Mooncartest sikrer facadens holdbarhed

Annonce

Mooncartest sikrer facadens holdbarhed

Køge Kommune har taget en utraditionel test – Mooncartesten – i brug for at sikre robuste facader på en børneinstitution. Resultatet er lang levetid og færre udgifter til vedligeholdelse.

Da Køge Kommune skulle opføre den integrerede institution Børnehuset Valhalla, tog byggeafdelingen i Køge Kommune helt nye metoder i brug for at teste og udvælge byggematerialerne.

Kommunen ønskede nemlig en vedligeholdelsesfri, moderne institution, som både indvendigt og udvendigt kunne holde til den daglige slitage, når børn leger og har det sjovt. Formålet var at holde udgifter til udvendig vedligeholdelse af den nye institution nede.

Efter dårlige erfaringer med facader på kommunens bygninger, der gik i stykker, opfandt byggeafdelingen den såkaldte Mooncartest. En test, hvor institutionens børn og pædagoger fik lov til at køre ind i de
Steni-facadeplader, der var tiltænkt facaden, mens projektet endnu var på tegnebrættet.

- Idéen kom sig af, at vi i kommunen har haft episoder med facader i fibercement, der simpelthen knækkede efter noget tid, som følge af børnenes daglige leg, hvor de bl.a. havde kørt ind i facaden med Mooncars, forklarer Anette Kaae Bødker, projektleder i Køge Kommunes byggeafdeling.

 

Læs mere om Glas & Facader



Facaden klarede testen
Den nye institutionsbygning blev opført for at erstatte en gammel bygning, der skulle rives ned på grund af sætningsproblemer. På den gamle institution etablerede entreprenøren Nils Wium en modelvæg af den nye institutions facade i størrelsesforholdet 1:1. Væggen stod i en længere periode, før Anette Kaae Bødker og hendes kollegaer besøgte institutionen og vurderede, hvordan Steni-facaden havde klaret sig i testen.

- Vi opfordrede børnene, pædagogerne og andre voksne til at køre ind i væggen, da vi jo gerne ville lave testen med masser af kraft. Børnene syntes, at det var ret skægt, da det jo normalt ikke er noget, de får lov til, siger Anette Kaae Bødker og fortsætter:

- Pladerne kunne holde til testen, så det var meget tilfredsstillende for os, og vi er glade for, at vi fandt på at udføre den særlige test.

Kommunens byggeafdeling har siden konstateret, at den sorte og grønne, buede facade i Børnehuset Valhalla stadig står flot, selvom institutionen hver dag danner ramme for mere end 140 børn og voksne.


PROJEKTFAKTA – BØRNEHUSET VALHALLA
Bygherre:
Køge Kommune
Arkitekt:
Friis & Moltke
Entreprenør:
Nils Wium ApS
Ingeniør:
Bascon
Landskab:
Friis & Moltke
Projektår: 2016
Produkt:
Steni Colour

Steni

Steni

STENI leverer arkitektoniske udtryk, som folk lægger mærke til – og husker for æstetik og kvalitet. Facade- og tagløsningerne fra STENI giver arkitekter og bygherrer mulighed for at designe bygninger med unikke udtryk, der holder i generationer.

Kontaktinformation
STENI DANMARK A/S
Galoche Allé 12
4600 Køge
Tlf:+45 70 27 01 22
Email: