MIPIM er verdens største ejendomsmesse, der hvert år samler branchens største aktører i Cannes og uddeler ejendomsbranchens ”Oscar” i form af MIPIM Awards. RIB ønsker stort tillykke og glæder sig over, at byggeriets parter har samarbejdet digitalt på Byggeweb-platformen.
I en pressemeddelelse skriver C.F. Møller: ”Vi er rigtig glade for at modtage denne pris. Den understreger, at vi er i stand til at forene state-of-the-art research og undervisningsfaciliteter med et omkringliggende samfund og derigennem skabe mulighed for banebrydende forskning og tiltrække verdens bedste forskere og samtidig skabe værdi for byen og så at sige forene det lokale og det globale igennem vores holistiske designtilgang”, siger Mads Mandrup Hansen, arkitekt og partner hos C.F. Møller Architects.
C.F. Møller vandt projektet i en international arkitektkonkurrence tilbage i 2010 og bygningen stod færdig i 2017, og er nu blevet præmieret hele 6 gange. Tidligere har C.F. Møller Architects bl.a. modtaget en præmiering fra Foreningen Hovedstadens forskønnelse, en World Architecture Festival (WAF) Award i kategorien ’Higher Education and Research’, en ’Scandinavian Green Roof Award’ og en ’Copper in Architecture Award 2017’ for tårnets innovative og skulpturelle kobberfacade.
Bygherre: BYGST og Københavns Universitet
Arkitekt: C.F. Møller Architects
Landskabsarkitekt: SLA
Ingeniør: Rambøll
Bygherrerådgiver: P & Partners
Øvrige: Aggebo & Henriksen, Cenergia, Gordon Farquharson & Innovation La
Kilder: C.F. Møller Architects & MIPIM Awards
Billede: C.F. Møller Architects