Jordnære visioner

Miljøingeniør Barbara Kleinlercher er GRP (Accredited Green Roof Professional) i Danmark, og hun mener, at vi skal være bedre til at se på det enkelte projekt i planlægningen af en tagløsning. Så man er bevidst om den effekt, man ønsker.



hus med grønt tag

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Der har ifølge Barbara Kleinlercher fra rådgivningsvirksomheden Grontmij været urealistiske forventninger til grønne tage, eksempelvis vil tagløsningen aldrig være oplagt som skybrudsløsning, hvilket har været en del af markedsføringen.

- Grønne tage kan være med at klare 30 % - 70 % regnvand på årsbasis afhængig af opbygningen. De kan så afhjælpe med de 30 % mere regnvand, som der ifølge prognoserne skulle komme i fremtiden. I kombination med andre LAR løsninger kan de klare skybrud, men en det er urealistisk at se løsningen som et værn mod skybrud, ligesom det er urealistisk at tro, at der skal være grønne tage over hele København. Men det er oplagt at indtænke ved nybyggeri og renovering af den eksisterende boligmasse, siger Barbara Kleinlercher og fortsætter:

- Et grønt tag vil altid have flere egenskaber. Det er multifunktionelt, så fremfor at fokusere på begrænsninger, så burde man se på muligheder og planlægge herefter. Hvad ønsker du at opnå? Luftrensning, biodiversitet, vandhåndtering, kølingseffekt eller grønne korridorer for flyvende liv tværs over byen? Mulighederne er mange.

”Kritikken af grønne tage har taget overhånd”


- I Tyskland fungerer de første grønne tage i Hamborg fra 1940 stadig. Dem anlagde man under krigen som kamuflage. Så når jeg ser på de mange velfungerende løsninger rundt omkring i verden, så er jeg 100 % sikker på, at grønne tage bliver en integreret del af vores bygningskultur her i Danmark. Det er fint at have en kritisk holdning, men det har kammet over i den senere tid. Hvis det kan fungere i resten af verden, så kan det også her, siger Barbara Kleinlercher og henviser til den kritik, som Byggeskadefonden var ude med, da der har været for mange fejl i projekternes udførelse ved 1 års- og 5 årseftersyn, ligesom der er forskelle i hvad, der var projekteret i forhold til det, der er udført.

- Jeg har haft en indgående dialog med Byggeskadefonden, og jeg er enig i, at det er et problem, at der ikke er en fælles standard i forhold til installationskvalitet. De underliggende membraner er meget sensible, og hvis de ikke er svejset ordentligt på, så kan membranerne være utætte eller blive utætte med tid. Der skal ligeledes være stenrande rundt ved væggene, så vegetation ikke kan sætte sig fast her, siger Barbara Kleinlercher.


”Det er et nyt område, som vi ikke så bekendt med i Danmark endnu, og rådgivere og håndværkere har ikke den fornødne viden i dag, må vi erkende.”




Når et grønt tag er udført korrekt, så vil der ikke forekomme de fejl, og en del af problemet er, at tagdækker og anlægsgartner sammen skal sikre, at alt er vandtæt, samt at den rodfaste membran er svejset på. Ikke alle håndværkere er klædt på til den opgave, ligesom der mangler én fælles standard, som anlægsgartner og tagdækker begge skal leve op til, mener Barbara Kleinlercher:

- Det er et nyt område, som vi ikke så bekendt med i Danmark endnu, og rådgivere og håndværkere har ikke den fornødne viden i dag, må vi erkende. Til gengæld er mange nok ikke klar over, at det er relativt billigt at få klarhed om eventuelle skader i taget. Der er flere forskellige metoder til at identificere huller, eksempelvis via electric circuit, hvilket også betyder, at man kan nøjes med at reparere taget der, hvor utætheden er.

Der er adskillige politiske initiativer og planer i gang med henblik på at fremme grønne tage i Danmark, men der mangler en klar lovgivning, nationale rammer og standarder, der kan fremme og sikre kvaliteten som f.eks. i Tyskland og Schweiz. Nu er det optil de enkelte kommuner selv, hvorvidt og hvordan grønne tage skal være en del af deres planlægning, og normalt tages beslutningen i de enkelte lokalplaner dog ofte uden nogen form for vejledninger, der sikrer kvaliteten i løsningen.

Planter skal plejes


En rapport fra Danish Center for Environment viser, at folk gerne vil betale for grønne tage. Og dette fokus på bygningens fremtidige brugere slår igennem inden for hospitalsbyggeri, hvor man taler om helbredende omgivelser – for når patienter kan gå flere dage tidligere hjem, så kan det aflæses direkte på bundlinjen. Barbara Kleinlercher mener, at man skal se på hvad, der giver mening ud fra andet end anlægsomkostningerne:

- Grønne tage skal plejes og efterses, ligesom alle levende planter, men fordelene er efter min mening væsentlige.  Vi ved, at hvis vi går ind i en skov, så har vi det godt, så hvorfor skal vi diskutere, om grønne tage er godt for vores byer? Og ligesom alt levende ændrer de grønne tage også udtryk over tid: Nye planter tager over og andre farver og former træder frem – det er fascinerende at følge.