver et bud på fremtiden, så går tingene som regel i en helt anden retning. Men hvad mig selv angår – og mit firma – så tror jeg, at der vil opstå forskellige måder at arbejde på i fremtiden, og en af vejene vil være at kombinere den digitale verden med håndværket. Derfor tror jeg også på, at robotter vil blive integrerede på samme måde som f. eks vores 3D-printer på tegnestuen, som vi i dag bruger sammen med håndlavede komponenter. Men det er også min fornemmelse, at måden vi kommer til at arbejde på vil være, at nogle kunder vil have det hele udført digitalt, og andre vil fortsætte med at have fokus på håndværket. Der vil altså ikke kun være én vej at gå fremover, men mange forskellige – og lige gyldige.