Når man skaber en ny virkelighed

Foto af Leif Tuxen

 

En ny måde at tænke byrum og byudvikling på er sat i bevægelse herhjemme. Udfordringen er at omdanne eksisterende områder til en ny tids byrum med sammenhæng, liv og aktivitet, der er med til at gøre byen mere attraktiv - både lokalt, nationalt og internationalt.

 

Tekst af Rune H. Jensen

 

Med bevægelsen fra industrisamfund til et vidensamfund må byens rum, arkitektur og infrastruktur også kunne favne både nuets og fremtidens bymæssige behov. Realdania står bag eller støtter en længere række bæredygtige byggerier landet over, hvor man netop transformerer byområder til en ny tids funktionalitet. Heriblandt BLOX, der skal skabe livskvalitet, aktivitet og styrke forbindelsen mellem byen og havnen i hovedstaden. BYGGERI+arkitektur har i den forbindelse talt med Realdanias filantropidirektør Anne Skovbro om BLOX og fremtidsudsigterne for byudvikling og byrum generelt.

 

Læs mere om Byrum

 

Skab sammenhæng, interaktion og byliv

Hvordan bidrager BLOX reelt til at fremme livskvaliteten for et bredt udsnit af byens borgere?

 

- Vi er midt i en omdannelse af tidligere industriarealer til nye byområder. BLOX er et eksempel på nytænkning af hele området – ligesom f.eks. DOKK1 i Aarhus og Musikkens Hus i Aalborg. Vi har stillet spørgsmål til, hvad stedets rolle og funktion for området er i dag? Hvordan kan vi skabe noget liv og aktivitet? Hvordan kan vi gå fra et industrisamfund og generere nye vidensarbejdspladser? Det har været dybt integreret fra starten i tænkningen af BLOX og hele området.

 

 - Bygningens arkitektur, skabt af Rem Koolhaas og hans tegnestue OMA, er tænkt som en motor for liv. Den udnytter omgivelserne og infrastrukturen, og f.eks. dét at bygningen ligger i et kryds på et hjørne. Den har klare referencer til det maritime og mimer en havnebygning eller containerformen, som om den siger ”jeg er en stor, tung bygning”. Vi indtænker hele området, og derfor bygger vi også cykel- og gangbroen tværs over havnen nord for Langebro, der forbinder byen, havnen og BLOX på en ny måde. Overordnet handler det om at skabe sammenhæng, interaktion og byliv på en ny måde i overgangen fra industri- til vidensamfund.

 

Læs også direktør for Arkitektforeningen, Jesper Pagh: Byens identitet og identiteten i byen

 

Skal kunne favne alle

Giver det klare fokus på vidensarbejdspladser en risiko for elitærisme? Eller med andre ord: Hvorfor skulle almindelige mennesker opholde sig i og omkring BLOX og ikke bare bruge det som et gennemfartssted?

 

- BLOX og det omkringliggende kvarter bliver interessant for os alle. Området og havnen bliver åbnet op, og det bliver overordnet en havnefront og et byrum af langt højere kvalitet end hidtil. Store dele af bygningen og byrummene er skabt til aktivitet og liv for borgere og turister med f.eks. legeplads, caféer med udeservering og en kaj, hvor bl.a. kajakker kan lægge til. Og de offentlige rum omkring bygningen er for alle – det skal være helt tydeligt.

 

- Samtidig er det gode ved arkitekturen, at den er nem at forstå. Den fungerer, og det er også de fortællinger, som DAC (Dansk Arkitektur Center, red.) nu skal arbejde med inde fra selve BLOX. Bygningen rummer også bl.a. fitnesscenter og boliger – og så er der et areal på 10.000 m2 til bl.a. arkitektur og design, som jo er åbent for almindelige virksomheder, både store firmaer og opstartsvirksomheder. Det handler om at skabe en ny virkelighed, hvad enten grundlaget så er fødevarer, turisme eller som her vidensarbejde.

 

Internationalt København midt i forandringsproces

Hvad er udfordringerne for transformationen til nye byrum? Hvad skal en by som København kunne i fremtiden?

 

- Vi skal tænke over de store forandringsprocesser, der sker i Danmark i disse år. Vi arbejder på en anden måde i dag. F.eks. bruger landbruget færre medarbejdere i produktionen. Industriarbejdspladserne er der stadig, men de er andre steder nu. Byen skal afspejle nuet og fremtiden. Vi skal tænke over, hvordan vi gør os attraktive. Det gælder ikke mindst København som landets hovedstad. Den skal skabe værdi og gøre noget for hele landet udadtil. Og den skal også kunne det internationale. Det skal vi være mange parter, der arbejder sammen om og bliver ved med at kæmpe for. Det kommer jo ikke af sig selv på dag 1.

 

Møder I modstand i forhold til jeres måde at nytænke byen og dens rum på? Jeres filantropiske tilgang betoner de mere bløde værdier, men der kan jo f.eks. også være økonomiske modinteresser udefra.

 

- Det er rigtigt, men vi oplever faktisk generelt lydhørhed over for vores måde at arbejde på.  For os går de bløde og hårde værdier hånd i hånd. Vi vil gerne skabe små og store byer for mennesker og med masser af livskvalitet. Men vi går også op i, at det vi går ind i er økonomisk bæredygtigt og bidrager til en udvikling. De fleste steder i Danmark har man fundet ud, at det også kan være en god forretning med arbejdspladser, caféer, butikker og opholdsområder samlet ét sted. Det skaber liv og aktivitet – og det kan jo i sidste ende i bedste fald resultere i vækst og øget omsætning.

 

Læs også portræt af Kristine Jensen: Gode byrum er livsvigtige

 

Den kritiske masse

Hvad er det ideelle byrum, hvis du ser 20-30 år frem i tiden?

 

- Der er ikke ét byrum. Men generelt kræver det en kritisk masse. Grundlæggende kan mennesker godt lide at se på andre mennesker. For hvad skaber livskvalitet? Ofte handler det om at koncentrere aktiviteten, og det er noget, vi kommer til at arbejde mere med i de kommende år.

 

- F.eks. er der blevet lidt langt mellem butikkerne på hovedgaderne i de mindre byer. Der handler det om at tænke over hvilke typer butikker, man åbner. Hvilke kommunale aktiviteter, der findes lokalt. Og så koncentrere aktiviteterne såsom f.eks. Herning Kommune har gjort det med flytningen af byens bibliotek til hovedgaden i ellers tomme lokaler. Eller Odsherred Teater, der rykkede ind i en centralt beliggende tidligere Irma-butik. Igen – det handler om en kritisk masse, liv og om at koncentrere aktiviteterne.