Byggros4

Debatindlæg: Det gode vækstmedie med bæreevne - hvordan kan vi opnå det?

 

Når vi skal skabe vores grønne områder i byen, kæmper vi fortsat med at finde hoved og hale i hvilke vækstmedier, der er de optimale. Ofte har vi, pga. det urbane miljø, behov for mere end et godt vækstmedie, idet vi har brug for et vækstmedie med en bæreevne, som kan bygges ind under belægninger.

 

Vi navigerer mellem krav i udbud, gode anbefalinger, best known practice, retningslinjer og guidelines. I Danmark har vi desværre ingen standarder for konstruerede vækstmedier, men hvilke publiceringer kigger vi så imod, når vi skal finde det perfekte bærende vækstmedie?

 

Hvordan læses de af bestilleren, og hvilke udfordringer møder vi i praksis? Og hvad er vejen frem for at opnå bæreevne i et godt vækstmedie?

 

Brug af tyske guidelines i mangel på danske standarder

 

Selvom vi ikke har danske standarder for vækstmedier i byer, betyder det ikke, at der ikke er publiceringer, som vi støtter os til. Den publicering som vi oftest oplever reference til, er den tyske FLL guideline, som beskriver FLL 1 og FLL 2 jord, hvor der refereres til type FLL 1 som det ikke bærende vækstmedie og type FLL 2 som et vækstmedie med bæreevne. Men til trods for vores bestræbelser på at finde veldefinerede løsninger i Tyskland, der kan hjælpe os på vej, løber vi til stadighed ind i de samme problemer, som vi vil belyse herunder.

 

Begrebet ”rodvenligt bærelag” er misvisende om FLL 2 jord

 

FLL 2 jord er ikke et rodvenligt bærelag, men et vækstmedie med bæreevne. Og selvom man fra undervisningsinstitutioner i årevis har forsøgt at ændre begrebet for at undgå misforståelser, så oplever vi fortsat begrebet ”rodvenligt bærelag” anvendt i stor stil. Er det et bærende vækstmedie man er interesseret i, er FLL 2 retningslinjerne et fint sted at starte, men man skal være meget bevidst om hvad for en reel bæreevne man opnår.

 

Bærelag

 

For at forstå problematikken i at anvende FLL 2 jord som bærelag må vi have en klarhed over, hvad et bærelag rent faktisk er. Et bærelag i geotekniske termer er et lag, der kan sidestilles med f.eks. bundsand, bundgrus og stabilgrus. Alle nævnte typer har varierende styrkekarakteristika, som udtrykkes i form af E-moduler, som typisk ligger i intervallet mellem 100 - 300 MPa. Udgangspunktet er, at jo bedre skelet i bærelaget desto højere E-modul og dermed øget stivhed i det ubundne bærelag. Det har direkte indflydelse på tykkelsen af den overliggende bundne belægning (asfalt) eller belægningssten.

 

Ser vi på en typisk FLL 2 jord er bæreevnen som oftest udokumenteret, hvilket gør dimensioneringsarbejdet problematisk i forhold til dokumentation og ansvar. For at dimensionere en vejopbygning er det ganske enkelt nødvendigt at kende E-modulet af de bærelag, som ønskes benyttet.

 

Hvad beskriver FLL 2 jorden ift. bæreevne

 

Faktisk er det sådan, at hvis man læser FLL 2 guiden igennem, beskriver den selv de problemer, som vi oplever. Nemlig problematikken om indlejringsgraden og afledt deraf, det konstante kompromis mellem bæreevne og vækstforhold.

 

Guiden beskriver, at det kan være udfordrende at indlejre til en Std. Proctor på 95 %, som er normalen for et bærelag i geoteknisk forstand. Sker det, risikerer vi at ødelægge vækstegenskaberne, da luften derved bankes ud af mediet. Indlejres jorden ikke, vil det være svært for en entreprenør at eftervise, at indbygningen har opnået sin bæreevne, og man risikere, at jorden vil kunne sætte sig yderligere over tid, specielt hvis den påvirkes af meget vand eller vedvarende belastning.

 

Disse problematikker gør, at en vejingeniør aldrig vil kunne forsvare at anvende en FLL 2 jord med en bæreevne på 45 MPa helt op under belægningen, hvis toppen skal kunne modstå selv den mindste form for færdsel eller f.eks. en kantsten med risiko for påkørsel. Derfor er benævnelsen FLL 2 jord som ”rodvenligt bærelag” med til at skabe misforståelser.

 

Læs mere på vores hjemmeside.

 

Kontaktinformation