Nye fliser med træ-effekt gør gulve organiske og levende

Trægulve er altid et sikkert valg, når danskere skal vælge gulve til deres hjem. Men et trægulv er ikke nødvendigvis praktisk eller specielt slidstærkt, og det problem gør nye populære træfliser op med.

Trægulve er varme og danner en god base for indretningen af et hjem, og det er netop med tanke på den levende glød, at de populære træfliser vinder mere og mere frem. De ligner trægulve til forveksling, men har en vedligeholdelsesfri og holdbar overflade.

Netop den praktiske overflade gør rengøringen af gulvet til en leg, for der skal hverken anvendes speciel sæbe eller bestemte præparater for at holde fliserne rene. Det er nemt, flot og praktisk.

Her i Næstved Flisecenter fører vi flere serier med træ-look, og især Bleecker fra Marca Corona og Spezie fra Pavigres er flotte eksempler på tendensen.


Bleecker

Bleecker er en opsigtsvækkende serie, som adskiller sig med sit specielle udseende. Hver flise ligner grove spånplader, og de enkelte ”spån” i pladerne fremstår tydeligt i hver flise og mønstrene er forskellige fra flise til flise. 

Bleecker produceres i 4 neutrale farver: Hvid, Beige, Grå og Mørk. Den produceres også i to mere markante farvenuancer: Salvie (grøn) og Ahorn(rød). Serien består af 5 rektificerede formater i størrelserne 30x60, 60x60, 60x120, 120x120 samt det helt store format 120x240 – og de kan bruges på både gulv, væg og loft i alle husets rum. Priser fra 487,- inkl. moms.


Spezie

Spezie er en helt ny og spændende fliseserie, som ligne et smukt trægulv til forveksling. Det er en glaseret porcelænsstentøjsflise, som kan anvendes i alle hjemmets rum.

Spezie fås i én størrelse 22,2x89,7 i fire forskellige farver – Anis, Ingefær, Muskat og Nød. Prisen er meget venlig og ligger til 289,- inkl. moms.

Hvis du vil vide mere om vores flise med træ-effekt, så kontakt gerne Martin Jensen på 60 15 05 25 eller mail: mj@fliser.dk