Edward Barber (venstre) og Jay Osgerby (højre) ønsker at skabe produkter uafhængig af markedsundersøgelser og trends. Produkter skal have personlighed og ikke afspejle alt det andet, Barber og Osgerby forsøger derfor at være uvidende og undgår helst møbelmesser.
Produkter skal have personlighed
“Edward and Jay use industry as craft. They create magical objects that marry the segregated worlds of the handmade with those of industrial technology, graphic language and art.” Skriver arkitekten Bruce Mau i forordet på den, ind til videre, eneste bog skrevet om den engelske designerduo Barber & Osgerby: “Edward Barber and Jay Osgerby”.
Edward og Jay etablerede deres tegnestue i London i 1996. Et overblik over deres designs efterlader et indtryk af to designere som kan håndtere enhver kreativ udfordring, uanset størrelse og funktion. Designerduoen har designet £2 mønter i anledning af Londons undergrundsbanes 150 års dag, de har designet den olympiske fakkel til olympiaden i 2012, adskillige fremtrædende møbler, samt et antal større arkitektoniske installationer og udstillinger for bla Sony og BMW.
Hvad motiverer jeres kreativitet under alle disse forskelligartede designforløb?
J: Der er mange forskellige måder, først og fremmest starter vi med at diskutere emnet og denne proces kan ufattelig hurtigt blive til en skitse. Vi behøver nødvendigvis ikke at finde inspiration udefra.
E: ..men i et hvert samarbejde med en virksomhed insisterer vi på at besøge deres faciliteter. Det er vigtigt for os at forstå processerne før vi designer et produkt. Det sker ofte, at vi bliver inspireret af produktionsprocesserne, måske bliver noget produceret anderledes end vi troede. Det var faktisk derfor vi arrangerede udstillingen “In The Making” på Design Museet i London. I denne sammenhæng undersøgte vi 25 forskellige måder at producere hverdagsting på.
J: Det sker ofte at vi ændrer retning i løbet af en designproces og i denne forbindelse har vi behov for input fra ingeniørerne, teknikerne og arbejderne fra produktionsanlægget og denne kommunikation beriger processen.
E: Vi har en stor appetit for forskelligartede projekter og vi finder det motiverende at arbejde i forskellige hastigheder, i forskellige skalaer og med forskellige materialer. Vi benytter ofte erfaringen fra et projekt til et andet.
Om at undgå trends
I har en gang udtrykt at produkter skal have personlighed, en karakter, at et hvert produkt skal have noget mennesket kan relatere sig til. I samme forbindelse sagde I, at I ikke er fokuserede på markeds undersøgelser og trends. Dette efterlader et indtryk af stor selvbevidsthed, at I stoler på jeres egen intuition hvad angår markedets ønsker og behov.
J: Vi undgår helst møbelmesser, vi læser ikke magasiner fordi vi ikke vil blive påvirket.
E: Vores største frygt er at blive en del af en trend. Jay og jeg ønsker at udføre et arbejde som ikke ligner alt det andet. Vi forsøger at være uvidende. Det er ikke sådan at vi slet ikke forsker, vi forsker faktisk rigtig meget, men vi forsker specifikt i forhold til det projekt vi arbejder på. Et eksempel er Tip Ton stolen hvor vi forskede i hvordan folk opfører sig når de sidder, hvordan børn opfører sig i et klasseværelse, hvordan folk reagerer i et klasseværelsesmiljø - og alle disse observationer blev ført direkte ind i udviklingen af Tip Ton. Men vi så os ikke omkring efter lignende stole. Om vi læser en masse? Ja! - men kun på konkrete projekter.
J: Fakta er, at vi er ikke fra “Skærm-generationen” vi er fra den “fysiske objekt-generation”: vi ser hellere på folk, vi vil hellere være i vores værksted, vi vil hellere besøge et galleri, vi vil hellere gøre ting som kan give os en fysisk oplevelse. Måske er vi virkelig gammeldags (Jay griner)
E: Det handlere egentlig om vores mentale attitude. Vi vil hellere have en fysisk model af vores arbejde end se det på en skærm. Vi foretrækker at have det tredimensionelle end se det på en fladskærm som foregiver at være i 3D. Der er stor forskel mellem at se på et objekt og se på et billede af et objekt.
En ny arketype
I forbindelse med jeres tilgang til designudvikling kunne det være interessant at høre hvordan I vælger materiale. Hvordan fik I ideen at anvende plastik til løsningen af Tip Ton?
E: Tip Ton var et meget kompliceret projekt som endte meget enkelt. Det var så kompliceret at vi skrev os selv et briefe som omfattede alle de ambitioner vi ønskede at opnå. Vi besøgte skolemiljøer og opdagede at tingene blev behandlet meget groft, derfor opdagede vi hurtigt, at en stol med for mange komponenter ikke ville leve længe i et sådant miljø. Vi havde brug for en enkel form for at opnå en virkelig stærk stol. Plasten blev derforhurtig en favorit, den gjorde os i stand til at lave en stol i ét skud. Økonomi vægtede desuden også tungt i vores overvejelser, hvis man designer en stol med mange komponenter har man også brug for mere arbejdskraft.
I forhold til farve havde vi brug for noget som kunne holde i et skolemiljø. Hvis vi havde valgt træ eller metal skulle det males og det ville med tiden blive slidt af.
I skolemiljøer er er der også en masse støj. Ved alle de skole vi besøgte sagde lærerne: Støjen er sådan et problem! Vi havde derfor brug for et stol som ikke støjede under flytning. Tænk på hvor meget en træstol støjer når den bevæges hen over gulvet. En plastik stol er meget mindre støjende.
En fordel ved Tip Ton er også, at den ikke har fire ben, men kun to, hvilket gør den endnu mere stille.
J: Vi ønskede også en stol med mulighed for bevægelse uden nogen tekninsk mekanisme og vi opdagede, at muligheden for en fremadrettet vipning kunne være løsningen. Med den helstøbte plastik form, er det lykkedes os, at skabe en bevægelse uden at stolen bevæger sig inden for sin egen konstruktion.
E: Et af de mest givende aspekter er, at med Tip Ton fandt vi en ny arketype. Dette var ikke et mål fra begyndelsen, men gennem forskning og i udvikling med Vitra som producent, endte vi med en stol der ikke lignede nogen andre.
Ser man gennem jeres seneste produktion, er det svært at forestille sig hvad vi kan forvente fra jer i fremtiden. Kan I orientere om hvad I arbejder på lige nu?
E: Det er vi glade for at høre, for det er også sådan vi ønsker det skal være. Hvis vi ser tilbage på 2014 og tænker på udstillingen “In The Making”, og den dobbelte rum-installation på Victoria and Albert Museum, og på udvalget af de forskellige møbler vi designede, giver det et godt billede af den måde vi ønsker at arbejde på. Vi kan af hensyn til vores samarbejdspartnere ikke afsløre nogen detaljer, men vi kan oplyse at vi både arbejder på møbler, belysning, keramik og bestik.
Blå bog:
Ed og Jay er begge født i 1969 og mødtes under deres Master studie på London Royal College of Art. Under London Design Fair i 1997, blev deres Loop Table spottet af Giulio Cappellini, hvilket resulterede i et langt partnerskab med den italienske møbelproducent Cappellini. Siden har de udviklet produkter for B&B Italia, BMW, Established & Sons, Flos, Sony, Vitra, Louis Vuitton og mange flere.
Barber & Osgerby har også etableret tegnestuerne Universal Design Studio med fokus på arkitektur og interiør og MAP med fokus på Design Strategi.