Portræt af Alejandro Aravena: Socialt ansvarlig arkitektur
Den chilenske arkitekt, Alejandro Aravena, har gennem sin karriere argumenteret for, at arkitektur ikke kun har en kulturel og kunstnerisk dimension. Han mener, at god arkitektur ligeledes rummer en social ansvarlighed – en overbevisning, som har sikret ham den prestigefulde Pritzkerpris.
Den socialt ansvarlige arkitektur
Ambitionerne er store for den 15. udgave af verdens største arkitekturudstilling, Venedig Biennalen, som løber af stablen fra den 28. maj til den 27. november 2016. Det er den 48-årige chilenske arkitekt Alejandro Aravena, der i år er kurator for biennalen, og han har i sinde at levere en udstilling som gør en forskel. For det er præcis, hvad arkitekturen bør gøre. Den bør tage fat på problemerne og levere en løsning på dem.
En flerdimensionel disciplin
Dette års udgave af Venedig Biennalen kaster lys over arkitektoniske projekter, der er med til at udvide horisonter og skubbe til grænser. Projekter der beskæftiger sig med problemer som segregation, ulighed, sanitet, naturkatastrofer, boligmangel, migration, kriminalitet, affald og forurening. Biennalen skal nemlig gøre det klart, at arkitekturen er flerdimensionel og berører en række forskellige indsatsområder på samme tid.
Siamese Towers, 2005, San Joaquín Campus, Universidad Católica de Chile, Santiago, Chile, Klasselokaler og kontorer. Foto: Cristobal Palma
- Udstillingen præsenterer projekter, der syntetiserer flere forskellige dimensioner i én og samme løsning. For arkitektur har ikke kun en kulturel og kunstnerisk dimension - det er ligeledes en disciplin, der omfatter sociale, politiske, økonomiske og miljømæssige aspekter. Formålet med biennalen er at kaste lys over arkitekturen som den bredde og altomfattende disciplin, den rent faktisk er, forklarer Alejandro Aravena og tilføjer:
- Det kan vi gøre ved at dele erfaringer om udfordringer og løsninger. Mit håb er således, at udstillingen vil opfordre arkitekter verden over til at tage handling og samtidig give dem de nødvendige værktøjer til at løse de samfundsmæssige problemer, de møder i deres arbejde.
Aravenas skitse af Siamese Towers, 2005, San Joaquín Campus, Universidad Católica de Chile, Santiago, Chile, Klasselokaler og kontorer.
Et nyt perspektiv
Under en rejse i Sydamerika stødte den engelske rejseskribent Bruce Chatwin på en dame, som gik rundt i ørkenen med en stige over skulderen. Det var den tyske arkæolog Maria Reiche, som var i færd med at studere Nazcalinjerne i sandet. Når hun stod på jorden så hun intet mønster i sandet, men så snart hun trådte op på stigen, fremkom mønstre af skabninger som en fugl, en jaguar, et træ eller en blomst.
- Mit ønske er, at Venedig Biennalen tilbyder publikum et nyt perspektiv, ligesom det Marie Reiche fik, da hun trådte op på stigen. Arkitektur er et komplekst felt, og derfor handler biennalen om at lytte til dem, der er kravlet op på stigen for at opnå en højere forståelse og som er i stand til at dele ny viden og erfaring med dem, der stadig står på jorden, forklarer Alejandro Aravena.
UC Innovation Center – Anacleto Angelini, 2014, San Joaquín Campus, Universidad Católica de Chile, Santiago, Chile. Foto: Nina Vidic
Under titlen ”Reporting from the Front” samler biennalen altså arkitekter og projekter, der kan være med til at vurdere og komme med løsningsforslag til de presserende problemer, som arkitekturen står overfor i dag. For samfund over hele verden er under konstant og rivende udvikling, og det er op til arkitekterne at tænke kreativt, hvis vi vil undgå, at det kommer til at gå ud over menneskelig levestandard og livskvalitet.
- Hver dag verden over flytter flere og flere mennesker mod byerne, og det sker i et tempo, som vi aldrig har oplevet før. Hvis ikke vi handler hurtigt nok, kan denne udvikling resultere i problemer som pladsmangel og utilstrækkelig infrastruktur. Men arkitekturen kan være med til at forhindre, at levestandarden og dermed indbyggernes livskvalitet daler som følge af denne udvikling, siger Alejandro Aravena. Han peger på manglende tid og økonomi som nogle af de vigtigste årsager til, at byudviklingen ofte sker på halvhjertet og mangelfuld vis.
Constitución Seaside Promenade, 2014, Constitución, Chile
Foto: Felipe Diaz
- Men hvor der er vilje, er der vej, og heldigvis ser vi flere og flere eksempler på arkitektoniske projekter, som har gjort en forskel, og som har formået at løfte opgaven trods begrænsningerne. Projekter, der tilbyder et nyt perspektiv. Og det er disse succeshistorier, vi vil sætte fokus på under Venedig Biennalen, siger Alejandro Aravena. På Venedig Biennalen kan man altså opleve arkitekturprojekter, der trodser vanskeligheder og begrænsninger og skrider til handling. For der er altid plads til handling, mener Alejandro Aravena.
Bicentennial Children’s Park, 2012, Santiago, Chile. Foto: Cristobal Palma
Prisvindende kurator
Alejandro Aravena dimitterede fra Pontificia Universidad Católica de Chile i 1992, og i 1994 stiftede han sin egen tegnestue, som blandt andet står bag den innovative planløsning for fem klimatilpassede energieffektive bygninger til universitetet Católica de Chile i Santiago. Siden 2001 har han stået i spidsen for foretagendet Elemental, der udfører praktiske forandringer i samfundet, og som benytter byernes arkitektur til at skabe mere lighed. Elemental står bag projekter af offentlig interesse og social betydning i lande som Chile, USA, Mexico, Kina og Schweiz.
- Vi identificerer projekter som berør alt lige fra transport, infrastruktur og det offentlige rum til privat beboelse. Projekter, som vi mener, kan være med til at forbedre folks livskvalitet. Vi tackler problemer, som vi mener, er fundamentale for samfundet, vi forsøger at stille os selv de rigtige spørgsmål og finde de relevante løsninger, siger Alejandro Aravena. Han mener, at en af de største fejl, arkitekter kan begå, er at forvente, at samfundet interesserer sig for arkitekturens problemer. I stedet bør arkitekturen interessere sig for samfundets problemer og iværksætte projekter, der kan være med til at omsætte disse problemer til løsninger.
Ayelén School, 2015, Rancagua, Chile. Foto: ELEMENTAL
- Jeg er af den overbevisning, at arkitekturen kan bidrage effektivt til menneskehedens fundamentale problemer. Byer verden over rummer masser af begrænsninger og står over for en række udfordringer. Men de rummer også muligheder - muligheder som kan være med til at øge byboernes livskvalitet. Som arkitekter er det vores opgave at få øje på disse muligheder og handle på dem, siger Alejandro Aravena.
Denne tankegang har for nylig sikret ham den såkaldte Pritzkerpris, som er den største og mest prestigefulde internationale pris, der gives inden for arkitektur, og som derfor ofte omtales som arkitekturens nobelpris. Han har modtaget prisen for sin sociale indsats og for sin evne til at løfte folk op fra ringe sociale forhold. For eksempel har han været med til at lave halve huse, så folk fra små kår har råd til at flytte ind i byerne og tættere på jobmulighederne. Ideer er, at beboerne selv færdiggør husene, når de får råd. Dermed er Alejandro Aravena selv et skoleeksempel på, hvordan arkitekturen kan være med til at tage hånd om samfundsmæssige problemer. Formanden for Hyatt Fonden, der står bag Pritzkerprisen, Tom Pritzker udtaler da også, at Alejandro Aravena har modtaget prisen, fordi han er med til at udvide vores forståelse af, hvad godt design er.
UC Innovation Center – Anacleto Angelini, 2014, San Joaquín Campus, Universidad Católica de Chile, Santiago, Chile. Foto: Nina Vidic
- Hans bygninger giver økonomiske muligheder for de uformående, afbøder virkninger af naturkatastrofer, reducerer energiforbrug og skaber indbydende offentlige rum, lyder det i Tom Pritzkers begrundelse. Så med Alejandro Aravena i spidsen for Venedig Biennalen, er der ingen tvivl om, at udstillingen kommer til at give sit publikum masser af stof til eftertanke.