Vinduer med intelligent ventilation forenkler byggeri efter 2020-energirammen

Nyt bæredygtigt Jakobsen Hus tilføres 1.800 kWh energi om året af Ventilationsvinduet, der samtidig forbedrer indeklimaet

 

Nu er det muligt at bygge boliger, der kan opfylde 2020-energirammen på 20 kWh pr m2 om året - uden et genvin­dingsanlæg og uden et sol­celleanlæg, der henter el til varmepumper og andre instal­lationer. Det har Jakobsen Huse netop demonstreret ved et temamøde i Hornslet med deltagelse af 40 specialister inden for byggeri og energi. Her var der åbent hus i et nyopført hus på Overblikket 21 med fokus på Ventila­tionsvinduet og de fordele, vinduets teknologi giver i for­hold til boligens energibehov, køling og indeklima.

 

Hvordan beregnes energiforholdene?


Nye målinger og beregninger foretaget af Aalborg Univer­sitet viser, at Ventilations­vinduet vil tilføre huset i Hornslet 1.800 kWh energi på årsbasis. Energien skabes i rummet mellem vinduernes 2-lags energirude og 1-lags rude. Her lukkes der frisk luft ind via ventilerne i vindues­rammen, og luften opvarmes mellem glaslagene, inden den føres ind i boligen. -     På energiområdet anvendes der i øjeblikket flere for­skellige beregningsprogram­mer, og ingen af dem tager højde for denne specielle teknologi, fortæller Peter L. Clausen fra Horn Group, der har udviklet Ventilations-vin­duet.


Derfor var der vigtigt, at deltagerne kunne opleve, at der med en vinduesløsning af denne type kan opnås resul­tater omkring energi og inde­klima, som gør det muligt at bygge langt mere enkelt. Også selv om man skal opfylde 2020-kravene, hvor energi­rammen strammes fra et årligt forbrug per kvadratmeter på 55 kWh til kun 20 kWh.

 

Kun en varmepumpe i fremtiden


Huset i Hornslet er udeluk­kende opført i bæredygtige materialer og har to luft/vand varmepumper, der udnytter henholdsvis indeluften til varmt brugsvand og udelufren til gulvvarme.

I næste byggeri forenkler Jakobsen Huse installatio­nerne yderligere. Her vil en ny type luft/vand varmepumpe løse begge opgaver - ved at trække luften inde fra boligen og omdanne den til såvel varmt brugsvand som opvarm­ning via radiatorer eller gulv­varme.

 

 

Se mere på
www.ventilationsvinduet.dk