Store akustiske landevindinger forude

 

 

Lektor Jonas Brunskog fra Institut for Elektroteknologi på DTU mener, at arkitekter i højere grad bør fokusere på det akustiske miljø i projekteringen, således bygningskonstruktionen, rummenes geometri og overflader eliminerer problemer med transmitteret støj, ligesom det er helt essentielt, at de akustiske forhold også harmonerer med bygningens anvendelse ude i fremtiden.

 

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

 

På større kontorprojekter er indeklima og medarbejdernes trivsel blevet tidens måske væsentligste parameter. Det giver stor signalværdi i forhold til omverdenen, da virksomheden herved viser, at man er villig til at gøre noget ekstra for sine medarbejdernes helbred, ligesom det afspejler sig i deres effektivitet. Denne tankegang er til gengæld overhovedet ikke slået igennem bredt, mener lektor på DTU Jonas Brunskrog, der forsker i lyd og akustik teknologi i bygninger.

 

- Det er skønt, at der er kommet større fokus på akustik, men det er ikke altid, at de personer, der står for akustikken på en bygning, har de rigtige fagkundskaber. Her kunne os forskere, der arbejder med akustik givetvis være bedre til at markedsføre vores viden, når den er relevant, da det her arbejde har en enorm samfundsmæssig værdi, udtaler Jonas Brunskrog og fortsætter:

 

- Det er nemlig én ting at fokusere på akustikken i operahuse eller i multinationale virksomheders nye domiciler sammenlignet med at sætte ind på sygehuse, skoler og kantiner, som kan være meget problemfyldte rum. Endelig er der alle de mange eksisterende etageejendomme, institutioner og kontorer, som i dag er forældede, og hvor man burde tale om en decideret lydrenovering.

 

Læs mere om Indeklima

 

Utilfredsstillende lydisolering er normen

Undersøgelser viser, at nabostøj er én af de hyppigste grunde til, at folk flytter. I den forbindelse er det slående, at der ikke bliver reflekteret over lydmiljøet og de overordnede krav – her fokuserer folk udelukkende på de specifikke naboer og deres larm.

 

I dag er der således i Bygningsreglementet krav om, at nybyggeri mindst skal opfylde akustikklasse C, men ifølge Jonas Brunskrog, oplever kun 50 %, at lydisoleringen er tilfredsstillende på det niveau. Og i bygninger, der lever op til akustikklasse A, der er den højest mulige, er 10 % er stadig utilfredse med lydisoleringen.

 

- Når jeg har et nyt hold studerende, så indleder jeg altid en forelæsning med at bede dem, der bor i etageejendomme, om at række hånden op. Herefter spørger jeg hvem, der er generet af lyd i deres bolig? Og det er næsten altid alle sammen.

 

Undersøgelser viser, det er dyrt og upraktisk at lydrenovere etageejendomme, men der er ingen tvivl om, at det er en stor samfundsmæssig udfordring. For i hjemmet har man behov for hvile, og der skal i særdeleshed være stille om natten, fortæller Jonas Brunskrog.

 

Der er i nyere tid i Danmark blevet iværksat omfattende helbredsundersøgelser, og da et stort antal mennesker er involveret i undersøgelsen, så har man mulighed for at sammenholde mange forskellige faktorer. Og resultaterne inden for miljøakustik viser et tydeligt billede af konsekvenserne af støj fra omgivelserne, da man bl.a. kan påvise en øget dødelighed ved at øge støjen med 10 dB.

 

For Jonas Brunskrog er resultaterne slående på grund af den store mængde empiri bag, og han mener, at konklusionerne kan overføres direkte til rumakustik og lydisolering i bygninger:

 

- Når man har påvirkning fra støj i det daglige, så medvirker det direkte til en øget dødelighed i form af flere hjerteanfald, hvilket skyldes, at kroppen stresses. Det står 100 % klart i dag, men det kan være svært at reagere på, da generne hænger sammen med selve bygningskonstruktionen og materialerne.

 

Lydabsorbenter er kun en lille del af løsningen

For Jonas Brunskrog er det afgørende spørgsmål, om vi skal lave akustiske tilpasninger til et rum alt efter anvendelse, eller vi skal designe rum, hvor akustikken vil være i orden til alle fremtidige rammer for anvendelse.

 

- Der blev udført et projekt for 5 år siden omkring akustiske forhindringer i danske klasselokaler, og her viste det sig, at når man bygger med kortere efterklangstid, end Bygningsreglementet kræver, som eksempelvis Københavns Kommune har gjort, så bliver det svært for eleverne at høre læreren.

 

Læs mere om Akustik

 

Man kan således ikke bare skabe et godt akustisk miljø ved at sætte absorbenter op til at afkorte efterklangstiden – her skal man også indtænke støjsituationen, talerkomforten samt hvor nemt taleren er at høre, siger Jonas Brunskrog og fortsætter:

 

- Konklusionen på undersøgelsen var simpelthen, at antallet af elever havde afgørende indflydelse på akustikken, så det er i virkeligheden der, man burde sætte ind, fremfor at lave små akustiske ændringer på klasselokalerne, så man kan fylde flere mennesker ind i rummet, end der burde være.

 

”De store, rene linjer er noget skidt”

Det er ingen hemmelighed, at de mange storrumskontorer giver store akustiske udfordringer, men Jonas Brunskrog mener, at fordelene ved at have visuel kontakt med sine kolleger og mulighed for hurtigt at vidensdele kan opveje ulemperne ved de store, åbne rum.

 

- Et velfungerende storrumskontor kræver afstand mellem hver medarbejder samt separate og ekstra lydisolerede lokaler til møder og telefonsamtaler. Hvis man arbejder funktionsopdelt, så man holder møder separat fra der, hvor man skal koncentrere sig, samtidig med man tænker alle praktiske detaljer med, som ventilation, kopirum og andre støjkilder, så kan et storrumskontor være en rigtig god arbejdsplads.

 

Til gengæld tror jeg simpelthen ikke på åbne landskaber i skoler. Jeg kender mine egne børn, og de bliver for nemt distraheret, hvis der sker for meget omkring dem, smiler Jonas Brunskrog og fortsætter:

 

- Men arkitekter efterstræber altid de store, rene linjer, og det er ikke godt, ud fra et akustisk perspektiv. Generelt foretrækker vi akustikere bløde materialer, men det vigtigste er faktisk at undgå parallelle flader: Hvis man har en glasflade, så er det nødvendigt med absorbenter eller en struktur på den modsatte væg, der kan sprede lyden – her er det ikke nok med akustiklofter.

 

I den forbindelse er mange ikke klar over, at længden på lydes bølgelængde betyder, at struktur på en væg skal have en dybde på 1 cm op til 30 cm for at bryde alle svingninger.

 

Større efterspørgsel efter akustiske beregninger

Glasfacader anvendes meget på større projekter, og ifølge Jonas Brunskrog er der fra projekterende efterspørgsel efter beregningsmodeller, hvor man i projekteringen kan forudse akustikken i bygningen:

 

- Beregningsmetoderne bliver hele tiden både nemmere og billigere at bruge, så samtidig med at det digitale byggeri bliver en realitet, så er jeg ikke i tvivl om, at vi vil få bedre akustik i vores bygninger fremover.

 

Dog ser Jonas Brunskrog flere udfordringer med de nuværende teoretiske modeller, da man af tidshensyn er nødt til at benytte forenklede, semiempiriske beregningsmodeller, så man hurtigt og nemt kan beregne akustik. Han fortæller:

 

- Hvis man skal lave en 100 % præcis rumakustisk beregning, så vil beregningstiden fylde for meget, ligesom man nemt kan overberegne. De rumakustiske modeller fungerer bedst på større rum, ligesom vi på nuværende tidspunkt har svært ved at bestemme flanketransmission, når der anvendes en kombination af forskellige typer af materialer på fladerne, såsom træ, glas og stål.

 

Her virker de almindelige beregningsmodeller ikke, og de tunge beregningsmodeller er for tidskrævende.

 

Fremtidens udfordringer

En anden udfordring for byggebranchen er, ifølge Jonas Brundskrog, at det med de nye krav er blevet sværere for små og mellemstore virksomheder at udvikle nye produkter:

 

- Letbygkonstruktioner er ikke så populært i Danmark som i Sverige, hvor jeg skrev min ph.d. om akustikken i trækonstruktioner. Men der er visse økonomiske og arkitektoniske fordele ved letbygkonstruktioner, og derfor tror jeg, at eksempelvis glas og træ vil spille en stor rolle fremover.

 

Men for at få et nyt letbygsystem godkendt på markedet, så skal man næsten opbygge en testbygning i 1:1. Og det betyder, at det kun er de største producenter, der har økonomien til at udvikle nye byggematerialer. Det er en skam, da byggebranchen herved bliver afskåret fra vigtig innovation.