Nyt lys over København
For et år siden begyndte Københavns Kommune på den største udskiftning af gadebelysning i kommunens historie. 20.000 af kommunens ca. 44.000 armaturer udskiftes til moderne LED, hvilket mere end halverer energiforbruget og udledningen af CO2, og samtidig øger trygheden og trafiksikkerheden for byens borgere.
De fleste har lagt mærke til, at der er sket noget med lyset i København. Det har skiftet farve. Ud er røget den nærmest orange-røde gadebelysning, og ind er kommet et mere hvidt og klart lys. Den nye belysning indeholder nyeste teknologi i form af diodebaseret LED, og en sådan udskiftning løber op i 266 millioner kroner.
Byggeri + Arkitektur har sat de to primusmotorer for belysning i Københavns Kommune, Thomas Maare, tidligere fagansvarlig for belysning, og Henrik Lyng, arkitekt MAA på belysning og byrum, i stævne for at høre meget mere om arbejdet med den belysningsstrategi, som kommunen og virksomheden Citelum har udarbejdet i fællesskab.
B+A: Hvad er grunden til, at man har valgt en så omfattende udskiftning af armaturer i Københavns Kommune?
Thomas Maare: Det var ganske enkelt en nødvendighed, for de lysrørs- og natriumarmaturer vi havde, var udtjente, og kviksølvlyskilden er blevet udfaset. Det var derfor ikke et spørgsmål om, hvad der ville være rart og flot, det var noget, der skulle gøres. At vi så har haft mulighed for at arbejde meget målrettet med forskellige former for kvalitetsbelysning i hele kommunen, er en dejlig sidegevinst på projektet.
Henrik Lyng: Belysningen er kommet mere i fokus de sidste år. For det første er der det helt åbenlyse, at det var en nødvendighed, men derudover har man fra politisk side indset, at belysning kan gøre store forskelle for et bybillede rent æstetisk, men også at belysningen simpelthen kan øge tryghed og trafiksikkerhed markant.
B+A: Det er jo en dyr investering – hvordan får man gennemført så stort et projekt i kommunen?
Thomas Maare: Det kræver, at politikerne ser vigtigheden af en god belysning. Da det er en stor investering, har det haft helt afgørende betydning for politikerne, at der var en stor energibesparelse at hente. Derudover har man skelet til en undersøgelse udført af SFI Campbell, som belyser kriminalitetsniveauet i to socialt belastede områder: I det ene område skiftede man belysningen, i det andet gjorde man ikke. Resultatet var, at der i området med ny belysning skete et fald i kriminaliteten på 21 %. Derfor har det også haft betydning, at vi med en bedre belysning kunne skabe nogle mere trygge byrum.
Henrik Lyng: I 2004 havde vi et kvarterløft af Holmbladsgade, som på det tidspunkt var et socialt belastet område. Det var det første område, hvor kommunen valgte at gøre noget markant anderledes, så her fik vi virkelig lov at vise, hvad man kan med ny teknologi og flere forskellige former for lys. Det projekt refererer vi stadig til, når vi taler belysning, fordi det gjorde en stor forskel for oplevelsen af det kvarter.
Thomas Maare:
I og med at udskiftningen af de 20.000 armaturer er et stort projekt, har vi selvfølgelig brugt meget tid på at finde den rigtige samarbejdspartner. Vi var i en konkurrencepræget dialog med fire mulige samarbejdspartnere, som alle skulle give deres bud på en belysningsstrategi. Vi havde defineret fire områder, som skulle vægtes i strategien: CO2, drift, æstetik samt organisation, og de var nogenlunde ligestillet, så man ikke ”kunne snyde på det ene ben”. Vi ville ikke have et snævert fokus på pris, for det giver ikke den bedste løsning på lang sigt.
Henrik Lyng: Vores fokus var desuden at få skabt et helt bybillede og ikke bare lys på en flade, og det kom firmaet Citelum med et rigtigt godt bud på. De blev valgt som vores samarbejds- og driftspartner, og de står for driften frem til 2025, hvor Københavns Kommune har som mål at være en CO2-neutral by. CO2-besparelsen opnår du i det øjeblik, du skifter armatur, men derudover kunne Citelum med deres belysningsstrategi præstere en årlig energibesparelse fra 2016 på hele 57 % i forhold til 2010, hvilket var meget overbevisende.
B+A: Hvad indeholder en belysningsstrategi egentlig?
Henrik Lyng: I vores belysningsstrategi opererer vi med tre forskellige slags lys: grundbelysning, supplerende grundbelysning og iscenesættende lys eller effektlys. Lige nu er alle hænder både hos os her i kommunen og hos Citelum fuldt beskæftiget med udskiftning af grundbelysning og den supplerende grundbelysning, og der er vi som sagt halvvejs. Det næste skridt bliver at se på, hvordan man kan arbejde med en mere iscenesættende belysning. Det er et spændende område, som kan være med til at definere lokale punkter i bydelene.
Thomas Maare: Man ser også på, hvordan man kan arbejde med belysningsprojekter på tværs af bydelene. Man har, via et stort samarbejde med alle tolv lokaludvalg, fået lokaliseret, hvilke ønsker der er, og derfor kan man også lave nogle deciderede ”belysningspakker”, som kan forhandles til budgetforhandlingerne.
B+A: Hvordan vil den enkelte borger mærke, at der kommer ny belysning i kommunen?
Henrik Lyng: Man vil nok lægge mærke til, at armaturerne ser anderledes ud. Det klassiske Københavner-armatur kunne kun ses i dagslys, for når lampen var tændt, så man kun lyskilden og ikke selve armaturet. Med de nye lamper valgte vi, at man også skulle se selve armaturet, når lampen er tændt. Det gør nemlig noget ved byrummet, når man kan se, hvor lyset kommer fra. Derudover vil man nok bemærke, at man ser andre mennesker og trafikanter mere tydeligt. De folk man møder, er ikke længere skikkelser med et sløret ansigt i orange eller grønlige toner. Den nye belysning er mere hvid, hvilket gør, at man tydeligere ser konturer og farver. Den nye belysning giver desuden en bedre oplevelse af byrummet i 3D.
Thomas Maare: Med det gamle lys var farvegengivelsen kun 30-40 %, men med det nye lys er vi helt oppe på 70-80 %. Det betyder, at man selvfølgelig får et meget tydeligere billede af det, der sker omkring en, men det øger også trafiksikkerheden, når folk ser omgivelserne tydeligere. Nogle vil måske have svært ved at vænne sig til det hvide lys, men det øger trygheden, når man kan se hinanden ordentligt fremfor blot at se en skikkelse.
B+A: Hvad kan vi se frem til af belysningstiltag i Københavns Kommune?
Thomas Maare: Man kan forvente, at teknologien løbende forfines og forbedres. Der kommer til at være mere intelligent styring af lys. Allerede nu er der forsøg med intelligente transportsystemer, som kæder lys og trafik-flow sammen. I de nye lysmaster har hver tredje mast forberedt en mulighed for at indsætte ekstraudstyr, så man kan udføre live flow målinger af trafik og styre lyset derefter. Vi ser det allerede i dag i Gladsaxe Kommune, hvor der er en cykelsti, kaldet ”Supercykelstien”, hvor man har lyssensorer, som styrer lysscenarier, der passer til cyklisternes færd på stien.
Henrik Lyng: Det er hele tiden en fin balance mellem ny teknologi og så at være ærlig mod vores egenart her i København og i Norden i det hele taget. Intelligent styring kommer vi til at opleve mere af, men det bliver på den ”københavnske måde”. Vi har en forholdsvis mørk by, fordi vi nordboere har behov for at opleve døgnrytmen og årstiderne. Vi skal hele vejen gennem belysningen fastholde denne identitet, for den er meget vigtig for oplevelsen af København.
B+A: Hvilke ønsker har I for fremtidens belysning i Københavns Kommune?
Henrik Lyng: Jeg så meget gerne, at man, efter den store udskiftning af armaturer, gjorde noget for stemningsbelysningen i kommunen. Skeler man til Malmø, har de en mand fast ansat til at skabe iscenesættende belysninger i kommunen. Det kommer der en meget spændende by ud af. Vi har få af dem her i København, blandt andet et meget vellykket belysningsprojekt under Langebro, hvor Jesper Kongshaug har skabt en belysning, som skifter farvetone i takt med trafikbelastningen oppe på kørebanen. Det er meget atypisk København at lave sådan noget, men her har man vurderet, at det hverken generer beboere eller trafikanter, men tværtimod skaber en spændende belysning et sted, som før bare var en sort plet. På den måde kan man skabe nogle forankringspunkter rundt omkring i byen til glæde for både borgere og besøgende. Denne måde at arbejde med lyset, håber jeg, at vi kommer til at se meget mere af i København fremover.