Runde former i sømløs sort

Annonce

Runde former i sømløs sort

Da modevirksomheden BESTSELLERS nye kontorbyggeri på Aarhus Havn skulle have akustikloft med et karakteristisk lysdesign i husets store kantine, var Aabenraa-virksomheden Rockidan det oplagte valg til at løfte opgaven.

 

Tekst af Jari Nielsen

 

I et hus, der rummer 800 arbejdspladser, kan den ca. 1400 m2 store kantine i BESTSELLERs nye kontorbyggeri være samlingssted for rigtig mange mennesker på én gang. Det stiller visse krav til akustikken i lokalet.

 

Når bygherre og arkitekt desuden ønsker sig en særlig visuel æstetik i loftet - en kulsort, fugeløs overflade, hvor belysning, ventilation med videre skal fremstå knivskarpt i runde former - er der meget store design- og håndværksmæssige udfordringer forbundet med at installere det akustikloft, der skal til for at sikre ordentlige lydforhold. Virksomheden Rockidan tog handsken op:

 

- Udfordringen i det var nogle specielle lamper, produceret af Bjarnhoff i Kolding, som Bestseller gerne ville have indbygget. Dem har vi arbejdet sammen med i ti år, så vores akustikloft kan bruges sammen med lamperne og deres lamper med vores loft, siger Per Thrønner, rådgiver i Rockidan.

 

Lamperne er en del af Bjarnhoffs oneA Storm System-produktprogram, hvor man anvender samme indbygningsteknologi og størrelse, uanset om det drejer sig om belysning, højtalere, strømudtag, ventilation med videre.

 

De er kendetegnet af minimalistisk design og næsten usynlig installation. I tilfældet Bestseller skulle både loft og lamper installeres inden for ½ millimeters nøjagtighed.

 

- Du ser ikke lampen, men du ser et hul. Det tager ca. en halv time at pudse op på sådan en lampe, og der er 500 runde lamper. Spots, der står som hvide huller i det sorte loft. Det ser ret imponerende ud bagefter, forklarer Per Thrønner.

 

Carl Nielsen Facadepuds fra Kongerslev stod for at lave selve loftet og sætte alle lampeindsatserne ind. De påbegyndte arbejdet sidste efterår og afleverede projektet midt på sommeren i år.

 

Sort uden samlinger

En anden udfordring var, at man ikke må kunne se samlingerne i akustikloftet. En speciel ting ved BaswaPhon akustiksystem - som er det, der brugt i dette tilfælde - er, at det har absorption på hele fladen.

 

Det opnår man ved at spartle samlingerne mellem de opsatte akustikplader med samme porøse materiale, glasgranulat, som pladerne er leveret med fra fabrikken. Når overfladerne herefter slibes helt plant, danner de et meget nøjagtigt underlag for den egentlige pudsoverflade.

 

Akustikpudsen - BaswaPhon Base med en kornstørrelse på 0,7 mm - er derefter sprøjtet på og pudset op.

 

En særlig og ligeledes patenteret egenskab ved pudsen er, at det anvendte marmor har en ensartet kornstørrelse. Det betyder, at luftgennemstrømningen ind til mineralulden bag pladerne er større, end hvis kornene havde haft varierende størrelser, som tilfældet er med de fleste andre typer puds.

 

Da mineralulden bremser lyden, medfører den egenskab i sidste ende, at akustikken bliver bedre.

 

En sidste udfordring ved kantineloftet var farven. Sort akustikpuds er ikke ligefrem en hyldevare, og Rockidans sortiment var derfor også en medvirkende faktor til, at de blev valgt som leverandør af BESTSELLER kantineloft:

 

- Vi kan levere i hele skalaen, både på NSC og RAL, siger Per Thrønner.

Rockidan

Rockidan

Rockidan forhandler og rådgiver om specialsystemer til renovering og overfladebehandling af byggeri. Systemområderne omfatter overfladebehandling af facader, altaner, beton, industrigulve og renseanlæg samt dekorative indvendige behandlinger

Kontaktinformation
Rockidan
Lundsbjerg Industrivej 31
6200 Aabenraa
Tlf:74 61 33 66
Email: