Annonce

Smarte by-løsninger skaber tryghed og mindre bøvl for borgerne

 

Smart-City-løsninger tilbyder en række fordele, heriblandt tryghed, lavere energiforbrug og regulering af adfærd. Mulighederne giver travlhed hos leverandøren VEKSØ A/S.

 

Flere af de større kommuner har for alvor fået øjnene op for de muligheder, der ligger i Smart-City konceptet.

 

Tag f.eks. Fredericia, hvor man fra kommunens side gerne vil trække bylivet længere ned mod havnen. VEKSØ A/S, der producerer alt indenfor byrumsinventar og bæredygtige løsninger, har taget hul på opgaven ved at placere såkaldte parklets i hver side af Gothersgade, der fører mod havnen.

 

- Rækken af parklets består af små oaser, hvor borgere kan tage en pause på deres færden i byrummet. Oaserne består typisk af siddearrangementer, som er udført i bæredygtige og miljørigtige materialer, og som indbyder til socialt samvær. På den måde bliver gaden i højere grad et socialt rum, hvor det er rart at opholde sig, siger udviklingschef i VEKSØ A/S, Christian Olsen og fortsætter.

 

- Samtidig har vi placeret dem med jævne mellemrum i begge sider af vejen, og har dermed opnået en slags chikane-effekt, så bilerne sænker hastigheden.

 

Læs mere om Belysning

 

Lyset skaber tryghed

Når det drejer sig om tryghed, er det også oplagt at tale om belysning, siger han.

 

-Det handler for det første om at opsætte LED-lys de rigtige steder og udstyre det med bevægelsessensorer og skumringsrelæer, så der spares energi. Det kan f.eks. være LED-bånd ved banegårde eller pullerter med lys i. En anden ting er, at mennesker følger lyset, så der er også mulighed for at guide dem i en bestemt retning.

 

Rydder op i kaos

En anden løsning, som VEKSØ A/S oplever stor efterspørgsel på er toetagers cykelstativer med overdækning. Løsningen betyder kort og godt, at mere end dobbelt så mange cykler kan opbevares på den samme plads.

 

- Det betyder, at der bliver ryddet op i det cykelkaos, der ofte hersker ved de større banegårde, så man ikke skal bruge tid på at finde sin cykel - eller et sted at stille den. Samtidig, bliver det væsentligt sværere for en tyv at stjæle din cykel.

 

Læs mere om Byrum

 

Sensorer på alt

Spørger man Christian Olsen er fordelene ved de smarte løsninger så store, at vi kun har set begyndelsen.

 

- Vi har rigtig mange ting i støbeskeen, blandt andet en app, der fortæller, hvor der er en ledig parkeringsplads til din cykel. Indenfor den nærmeste fremtid, forventer vi også, at kommuner og andre kan få en melding via en sensor, når græsset skal slås, eller vejene skal saltes for bare at nævne nogle få muligheder, siger Christian Olsen.