Lyset er bygningens åndedræt

 

 

Grønnegadepladsen i Odense. Interaktiv belysning, der styres af borgerne via sms. 

 

 

Lysdesigner Jesper Kongshaug har designet belysning til alt fra teaterscener og events til kulturhuse og offentlige pladser. Han har vundet priser for sit lys i ind- og udland. Og så har han, efter eget udsagn, fået foræret en skærpet fornemmelse for lys og skygge, fordi han er vokset op i Norden.

 

Tekst af Stine Dahl

 

Bølgende blåt lys og dynamiske projektioner omfavner de besøgende på Danmarks nye akvarium, Den Blå Planet. Publikum inviteres ned i dybet, hvor solens stråler giver op, og det dragende mørke tager over. Men selvom lyset er sparsomt, navigerer de besøgende ubesværet rundt mellem hammerhajer, elefantfisk og elektriske ål.

 

 

 

Foto: Adam Mørk: Den Blå Planet. Facadebelysning.

 

 

 

Foto: Adam Mørk: Den Blå Planet. Interiør-belysning.

 

Den prisvindende belysning på den Blå Planet er skabt af Jesper Kongshaug. Manden der også står bag lyssætningen i det nye skuespilhus, lysscenarierne under langebro i København og ikke mindst nordlyset på facaden af John F. Kennedy Center i Washington – sidstnævnte optræder i øvrigt hele tre gange i introsekvensen til dramaserien House of Cards.

 

 

John F. Kennedy Center i Washington. Belysning med nordlys-virkning.

 

 

Læs mere om

Belysning

 

 

Egentlig var Jesper Kongshaug begyndt på ingeniørstudiet, men sprang fra for at beskæftige sig med lysdesign. Dengang kunne man ikke uddanne sig til lysdesigner i Danmark, så han rejste rundt i verden for at lære af de udenlandske mestrer. Siden har han selv undervist på designskoler i både Danmark og udlandet.

 

Jesper Kongshaug startede sin designkarriere på den danske teaterscene. Især scenografien for performancegruppen Hotel Pro Forma var med til at forme hans fremtidige arbejde.

 

- På det tidspunkt, hvor jeg arbejdede med Hotel Pro Forma, ændrede lysteknologien sig. Der kom en masse nye muligheder som HMI dagslys, natriumlys, lavvoltsteknologi og lysprojektioner, og vi lavede fem-seks forestillinger, der var som store teknologiske maskiner, fortæller Jesper Kongshaug.

 

 

Hamar Kulturhus i Norge. Blød, indirekte belysning med god farvegengivelse.

 

 

 

 

 

Det nordiske lys

Jesper Kongshaug mener, at den nordiske skumringstid, har været med til at skærpe hans sansning og perception af lyset.

 

 

”Nordiske arkitekter har et ubesværet forhold til lyset, og de tænker det ind i arkitekturen – både bevidst og ubevidst”

 

 

- Den langsomme ændring fra dagslys til mørke betyder, at vi i Norden er særligt gode til at iagttage overgangen, siger Jesper Kongshaug.

 

Han mener også, at denne evne til at iagttage lyset har præget formgivningen i nordisk arkitektur.

 

 

Læs også

Interview med Olafur Eliasson: Det håndgribelige lys

 

 

- Herhjemme kan vi ikke få nok af lyset, fordi vi ikke har så meget af det. Det ses bl.a. i vores forkærlighed for store åbne vinduespartier. Nordiske arkitekter har et ubesværet forhold til lyset, og de tænker det ind i arkitekturen – både bevidst og ubevidst, fortæller Jesper Kongshaug.

 

Det forholder sig helt anderledes i Shanghai og Hong Kong, hvor Jesper Kongshaug har rejst meget og undervist på design- og arkitektskoler.

 

- I Asien er lyset forbundet med ubehag, fordi det er så varmt. Modsat os i Norden, prøver de at undgå lyset. De har heller ikke den samme oplevelse af årstiderne, der skifter, og forholdet mellem lys og mørke er det samme året rundt, siger Jesper Kongshaug.

 

Han fortæller også, at det ikke kun er overgangen mellem dagslys og mørke, der har betydning for vores oplevelse af lyset. I Norden har vi en helt anden lyskultur, end de har i Asien. I København har vi en belysningspolitik, der foreskriver, at der ikke må belyses unødvendigt på offentlige bygninger. Det betyder, at vi har et helt andet forhold til det naturlige lys – ikke mindst om natten.

 

- I Shanghai har jeg oplevet studerende, der ikke vidste, at månen lyser og kaster skygge. De opfatter den blot som et grafisk objekt, fordi der er så meget lys i omgivelserne. En af mine studerende sagde på et tidspunkt ”things are so different here”. Men det er jo ikke tingene, der er anderledes, det er menneskenes opfattelse af tingene, der er anderledes, siger Jesper Kongshaug.

 

Lysets psykologi

I Jesper Kongshaugs optik, påvirker lyset ikke blot vores omgivelser, lyset har også betydning for vores følelser og adfærd. Bevidst og ubevidst. Den rette belysning kan invitere til ophold på en plads eller gade, hvorimod det forkerte lys kan skabe utryghed.

 

 

”I Shanghai har jeg oplevet studerende, der ikke vidste, at månen lyser og kaster skygge”

 

 

- Tag f.eks. Blågårdsplads på Nørrebro i København. Beboerne følte sig utrygge og man enedes om at skaffe mere lys på pladsen. Løsningen blev en hel masse LED-armaturer. De nye lamper giver desværre en skarp men grålig belysning og inviterer på ingen måde til ophold, fortæller Jesper Kongshaug og fortsætter:

 

- I virkeligheden handlede det om, at beboerne gerne ville kunne se bedre. Men alt for meget lys kan faktisk have den modsatte effekt, fordi det blænder. Resultatet blev derfor, at de eneste, der opholder sig på pladsen nu, er dem, der er ligeglad med, hvordan lyset virker.

 

Tivolis belysning er et andet eksempel på, hvordan lyset kan påvirke vores adfærd. Jesper Kongshaug har netop opdateret belysningen i hele haven. Allerede efter et år med den nye belysning har Tivoli kunnet måle, at der kommer flere besøgende i skumringstiden. 2,5% flere gæster i 2015 end i 2014.

 

- Besøgstallene viser, at der sker et peak lige omkring mørkets frembrud, siger Jesper Kongshaug.

 

 

Læs også:

Interview om Københavns Kommunes nye belysningsstrategi

 

 

Lys som arkitekttonisk greb

Lys og klima kan være afgørende for, hvordan vi opfatter et rum eller en bygning – ofte mere end den arkitektoniske udformning. Jesper Kongshaug forklarer, hvordan belysning kan ændre vores opfattelse af en bygning:

 

- I forbindelse med 200-året for Koldinghus’ store brand, skabte jeg på jubilæumsaftenen en illusion af branden med 1000 lamper. Mange af de tilskuere, der var med til eventen skriver flere år efter, at de aldrig har glemt, at Koldinghus kunne se sådan ud. Det er den egenskab belysning har.

 

 

”Den indirekte belysning trækker linjerne frem i bygningen. Og rummet bliver sit eget lysarmatur”

 

 

Jesper Kongshaug oplever da også, at det bliver mere og mere almindeligt, at arkitekter tænker lyssætningen med, når de tegner en bygning.

 

- Lysdesign bliver ikke længere opfattet som et overgreb på bygningen. Det handler mere om, at bygningen bliver undersøgt af lyset. En form for iscenesættelse. En bygning er et statisk værk, men lyset kan tilføre en flygtighed og finde bygningens åndedræt, siger Jesper Kongshaug.

 

Jesper Kongshaug bruger sin erfaring fra teatret, når han arbejder med arkitekturbelysning. Han forklarer:

 

- I operaen skal man kunne se, hvad der sker på scenen 30 m væk. Hvad skal der til for, at man kan se? Det handler ikke om mængden af lys, men om måden det sættes på. Det handler om styring, kontrol og visuelle valg. Lyset skal være afstemt i forhold til farverne, og det må ikke blænde.

 

 

”Lysdesign bliver ikke længere opfattet som et overgreb på bygningen. Det handler mere om, at bygningen bliver undersøgt af lyset”

 

 

En af Jesper Kongshaugs store forbilleder er den schweiziske scenograf Adolphe Appia (1862-1928), der bl.a. mente, at skygge var mindst lige så vigtig som lyset.

 

Når Jesper Kongshaug samarbejder med arkitekter, vil han helst være med i processen så tidligt, som muligt. På den måde bliver lyset lettere integreret i bygningen, i stedet for at ende som en appendiks. Ofte tegner man en bygning med plads til spots i loftet. Men det er bedre med en indirekte belysning, der belyser bygningsdele som stolper og vægge i stedet for at lyse direkte ned på gulvet.

 

- En bygning er ikke en plantegning over, hvordan lamperne er placeret. Det skal kunne fungere i øjenhøjde. Med indirekte belysning trækkes linjerne frem i bygningen, og rummet bliver sit eget lysarmatur, siger Jesper Kongshaug.

 

Belysningen i skuespilhuset i Købehavn og Hamar Kulturhus i Norge, er gode eksempler på et indirekte lys, der ubesværet breder sig ud i byggeriet uden at blænde.

 

 

 

Langebro i København. Tematisk belysning

 

Fremtidens lys

Hvis man spørger Jesper Kongshaug, er han ikke i tvivl om, at LED-teknologien har gjort en kæmpe forskel. Farvegengivelsen i LED-lamperne er blevet så god i dag, at lysdesignerne nemmere kan arbejde med LED-baseret belysning.

 

- LED-diodestriber er nemme at lægge ud, så rummet selv bliver en lampe. Lyset kommer ikke i punkter, men i linjer, hvor der kun kommer lidt lys af gangen. Det kan man ikke gøre med glødepærer, siger Jesper Kongshaug.

 

Den energibesparende LED-teknologi har også en anden effekt på fremtidens lysdesign; det er blevet billigere og mere klimavenligt at arbejde med lys – og det kan måske betyde, at vi vil opleve mere designet lys i det offentlige rum i fremtiden.

 

Netop belysning i det offentlige rum er noget, Jesper Kongshaug har stor erfaring med. Et af hans mere fremadskuende projekter er Grønnegadepladsen i Odense, der blev nomineret til Den Danske Lyspris i 2012. Belysningen på pladsen består af forskellige tematiserede scenarier, som pladsens besøgende kan aktivere gennem en sms-funktion.

 

Et andet offentligt projekt, som Jesper Kongshaug netop er ved at lægge sidste hånd på, er Danmarks Rockmuseum i Roskilde. Her tilfører han belysningen et ekstra lag ved at tillade brugerne at fjernbetjene lyset på bygningerne i hele Rabalderstræde. Inspirationen har han hentet fra Hong Kongs Havnefront.

 

- I Hong Kong er det et krav, at virksomhederne skal have ledninger ud af huset, så lyset kan styres centralt. Hver aften når folk har fri, bliver de tomme bygninger omdannet til lysshow for hundredevis af mennesker. Bygningerne stimulerer og underholder, når de ikke længere er arbejdspladser. Byen interesserer sig for borgerne, siger Jesper Kongshaug.

 

Kunstlys er således ikke kun noget, vi har brug for inden døre, det har også stor betydning for vores uderum. Lys kan invitere til ophold på gader og stræder, og det kan transformere bygninger til æstetiske oplevelser for byens borgere. Belysning kan undersøge en bygnings form og give den en ekstra dimension. Præcis som lyset på Den Blå Planet, der diskret fremhæver bygningens kurver mod den mørke nattehimmel.