Testning forhindrer lugtgener fra spartelmasser - Fugemasser, Klæber, Lim, Silikone

Annonce

Testning forhindrer lugtgener fra spartelmasser - Fugemasser, Klæber, Lim, Silikone


Lugtgener er noget, der virkelig skader indeklimaet, og som noget nyt bliver Dana Lims spartelmasser testet af et duftpanel på 20 personer.

 
Af Mikkel Sandahl

 
Dette tiltag er en del af indeklima-godkendelse M1, hvor Dana Lims spartelmasser er certificeret inden for klassen med den laveste emission. 

 

Lige som en stor gastronomisk oplevelse påvirker både syns-, føle-, lugte- og smagssansen, så spiller lugtgener en enorm rolle i forhold til vores arbejdsmiljø og indeklima i det daglige.

 

Det er baggrunden for, at indeklima-certifikation M1 også har valgt at inkorporere lugt i deres testning. Selvom et produkt ikke er skadeligt for os eller miljøet, så vil en ubehagelig lugt øjeblikkeligt trække ned i testningen.

 

Skadelige og ubehagelige gasser elimineres

- Det vigtigste for os er naturligvis, at der ikke sker afgasninger af skadelige stoffer, og med indeklima-certificeringen, så kan Dana Lim garantere vores kunder, at godkendte spartelmasser lever op til de strengeste krav på området. Men derudover er det interessant, at der er kommet fokus på at optimere produkternes lugte.

 

Som en tilføjelse til testen er der nedsat et udvalgt duftpanel på 20 personer, der bedømmer fra -1 til +1, hvorved alle lugte, som hovedparten synes er ubehagelig, bliver fjernet. På den måde kan vi sørge for, at lugt aldrig bliver en gene, udtaler Erik Andersen, laboratoriechef i Dana lim.

 

Indeklimaet prioriteres højere og højere

Gennem de sidste 20 år har der været stor fokus på at sikre håndværkeren mod skadelige stoffer, hvilket har ført til en klar forbedring af arbejdsmiljøet for håndværkerne. Nu har man udvidet fokus til også at omfatte slutbrugerne, der skal være tæt på materialerne i mange år.

 

- Indeklimaet er et område, som vi oplever en stor interesse for lige nu – bygherrer og arkitekter er eksempelvis begyndt at foreskrive indeklima-godkendte materialer. Når vi i Dana Lim vælger at få vores spartelmasser indeklima-certificeret i M1 klassen, så får alle muligheden for at vælge, fortæller Erik Andersen.

 

Indeklima-godkendelse giver tryghed

Indeklima-certificeringen af spartelmasserne har man arbejdet på i Dana Lims udviklings- og miljø-afdeling i omkring et år, men selve testen foretages af det internationalt anerkendte Eurofins Product Testing, der er autoriseret og akkrediteret til at udføre dette arbejde. Her bliver afgasningen kontrolleret i forhold til de gældende grænseværdier. For laboratoriechef i Dana Lim, Erik Andersen, så er den nye certificering dog bare et skridt i en løbende udvikling:

 

- Vi forbedrer konstant vores produkter, så de bliver mere miljøvenlige. Det handler om at se på recepterne og se på hvilke stoffer, vi med fordel kan substituere med et andet stof. For at leve op til M1 kravene, så skal vi løbende kontrollere, at vi lever op til kravene. Herved er vores kunder garanteret produkter, der sikrer et godt indeklima fremover.


 

 

Læs mere om M1 godkendelsen på www.rts.fi/english.htm

 

For yderligere oplysninger, kontakt:

 

Erik Andersen

Laboratoriechef, Dana Lim

Telefon: 56 64 00 91

Mail: 

Dana-Lim

Dana Lim

Vi er Skandinaviens førende lim-, fugemasse- og spartelproducent. Vi udvikler og fremstiller kvalitetsløsninger med fokus på kundens behov. Hos Dana Lim tilpasser vi løbende vores omfattende produktprogram og services til markedet, og vejen fra tanke til handling er hos os altid kort.

 

Vores forretning bygger på tre søjler: Den stærke kunde- og markedsorientering, en højtspecialiseret produktudvikling med anvendelsesmulighederne i centrum samt en rummelig, miljørigtig og samfundsansvarlig forretningsdrift.

 

Det, tror vi, skaber det mest bæredygtige og langsigtede grundlag for vækst – også i årene fremover.

Kontaktinformation
Dana Lim
Københavnsvej 220
4600 Køge
Tlf:56 64 00 70
Email: