Building Green: Guidede ture rundt i Aarhus

Programmet for Building Green Aarhus bringer os vidt omkring med GoGreenWithAarhus byvandringer rundt omkring i Aarhus 18. & 19. april.

I denne uge blev det store program for Building Green Aarhus lanceret med keynotes, debatter, byvandring, Rebuild Innovation og en pop-up scene!  
Se det her og tilmeld dig Building Green gratis i dag!

Turene går til:

Sydhavnskvarteret - fra industriområde til urbant erhvervsområde

Aarhus Kommunes stadsarkitekt Stephen Willacy på byvandring i Sydhavnskvarteret - et af Aarhus' mest sammensatte områder. Et område kendetegnet ved et markant kulturmiljø, der i de kommende år forvandler sig fra gammelt industriområde til urbant erhvervsområde; en tæt og mangfoldig ny bydel med plads til kunst, kulturproduktion og bevægelse, erhverv, tusindvis af nye arbejdspladser, social mangfoldighed og byliv døgnet rundt.
Se bl.a.

• Frederiks Plads – et tidligere DSB værksted og nu attraktivt byområde

• Aarhus City Tower – et af landets største lavenergibyggerier

• Kulbroen – Aarhus’ svar på New York High Line


Dokk1 & visionerne for Aarhus Ø

Michael Tolstrup fra Bolig- og Projektudvikling i Aarhus Kommune på byvandring i den nye bydel ved havnen. Her kan du høre mere om helhedsplanen for de bynære havnearealer når vi bl.a. besøger udstillingscenteret ”Bylageret”, Dokk1 og skuer ud mod Aarhus Ø, som i disse år udvikler sig til en levende og mangfoldig ny bydel med boliger, erhverv, daginstitution, havnebad, teater og meget mere. Bydelen vil på sigt huse mindst 12.000 beboere og ca. 10.000 arbejdspladser – udviklingen af bydelen er dermed blandt Europas største havnefrontsprojekter.
Se bl.a.

• Bylageret – få et overblik over de spændende byudviklingsprojekter omkring havneområdet i Aarhus

• Dokk1 – oplev byens Hovedbibliotek og Borgerservice, beliggende ved udmundingen af Aarhus Å

Tilmelding er nødvendig (max deltagerantal: 25) - kan foretages på conferencemanager.dk/gogreenwithaarhusbyvandring

Mødested: Go Green with Aarhus stand nr. 5
Illustration: Team, Henning Larsen Architects. Kulkransporet

 

Kontaktinformation

  • Building Green
  • Ørnevej 18, 1., 2400, København NV
  • Tlf: +45 35 25 35 45
  • Web: http://buildinggreen.eu/
  • Email: info@buildinggreen.eu