Belysning, der når hele vejen rundt

Annonce

Belysning, der når hele vejen rundt

Efterhånden som LED-belysning går sin sejrsgang inden for både nybyggeri og renovering, stiger ønsket om mere individuelt tilpasset belysning. Hos LED-TEK satser man derfor på et fuldt udbygget LED-program og går samtidig langt for at skræddersy løsningerne til den enkelte kunde.

Tekst af Martin Fogt Pollas Rønberg

 

Blandt de virksomheder, som lige nu mærker fremdriften i markedet for LED-belysning, er LED-TEK. Virksomheden har gennem mange år beskæftiget sig med den energibesparende LED- teknologi og var blandt de første herhjemme til at se mulighederne i den nye belysningskilde.

- Fordelene ved at benytte LED frem for andre belysningskilder er markante. Ikke kun i form af store besparelser på strømforbruget, men også i forhold til parametre såsom lyskvalitet og lysmængde, der kan justeres langt mere fleksibelt og individuelt, fortæller adm. direktør og partner i LED-TEK Steen Svendsen.

 

LED til enhver brugssituation

Den teknologiske udvikling inden for LED-belysning er i de senere år gået stærkt, og mange har i dag fået øjnene op for de muligheder, som teknologien giver. Både i nybyggeri og renoveringsprojekter er LED på fremmarch og anvendes i så forskellige sammenhænge som kontorer, klasselokaler, produktionshaller, landbrug samt udendørs parkarealer og parkeringspladser.

- I takt med at teknologien udvikler sig og bliver mere kendt, bliver kundernes ønsker samtidig mere og mere specifikke, ligesom vore muligheder for at opfylde de individuelle ønsker bliver tilsvarende bedre. Samtidig lægger vi stor vægt på at rådgive vore kunder ud fra deres reelle behov, så vi sammen med kunderne får skabt bæredygtige og de lysmæssigt bedst tænkelige løsninger, forklarer Bo Lindby, der er teknisk direktør og partner i LED-TEK.

 

LED-TEK fungerer både som distributør og som projektleverandør, og i begge sammenhænge spiller netop kvalificeret faglig rådgivning en vigtig rolle, uddyber Bo Lindby:

 

- Den rigtige dimensionering er helt afgørende for, at kunden opnår de forventede energibesparelser og den ønskede lyskvalitet. Vi foretager derfor de nødvendige lysberegninger ud fra de forudsætninger, der er gældende for det konkrete projekt, såsom lysbehov, plantegninger, kravene til lysniveauer osv., så vi er sikre på at få sammensat den belysning, der er behov for. Derudover sørger vi bl.a. for hele processen omkring ansøgning om energitilskud.

 

Belysningen opleves i realistiske rammer

LED-TEK flyttede i juli til nye og større lokaler i Hedensted lige ud til motorvej E45 for at kunne optimere lagerkapaciteten og logistikken i takt med den stigende efterspørgsel. Virksomheden har desuden fået indrettet et helt nyt showroom, hvor stort set hele LED-programmet kan opleves.

 

- Showroom'et viser meget konkret, hvilken værdi kunderne vil få ud af en bestemt belysningsløsning. Armaturer, lamper, spots osv. er monteret i realistiske rammer, så man kan se, hvordan de virker. Det giver et langt mere håndgribeligt indtryk af mulighederne end beregninger i sig selv kan gøre.

Showroom'et understøtter og supplerer på den måde den tekniske dokumentation, som altid ligger til grund for vores løsninger, og som er så vigtig en del af vores DNA, understreger Steen Svendsen.    

led-tek

LED-TEK A/S

Kontaktinformation
LED-TEK A/S
Lundagervej 45A
8723 Løsning
Tlf:7384 1100
Email: