At finde vej imellem det historiske og moderne

I det centrale London, lige ved et af byens gamle middelalderlevn, opføres nu et nyt grønt område med tilhørende kontorbygninger. Særligt for de nye bygninger er den helt unikke facade, der beklædes med skærmtegl.

 

Tekst af Alexander Tengbjerg

 

Da Make Architects London fik til opgave at skabe et nyt grønt område med tilhørende kontorbygninger i det centrale London ved navn London Wall Place, stod de overfor en helt særlig udfordring.

 

Der var strenge regler for, i hvilket tidsrum man måtte arbejde på byggeriet, så opførelsen skulle foregå så hurtigt som muligt. Dertil skulle det hele konstrueres omkring en gammel bymur og kirkeruin fra 1300-tallet, derfor skulle byens kulturarv tænkes ind i projektet.

 

En del af løsningen, som gav det ønskede visuelle udtryk i de historiske rammer og samtidigt lettede hele arbejdsgangen på projektet, blev at benytte sig af specialfremstillede skærmtegl fra NBK.

Læs mere om facader

 

 

Satte skarpt på byggeprocessen

NBK’s skærmtegl beklæder mange unikke bygninger i hele Europa. I Danmark ses for eksempel Novo Nordisk hovedsæde i Bagsværd der er beklædt med flot kurvede, hvide skærmteglselementer.

 

Hvad der kendetegner skærmtegl fra NBK er, at alt produceres direkte til opgaven og skræddersyes efter arkitekten samt bygherrens ønsker. London Wall Place var ingen undtagelse:

 

- Da det jo var begrænset hvor megen tid, der var til at sætte skærmteglet op, så sørgede vi for, at alle elementerne var samlet og klar til at hænge op med et særligt hængselsystem.

 

Det gør, at opsætningen af elementerne foregår uden problemer, udtaler Henning Thomsen, der er direktør i C2 Elements og leverer NBK skærmtegl til hele Skandinavien.

 

Elegant håndværk

Da området rummer historiske kulturskatte, skulle de nye bygninger komplimentere dem, i stedet for at overdøve dem. At de gamle bygninger er lavet med teglsten skaber en fint samspil imellem dem og de nye teglelementer. Det får byggeriet til at spille sammen med både det 14 og det 21 århundredes London.

 

- Det er et særligt håndværk at fremstille teglelementer, et håndværk, der i sin essens ikke har ændret sig synderligt de sidste tusinde år. Det handler om at ramme de helt rigtige temperaturer og have en udsøgt fornemmelse for materialet, i dette tilfælde lerets muligheder.

 

Det kræver et utal af specialproducerede forme og nogle meget fine udregninger for at få hele puslespillet til at gå op, men resultatet ender også med at tale for sig selv, som man kan se med London Wall Palace, fortæller Henning Thomsen.

Kontaktinformation