Spot på fremtidens lysdesignere

I ”The Pixeiling” projektet af Heikki Väisänen, Jonas Krogsbøll Nielsen og Lasse Dührkop kan de lysende felter i loftet eksempelvis udnyttes til at generere nye interaktive og visuelle oplevelser.

 

Der er større fokus på belysningens rolle i vores bygninger, og Byggeri+Arkitektur var med, da førsteårsstuderende på Lighting Design uddannelsen på Aalborg Universitet, København, fremlagde deres semesteropgaver, som lød på at skabe bedre belysning på universitetet.

 

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

 

Lighting Design er en engelsksproget kandidatuddannelse på Aalborg Universitet, København, som har eksisteret i snart tre år, og ifølge leder af uddannelsen, Ellen Kathrine Hansen, så har uddannelsen fået meget positiv opmærksomhed både inden for og uden landets grænser:

 

- Branchen har længe efterspurgt en egentlig lysdesigner-uddannelse, og det kan vi se ved, at alle studerende fra den første årgang i dag er i arbejde ude i virksomhederne. Smuk og funktionel belysning er en selvfølge på vigtige projekter, og vi ser en udvikling, hvor området får større opmærksomhed. Der er efter min mening ingen tvivl om, at lysdesigneren i fremtiden vil indgå som en integreret del af design-teamet, fremfor et add-on.

 

På Lysdesign uddannelsen er der tre fagområder: En lysteknologisk, en arkitektonisk og en medieteknologisk tilgang, hvor der er fokus på digitalisering af lys. For at blive optaget på det toårige studie kræves der en relevant bachelor, og de studerende kommer fra forskellige baggrunde. Der er omtrent en fifty-fifty fordeling mellem danske og udenlandske studerende, og Ellen Kathrine Hansen pointerer i den forbindelse, at studiet tager udgangspunkt i danske forhold, og man arbejder således med en nordisk tilgang til lys.

 

Læs mere om Belysning

 

I Lightscape Lounge af Raquel Moraes Rosidete, Mariliis Kundla, Gordon Jäntsch og Laurence Bourghol arbejdede man med universitetets atrium, et komplekst og multifunktionelt rum

 

Opgave: Relight campus

Bygningerne, som huser Aalborg Universitet København, var tidligere hovedsæde for Nokia, og opgaven for de studerende på første semester var at skabe en belysning med bedre læringsmuligheder og rumlige oplevelser, hvor man samtidig opnår energibesparelser. Ekstern lektor Mette Hvass har været vejleder for to af projektgrupperne på første semester, og for hende er det vigtigt, at man på Aalborg Universitet arbejder med en problemorienteret tilgang, hvor der er fokus på at danne bro mellem den akademiske verden og virksomhedernes virkelighed.

 

- Jeg har erfaring som lysdesigner fra flere forskellige virksomheder, og det er i den forbindelse essentielt, at de studerende også formår at kommunikere deres viden og ideer videre. Derfor er jeg meget begejstret for, at de studerende skal fremlægge deres lysdesign-opgaver for blandt andet campuschef Martin Vive Ivø og afdelingens driftschef Mikolaj Mølgaard og, hvor de skal argumentere for deres specifikke løsninger.

 

Læs også portræt af lysdesigner Daniel Rybakken: Lyset og det indre liv

 

”Lys er et dynamisk værktøj”

Franske Laurence Bourghol har en forskelligartet baggrund, hvor hun blandt andet har arbejdet som tekstildesigner i ti år, inden hun besluttede at starte som studerende på Lighting Design. Hun fortæller:

 

- Jeg havde et ønske om at arbejde med projekter fremfor at skabe enkeltstående designobjekter. Hvor man arbejder sammen i et team om at gøre noget for at forbedre et rum – eksempelvis understøtte eller fremhæve en oplevelse. Og her var lysdesigner uddannelsen interessant for mig, fordi løsningerne altid er en blanding af arkitektonisk og teknisk faglighed.

 

Laurence Bourghol

 

Laurence Bourghol er gået fra som tekstildesigner at tage udgangspunkt i materialet til at tage udgangspunkt i rummet og brugerne.

 

- Som designer synes jeg, at der bliver produceret så mange unødvendige ting. Her er det for mig interessant at vende det rundt og udelukkende fokusere på brugerne fremfor æstetikken i løsningerne. I Frankrig har mange unge designere ambitioner om at blive den næste store stjernedesigner, og man arbejder i høj grad ud fra konkurrenceorienterede, kunstneriske og individualistiske parametre, hvor man i Danmark i højere grad starter med brugerne og sigter mod at lave det bedste for dem. Og i det hele taget at udforske den relation, fortæller Laurence Bourghol og fortsætter:

 

- Lys er et skønt værktøj, da man uden videre kan bruge det på eksisterende bygninger. Og man kan angribe det både fra en designmæssig og teknisk vinkel, ligesom lyset penetrerer og forandrer et rum hen over dagen og i løbet af de skiftende årstider. Lige som et landskab er dynamisk – hvor planter gror og forandrer et rum over tid – så er lyset altid ikke-stationært og dynamisk.

 

Laurence Bourghol var med i en projektgruppe, hvor man havde valgt loungearealet som case, hvilket er et komplekst og multifunktionelt rum, som var udfordrende at arbejde med. Der blev lagt mange kræfter i at lave en grundig analyse, og campuschef Martin Vive Ivø udtaler:

 

- I projektet Lightscape Lounge bliver det anskueliggjort hvilke klare forbedringer af et rum, der kan opnås via belysningen – både i forhold til funktionalitet, den rumlige oplevelse og energibesparelser – alle tre vigtige elementer til at forbedre vores campusmiljø.

 

De studerende præsenterer deres relight campus projekter

 

”Lysmæssigt var rummet et tomt lærred”

Jonas Krogsbøll Nielsen har en baggrund fra Medialogi uddannelsen, hvor han har arbejdet med de IT-tekniske aspekter, inden han startede på Lighting Design uddannelsen. I hans projektgruppe havde man udvalgt universitetets vestibule som case, og han fortæller i den forbindelse:

 

- Her var der et rum, der sagde os meget lidt. Vestibulen fungerede blot som afskærmning mod kulden, og lysmæssigt var hele området et tomt lærred, hvilket er en skam, da man her har mulighed for at give et førstehåndsindtryk af Aalborg Universitet. Så dér var der mange muligheder for at tænke kreativt.

 

Jonas Krogsbøll Nielsen

 

I projektgruppen havde man en ide om, at belysningen ville egne sig til at guide folk bedre gennem rummet, eksempelvis om natten, og ifølge Jonas Krogsbøll Nielsen kom ideen om ”The Pixeiling” spontant, da man så på loftpladerne i den eksisterende arkitektur. De lysende felter i loftet giver en række muligheder, eksempelvis at styre folk i retning af de ulåste indgangspartier eller generere nye interaktive og visuelle oplevelser. Samtidig harmonerer indgangspartiet bedre med Aalborg Universitets identitet som en innovativ og dynamisk institution, fortæller Jonas Krogsbøll Nielsen:

 

- Det er for mig spændende at forene det tekniske og det kreative i samme løsning, og det var lærerigt at præsentere projektet for skolens ledelse og på den måde blive trænet i at formidle ens faglighed over for en klient. Uddannelsen har i det hele taget en rigtig god balance mellem lysvidenskab, medieteknologi og arkitektur, hvilket ruster os til at designe belysning til de menneskelige behov, uden det bliver på bekostning af æstetikken eller miljøet.

 

Læs også portræt af Olafur Eliasson: Det håndgribelige lys

 

Campuschef Martin Vive Ivø ser også et potentiale i at bruge belysningen mere aktivt i universitetets vestibule:

 

- Bygningen har som bekendt haft et andet formål tidligere, og nu er vi gang med en proces, hvor vi vil transformere hele campus til at være mere åbent og imødekommende, end arkitekturen umiddelbart indbyder til. Og her har det været meget inspirerende at høre de studerendes præsentationer i forhold til belysningens rolle – vi kan arbejde direkte videre med mange af elementerne i projekterne.

 

 

 

Lightscape Lounge