Aerodynamisk dørgreb vinder Iconic Awards 2016

Annonce

Aerodynamisk dørgreb vinder Iconic Awards 2016


Wings bæredygtige, ikoniske design blev skabt til Randi af det danske designfirma AART designers og er nu blevet hædret med Iconic Awards 2016 i kategorien "produkter/facader". Wing er desuden blevet nomineret til German Design Award.


Det kendetegnende for Wing er dets aerodynamiske udtryk, der tager afsæt i flyvingens aerodynamiske form. Da det er et støbt dørgreb er formsproget præget af rene, geometriske linjer og vingeformede kurver – der kærtegner hånden som luftstrømmen kærtegner vingen af et fly – og gør dørgrebet behageligt og rart at røre ved. Hovedidéen var - udover at designe et smukt dørgreb - at skabe et brugervenligt, robust og tidløst produkt med en lang levetid, hvor de slanke, strømlinede former muliggør brug af genanvendelige materialer.


Resultatet overbeviste også den anerkendte Iconic Awards 2016 ekspertjury: Juryen, der nominerede dørgrebet som vinder i kategorien produkter/facader konkluderede, at Wings innovationskapacitet, ergonomi, design og produktionskvalitet er eksemplarisk i denne produktkategori.


Iconic Awards er arrangeret af Design Council og ses som den første internationale arkitektur- og designkonkurrence, der er neutral og ønsker at identificere og ære stil-definerende og ikoniske kreationer, der kombinerer en samlet indsats inden for disciplinerne indretning, arkitektur og industrielt design. Wing er også blevet nomineret til den tyske Design Award 2017, Design Councils internationale og mest prestigefyldte pris, som vil blive tildelt i februar 2017.


"Wing er resultatet af en fælles udviklingproces mellem Randi og AART designers. Helt fra starten delte vi visionen om at designe et helt nyt, bæredygtigt og ikonisk dørgreb", beskriver Morten Hove Lasthein, CEO og chefdesigner hos AART designers, samarbejdet.


"Vores samarbejde med AART designers har været meget produktivt og har åbnet op for nye spændende perspektiver, vi ikke tidligere har overvejet. Udformningen på grebet blev taget op på et helt nyt niveau," bekræfter også Torben Jensen, administrerende direktør hos Randi.


Wing hører til i Randi-Line® Design serien og vil være tilgængelig i starten af fjerde kvartal 2016 - i første omgang i poleret messing og matbørstet rustfrit stål. Alle Randi-Line® dørgreb er DIN EN 1906 certificeret med den højeste klasse, 4. Monteret med det unikke Randi-Line Plug system er Wing designet til at blive brugt i mange år - uden tegn på slid.

randi-as

Randi A/S

Navnet Randi har gennem årtier været synonym med kvalitetsprodukter i rustfrit stål og messing, og virksomheden er kendt som en af Skandinaviens førende producenter og leverandør af dørgreb, bygningsbeslag og sanitetsudstyr.

Kontaktinformation
Randi A/S
Mirabellevej 3
8930 Randers NØ
Tlf:+45 86 42 75 22
Email: