Antracit er danskernes favoritfarve til boligen

Annonce

Antracit er danskernes favoritfarve til boligen

Vi ser efterhånden den mørkegrå farve, antracit, overalt i boligen – fra vaser og hjørnesofaer til carporte og husgavle. Den populære farve har fået rigtig godt tag i danskernes indretningssmag, både inde og ude. Ifølge boligstylist Louise Holm har vi i dén grad taget den mørkegrå farve til os, fordi den tilbyder noget andet og mere end de klassiske hvid og sort:

 

- Mens hvidt hurtigt bliver sterilt og ferskt, og sort hårdt og dunkelt, så har den dybe antracitgrå et strejf af lys tone i sig. Man får en perfekt antydning af varme, uden at det bliver for overvældende, og det passer os rigtig godt. De fleste foretrækker nemlig underspillede, men eksklusive, elementer i indretningen, og her rammer antracit plet, fortæller Louise Holm.  

 

Hun står bag boligindretningsfirmaet, Sales Styling, hvor hun bl.a. hjælper boligejere med at indrette hjemmet i en salgssituation, så boligen gør sig mere indbydende for potentielle købere. Derfor er hun altid på forkant med indretningstendenser og farvetrends, og hun påpeger, at danskernes hang til mørkegrå går gennem hele huset, også udenfor:

 

- Vi ser flere og flere huse, hvor en lys facade brydes af antracitfarvede vinduer og tag. Det er modigt og giver kant til huset. Når danskerne vælger antracit til sådanne mere permanente boligelementer, som ikke lige kan skiftes ud i morgen, så mener vi trenden alvorligt. Det er nemlig sjældent, at vi træder væk fra de klassiske farvevalg, hvad angår byggematerialer, siger Louise Holm.

 

Trenden med byggematerialer i antracit kan byggematerialeproducenten Cembrit godt nikke genkendende til. Cembrit er en af landet største leverandører af tag- og facadeprodukter i fibercement, og her i sommerperioden ryger der især rigtig mange facadeplanker over disken – ofte i antracit. Plankerne bruges til bl.a. gavle, skure og andre steder, hvor man typisk ville have træværk men ønsker en vedligeholdelsesfri løsning i stedet for.

 

- Vi ser, at de mørkegrå byggematerialer vinder hastigt frem i de danske boliger, og det gælder ikke kun vores Cembrit planker. Jeg ved blandt andet, at vinduesfabrikkerne sælger virkelig mange vinduer og døre i antracit for tiden. Det påvirker igen vores salg af planker, fordi byggematerialerne gerne skal matche, og på den måde forstærker trenden sig selv, siger Mogens Fisker, adm. direktør i Cembrit.

 

Ligesom Louise Holm er han overbevist om, at antracit vil være danskernes favoritfarve til boligen et godt stykke tid endnu:

 

- Antracit er et kæmpe hit lige nu, men modsat mange andre modefarver så er den også et sikkert valg, der vil stå stærkt i mange år frem. Den passer til næsten alle andre farver og vil derfor ikke være total yt om et par år. Det er bestemt en fordel for boligejere, der renoverer eller gør boligen klar til salg. Antracit er kommet for at blive, slutter han.

 

Kontaktinformation
Cembrit A/S
Sohngårdsholmsvej 2
9100 Aalborg
Tlf:99 37 22 22
Email:  
Antracit-er-danskernes-favoritfarve-til-boligen