Bløde og organiske materialer på entreprenørens kontor

Annonce

Bløde og organiske materialer på entreprenørens kontor

Entreprenørvirksomheden VAM i Auning har fået en ny kontorindretning. Designer Morten Bøgh har skabt en total nytænkning af rum og møblement ved bl.a. at trække naturen ind samt analysere de forskellige medarbejderes arbejdsfunktioner. Der er den ålborgensiske møbelproducent Rumas, som har leveret alle møbler til kontorarbejdspladserne.

 

Tekst af Annika Lillelund

 

Ændringer på arbejdspladsen er ikke altid lige velkomne, men for entreprenørvirksomheden VAM i Auning har de nye faciliteter skabt stor tilfredshed blandt medarbejderne. VAM har til huse på landet, og det var netop placeringen, som designer og multikunstner Morten Bøgh tog udgangspunkt i i sin indretning. Han har, i samarbejde med VAMs direktør, stået for de nye kontorfaciliteter, hvor der er blevet bygget ud for at kunne inddrage flere medarbejdere:

 

- I alt mit arbejde skaber jeg en fortælling, og her var naturen en åbenlys reference. Jeg har trukket naturen indenfor ved bl.a. at arbejde med rå træoverflader og store natursten til både indretning og dekoration samt tilføre bløde og rare overflader som linoleum.

 

Indretning for alle

VAM er en virksomhed, hvor mange forskellige mennesker har deres daglige gang. Nogle iført arbejdstøj og store støvler, andre iført jakkesæt, og derfor har det været vigtigt for Morten Bøgh at indretningen fungerer, samt at materialerne virker indbydende:

 

- I det store lokale har jeg tilført nogle nye, men meget intuitive og oplagte ”stier” gennem lokalet, som gør, at man forstyrrer hinanden mindst muligt. Alle er placeret, så de sidder nærmest de funktioner, de bruger mest. Jeg har derfor talt med flere af medarbejderne for at kortlægge deres arbejdsfunktioner og konkrete behov for at kunne placere dem optimalt i rummet, siger han og fortsætter:

 

- I forhold til materialevalget har det været meget vigtigt, at alt i rummet skal kunne tørres af, og derfor har jeg anvendt materialer, som ikke kræver meget vedligeholdelse og som samtidig har akustiske egenskaber. Gulvet er derfor ”Simplay” fra Objectflor, og på skriveborde og skabsfronter har jeg valgt Rumas’ møbler med linoleumsoverflader. Linoleum er blødt og varmt, og er du uheldig at ridse det, kan det nemt rettes op igen. Desuden virker det støjreducerende, hvilket selvfølgelig er vigtigt i et åbent rum.

 



Rumas – nærheden er vigtig

Med sin baggrund inden for bl.a. design og mode er Morten Bøgh vant til at designe alt fra briller og sko til møbler, og så har han i mange år skabt hele indretningsløsninger i private hjem, på skoler og i virksomheder, og til dette projekt var han ikke i tvivl om, hvem der skulle levere møblerne til arbejdspladserne:

 

- Jeg valgte Rumas på arbejdspladserne, og det er der nogle helt særlige grunde til: Først og fremmest arbejder de med nogle kvaliteter og et udtryk, jeg kan lide. Så har det en betydning, at det er en dansk virksomhed, hvor du kan følge produktionen på nært hold. Du kan sådan set ringe til værkføreren og spørge, om en ide kan lade sig gøre, og netop den nærhed til produktionen er meget vigtig for mig. Rumas har et kæmpe standardprogram, men er stadig åbne for mine ideer til specialtilpasninger og løsninger.

 

Desuden fremhæver Morten Bøgh Rumas’ samarbejde med underleverandører, som har gjort det muligt kun at skulle forholde sig til én leverandør i stedet for de gænge tre-fire stykke:

 

- Jeg har stort set kunnet bestille den komplette indretning til arbejdspladserne hos Rumas, og det vil jeg sikkert gøre igen fremover.

 

 

Rumas

Rumas

Vi designer møbler til mennesker på job     

Kontaktinformation
Rumas A/S
Skelagervej 11
9000 Aalborg
Tlf:98181155
Email: