Betonelement


Der findes ingen byggematerialer med samme styrke, samme bæreevne, samme fleksibilitet og med samme frihedsgrad til at vælge form og færdig finish. Beton er unikt.


I Betonelement har vi ikke bare gjort beton til vores speciale – det er vores passion. På vores fem fabrikker er 600 dedikerede specialister på hvert sit felt hver dag travlt beskæftigede med at optimere og rationalisere dit byggeri – producere, projektere, rådgive og servicere.


Det er det, vi kan – og det er det, vi bliver valgt på.


Vi bruger også store ressourcer på at udvikle i beton, at forenkle og forfine produktionsprocesserne i beton – og ikke mindst at tænke nyt og anderledes i beton – alt sammen til fordel for dit byggeri.

Egentligt betonelementbyggeri i Danmark startede i begyndelsen af 1950′erne. Højgaard & Schultz a/s var med fabrikkerne i Herlev og Viby blandt de allerførste, der gik i gang med produktion af betonelementer. 


Betonelement blev etableret den 1. januar 1990 efter at Højgaard & Schultz a/s i 1987 fusionerede de jyske fabrikker Elementbeton i Hobro og Betongården i Esbjerg ind i Højgaard & Schultz’s elementfabrikker. Et par år efter blev RK-Beton i Greve, som var ejet af Rasmussen & Schiøtz indlemmet i Betonelement og i 1999 blev de sjællandske fabrikker fra GH Element med 3 produktionssteder en del af Betonelement koncernen.


I 2003 blev Betonelement overtaget af den internationale byggematerialekoncern CRH plc., der aktivt støtter Betonelements fortsatte udvikling og vækst. Dette sker bl.a. via udveksling af erfaringer på tværs af CRH’s mange lignende virksomheder på verdensplan.  


Og i 2009 blev Betonelement lagt sammen med EXPAN og Dalton under navnet CRH Concrete A/S. De selvstændige brands – Betonelement, EXPAN, EXPAN Villa, Dalton og ModulBad føres videre som de stærke og kendte brands inden for betonelementer i Danmark.

 
Betonelement er i dag en af Danmarks mest erfarne og største producenter af betonelementer med et alsidigt produktprogram, stor kapacitet og en betydelig ekspertise i produktion af og rådgivning om betonelementer og deres anvendelsesmuligheder.

Betonelement

Betonelement er Danmarks førende leverandør af betonelementer, projekteringsydelser og montage af betonelementer. Betonelementerne spænder bredt fra alle typer af forspændte betonkonstruktioner, over betonfacader, betonvægge, betondæk, betontag, betonfundamenter, søjler og bjælker til komplette løsninger i beton inden for både industribyggeri, domicilbyggeri og boligbyggeri - herunder også p-huse, sportsarenaer og broelementer i beton.

Kontaktinformation
Betonelement
Lærkevej 7
6705 Esbjerg Ø
Tlf:7010 3510
Fax:45 7637 7001
Email: