Portræt, Anne Krogh: Den menneskelige psyke er det bedste udgangspunkt
Anne Krogh er indretningsarkitekt, designer MDD samt indehaver af Anne Krogh og Co. Gennem de sidste 25 år har hun arbejdet professionelt med indretning af kontordomiciler – store som små. Her fortæller hun om et fag, hvor krisetider har sat sit helt tydelige præg på udviklingen.
Spørger man Anne Krogh, er hun ikke i tvivl om, hvad der skal til for at udvikle branchen, og hun synes også, hun ser flere tegn på bedring: Vi skal tilbage til at sætte den menneskelige adfærd og psyke i centrum! Det er egentlig meget simpelt. Vi skal forstå, hvordan vi trives bedst som mennesker, for kun derfor kan vi skabe rammer, som møder de stigende krav til medarbejdernes præstationer:
- Man er nødt til at interessere sig for mennesker for at kunne udføre det her stykke arbejde. Nogle gange skal jeg dybt ned i den organisatoriske materie for at finde de rigtige løsninger, og det kan godt være svært for kunderne at lukke mig ind, men det er det hele værd, for der opstår de mest fantastiske løsninger, hvor medarbejderne føler sig set og ikke mindst forstået.
Se udvalgte projekter nedenfor
Fra venstre:
- Indretning- og design specialinventar Anne Krogh & Co
Bygherre: Cowi
- Lampe: "SoLong" pendel
- Indretning- og design specialinventar Anne Krogh & Co / Design: Anne Krogh & Co. Producent: Embacco
Inventarproduktion: Jönsson Inventar
- Indretning og inventardesign Anne Krogh & Co
Inventarproduktion: Tom Christiansen
Bygherre: GFO, Tjørnegaardssskolen
- Indretning og design specialinventar: Anne Krogh & Co
Inventarproduktion: Jönsson Inventar
Bygherre: Bech-Bruun
Prøv at forstå urmenneskets hjerne
I følge Anne Krogh skal vi faktisk tilbage til en forståelse af urmenneskets hjerne for at skabe de bedste arbejdsbetingelser:
- Ser vi på urmennesket, så var der en klump af huse eller huler, et hegn rundt om som sikring og et bål som naturligt samlingssted. Nogle jægere drog af sted for at fange mad, mens andre blev hjemme og sørgede for, at hjemmefronten kørte med børn og hjemlige sysler. Alle er vigtige opgaver, og sidestiller man det med en moderne arbejdsplads, synes jeg sagtens jeg kan se parallellerne: Der er sælgere eller repræsentanter i marken, som kommer hjem på kontoret og har brug for at samle tankerne og følge op i fred og ro. De har brug for en base og et sted til fordybelse. Sekretærerne sørger for, at ”hjemmefronten” kører gnidningsløst, og de har også brug for systemer til deres arbejde, men behovene i alle arbejdsgrupper er forskellige. Og så har vi brug for et naturligt samlingssted – måske endda flere.
Og Anne Krogh fortsætter:
- Fælles for os alle er, at vi påvirkes af vores omgivelser, og vi har alle brug for et sted, vi kan trække os hen og føle os trygge – især på en arbejdsplads, hvor vi skal præstere hele tiden. Det handler om at forstå de her arbejdsgange og så helt grundlæggende at respektere, at alle har det bedst med frisk luft, ordentligt lys og akustik og så en møblering, som kan understøtte deres specifikke arbejdsfunktion.
Bedring på vej
Efter en længere periode i krisens tegn, er der nye tegn på bedring, for Anne Krogh møder flere og flere kunder, som skal have rettet op på en forholdsvis ny indretning, som ikke har været gennemtænkt fra starten:
- Der har været tider, hvor alle, pga. af stramme budgetter, har villet favne flere fagområder. Det har betydet, at mange arkitekter tog indretningsopgaverne til sig også, så kunderne kunne spare os indretningsarkitekter væk. Men det er bare to forskellige skoler. En arkitekt kigger på rum og æstetik, hvor jeg er helt besat af den menneskelige adfærd i rummene – hvordan rummene skal bruges, og hvordan man skaber de bedste rammer for et produktivt arbejdsliv.
De samme tendenser – bare med nye navne
Space planning har været et af buzz-ordene gennem længere tid i kontorindretning, og Anne Krogh slår en latter op, da jeg nævner det:
- Det er jo det samme begreb, som kommer igen og igen i forskellige afskygninger. Da jeg startede min karriere hed det ”møbelindretning”, så blev det til ”new office” og så videre ”space planning” – nu er vi gået over i en ny fase, hvor tendensen skal døbes på ny, men det er jo det samme igen og igen. Hvordan optimerer man kvadratmetrene i indretningen bedst muligt?
Og det lyder egentlig på Anne Krogh som om, det slet ikke er en optimering, vi skal søge:
- Der er stort fokus på at spare kvadratmeter, og folk må maks. fylde 7 m² hver især. Men hvad betyder det egentlig for den enkeltes arbejdsindsats, at man skal fylde så lidt som muligt? Det er jo ikke raketvidenskab, at vi alle sammen har brug for at kunne fordybe os til tider, at vi har brug for at kunne tale i telefon i fred, og at vi har brug for at kunne sidde et sted og diskutere sager med vores kolleger – hvor i de 7 m² skal det puttes hen? Jeg plejer derfor altid at sige, at alle de ”sparede kvadratmeter” skal bruges til såkaldte sekundære områder, som netop kan opfylde de her behov for medarbejderne. Så mit budskab må være, at man ikke skal være så opsat på at spare kvadratmeter.
De tre hurtige til Anne Krogh
Hvad kan en professionel indretningsarkitekt?
Det er jo altid et samarbejde mellem bygherre, arkitekt, lysarkitekt og mig. Er holdet godt, bliver resultatet meget synligt for medarbejdere, kunder og gæster. Det er min opgave at understøtte de rum, som arkitekten har skabt. Det gør jeg med specialinventar og velvalgte løsninger, og medarbejderne vil opleve det som en gennemtænkt og samlet helhedsoplevelse.
Hvorfor er det vigtigt med god indretning?
Fordi folk simpelthen bliver syge af at skulle leve med høje præstationskrav i ringe arbejdsmiljøer.
Dit bedste råd?
Selvfølgelig – få en professionel indretningsarkitekt med i projektet og rådgivergruppen, for vi interesserer os inderligt for de mennesker, der skal præstere i rummene. Pengene er hurtigt tjent ind!