Endnu større tryghed med Cembrit Windstopper

Annonce

Endnu større tryghed med Cembrit Windstopper

Det skærpede fokus på fugt i byggeriet har gjort, at byggematerialeproducenten Cembrit har optimeret sit vindspærreprogram for at give kunderne endnu større tryghed. Det indebærer bl.a. en fordobling af eksponeringstiden på Cembrit Windstopper Extreme og Cembrit Windstopper Basic, hvor pladerne kan stå uafdækkede på byggepladsen i hhv. 12 og 6 måneder. Derudover har Cembrit udarbejdet mere udførlige vejledninger til montage og anvendelse, og ikke mindst fås Windstopper Extreme nu også i farven antracit, hvilket ofte efterspørges af arkitekter til delvist åbne facadekonstruktioner.

 

Bygningers evne til at modstå vind og fugt i det barske, danske vejr er kommet højt på dagsordenen i byggebranchen, efter MgO-sagerne er begyndt at rulle. Den øgede opmærksomhed på fugt i konstruktionen og bygningernes tæthed kan også tydeligt mærkes hos byggematerialeproducenten Cembrit. Her er salget af vindspærrepladerne Windstopper steget markant, og nu optimerer Cembrit Windstopper-programmet bl.a. ved at udvide eksponeringstiden.

 

Eksponeringstid fordoblet

En omfattende test, som er udført af Bunchs Bygningsfysik påviser, at Cembrit Windstopper ikke optager fugt. Desuden er eksponeringstiden, hvor pladen kan stå uafdækket, steget fra 6 til 12 måneder for Windstopper Extreme, der er Cembrits stærkeste vindspærre. Eksponeringstiden for Windstopper Basic er ligeledes fordoblet fra 3 til 6 måneder, mens Light er gået fra 1 til 3 måneder.

 

- Fremstillingsprocessen i Cembrits vindspærreplader er uændret, men Windstopper er stærkere, end tidligere test viste. Den seneste test påviser, at vi holder, hvad vi lover – og mere til. Det giver endnu større tryghed for vores kunder, og samtidig giver den forlængede eksponeringstid en øget fleksibilitet til byggeprocessen. Vindspærren kan monteres, når det passer ind i bygge-flowet uden hensyntagen til en meget kort tidshorisont for montering af den ydre klimaskærm. Denne del af byggeprocessen bliver dermed mindre sårbar overfor uforudsete forsinkelser, siger Mogens Fisker, adm. direktør i Cembrit.

 

Nye krav til samlinger

Den øgede eksponeringstid og tilhørende produktgaranti kræver, at forskellige montagekrav overholdes i samlingerne af pladerne, fx anvendelse af Cembrits nye Windstopper-tape. Det gælder i særlig grad, når der bygges i højden og med delvist åbne facader, hvilket nogle arkitekter og entreprenører, ifølge Mogens Fisker, tidligere har været tilbageholdne med.

 

- Kravene til montagen stiger i takt med bygningens højde, da vindbelastningen bliver større jo højere man kommer op. Her skal facaden virkelig kunne stå imod vejrliget. Men når vindspærren er garanteret tæt ved brug af tape eller fugemasse, bør der ikke være nogen betænkninger ved at bygge i højden med delvis åbne facader, siger han.

 

Mere detaljeret montagevejledning

Mange kunder har desuden efterspurgt uddybende information om, hvordan Cembrit definerer en delvis åben eller lukket facade, så der ikke opstår tvivlsspørgsmål omkring montagen og produktgarantien. Derfor har Cembrit udarbejdet en ny montagevejledning, der specificerer montagekravene og uddyber med endnu flere illustrationer og forklaringer. 

 

Lancerer vindspærre i antracit

Derudover har Cembrit for nylig også lanceret Windstopper Extreme i farven antracit for at tilgodese arkitekter og bygherrer, der arbejder med delvist åbne facader. Her vil vindspærren være delvist synlig, og den mørkegrå plade giver et andet arkitektonisk udtryk end den originale naturgrå plade.

 


 

Cembrit Windstopper er markedets stærkeste vindspærre

Cembrit Windstopper beskytter bygningen og sikrer konstruktionens holdbarhed. Pladerne er produceret i stærkt fibercement, der ikke svækkes af hverken regn, kraftig blæst eller dansk vintervejr. Pladerne kan ikke brænde og fremstår med en let glitrende, hård og slidstærk overflade. De er uorganiske og nedbrydes derfor ikke over tid. Pladernes høje pH-værdi gør materialet modstandsdygtigt over for råd og svamp.

 

Derudover er centrale egenskaber for Windstopper-pladerne, at de ikke suger fugt, er diffusionsåbne, og kan stå uafdækkede i op til 12 måneder. Cembrit Windstopper-produkter er omfattet af 15 års Cembrit Garanti mod, at montagevejledningen følges. Cembrit Windstopper fås desuden med et stort tilbehørsprogram, bl.a. skruer, søm, klammer, tape og samleprofiler.

 


 

For yderligere information kontakt venligst:

 

·       Mogens Fisker, adm. direktør, Cembrit, 99 37 22 24, 

·       Presseservice: Esben Lind, Publicity, 25 14 58 16, 

 

Om Cembrit

Cembrit er en af Europas førende virksomheder inden for fremstilling og salg af fibercementprodukter. Byggematerialer i fibercement har særdeles populære egenskaber, herunder et begrænset behov for vedligeholdelse, høj slidstyrke og et konkurrencedygtigt prisniveau.

 

Cembrit har sine rødder i Danmark og har siden 1927 arbejdet målrettet med at udvikle nye produkter og forædle fibercementens egenskaber. Cembrit tilbyder i dag en bred portefølje af produkter og løsninger inden for tag, facade, væg og loft til både nybygnings- og renoveringsprojekter.

 

Cembrit A/S er et af 17 datterselskaber i den internationale Cembrit-gruppe, der har 1.100 ansatte i mere end 20 lande. Produktionen af fibercementprodukter foregår på moderne faciliteter i Finland, Tjekkiet, Polen og Ungarn. Cembrit-gruppen ejes af det svenske konsortium Solix Group, og Cembrits danske hovedsæde ligger i Aalborg.

 

Læs mere på www.cembrit.dk.

Kontaktinformation
Cembrit A/S
Sohngårdsholmsvej 2
9100 Aalborg
Tlf:99 37 22 22
Email:  
Endnu-st-rre-tryghed-med-Cembrit-Windstopper