Dana Lim


Dana Lim A/S er Danmarks største producent af lim, spartel- og fugemasse. Vi har i mere end 85 år forsynet det danske såvel som internationale marked med produkter til både byggeri, industri samt kontor og hobby. Vores fabrik i Køge producerer i dag mere end 400 forskellige typer lim og fugemasse til ethvert behov.


P
roduktudvikling, der skaber løsninger baseret på vores kunders behov, har hele tiden været en vigtig hjørnesten i Dana Lims forretning. På vores laboratorium arbejder teknikere og ingeniører derfor dagligt på at udvikle nye og endnu bedre løsninger, så vores kunder altid har adgang til markedets største og bedste produktprogram.  


Vores ambition er at gå forrest, hvad angår bæredygtig produktudvikling, og vi arbejder derfor løbende på at føje nye grønne produkter til vores portefølje af miljø- og indeklimamærkede produkter.


Som en af Danmarks ældste og mest traditionsrige limproducenter er vi tæt på vores kunder og samarbejdspartnere med både produktion, distribution, udviklingslaboratorier samt administration placeret i Køge. Trods Dana Lims solide danske rødder rækker vores aktiviteter langt ud over landets grænser. Foruden at være bredt repræsenteret i en række europæiske lande har vi således datterselskaber i både Lithauen og Sverige.


Dana Lim A/S er ejet af den danske Kai Hansen's Fond. Fonden uddeler hvert år Dana Lim Prisen til videnskabelig forskning samt øvrige aktiviteter, der fremmer det danske erhvervsliv og samfund.


Tilgængelighed er nøgleordet

For Dana Lim er tilgængeligheden over for kunderne afgørende for vores arbejde. I byggeriet er tid den væsentligste ressource. Vi ser det derfor som vores vigtigste opgave at bidrage til en effektiv byggeproces med produkter såvel som logistik og services.


Vores lim-, spartel- og fugemasser til byggeriet er udviklet med fokus på høj funktionalitet og kvalitet, minimering af de udførendes arbejdstid og optimering af deres arbejdsgange. Derudover er en række af produkterne miljømærkede og phtalat- og tinfri for at sikre de udførende et sundt og behageligt arbejdsmiljø.


Samtidig lægger Dana Lim vægt på effektiv, højtkvalificeret teknisk support og en logistik, der tilrettelægges, så den matcher kundernes processer på byggepladsen bedst muligt.


Vi forhandler via byggemarkeder og trælaster. Her er det afgørende, at bestilling og levering altid opleves som enkel og ligetil, ligesom vi altid følger produkterne helt til dørs med teknisk support og service. 


Kvalitetsløsninger til det danske byggeri

Vores udviklingsafdeling arbejder i tæt dialog med markedet om udviklingen af løsninger, der løbende sætter nye standarder inden for funktionalitet, effektivitet, brugervenlighed og miljø.


Vores direkte daglige kontakt med både kunder, slutbrugere og samarbejdspartnere gør, at vi hurtigt kan implementere nye idéer og løbende udvikle kvalitetsløsninger til nye anvendelser, nye behov og nye krav.


Samtidig arbejder vi kontinuerligt med at opgradere vores faste produktsortiment, der omfatter flere end 400 produkter og udgør Skandinaviens bredeste. 


Endelig stiller vi krav til vores egne råvareleverandører om udarbejdelse af leverandørbrugsanvisninger, der er opdateret i henhold til gældende lovgivning – samt at leverandørerne altid står til rådighed med svar på de miljøspørgsmål, der måtte opstå. 

 

Nye markedsandele venter Dana Lim i en vækstende byggebranche

Nye markedsandele venter Dana Lim i en vækstende byggebranche

Dana Lim fastholder vækstkursen i den skandinaviske byggeindustri, hvor fleksible og handlekraftige leverandører i stigende grad efterspørges. Producenten vækster mere end mar...

Fejlfri indendørs fuger inden for rækkevidde

Fejlfri indendørs fuger inden for rækkevidde

Effektive løsninger kræver elastiske fugemasser. Derfor har Dana Lim lanceret den nye Danaseal Interiørfuge 521, der gør det nemt for fugeentreprenøren såvel som maleren at op...

Testning forhindrer lugtgener fra spartelmasser - Fugemasser, Klæber, Lim, Silikone

Testning forhindrer lugtgener fra spartelmasser - Fugemasser, Klæber, Lim, Silikone

Lugtgener er noget, der virkelig skader indeklimaet, og som noget nyt bliver Dana Lims spartelmasser testet af et duftpanel på 20 personer.   Af Mikkel Sandahl   Dette tiltag ...

Dana-Lims-limmaskine-BA

Dana-Lims-limmaskine-BA

Dana Lims limmaskine har gennem mange år været et oplagt værktøj, når der skal fuldlimes trægulve på større byggeprojekter. Nu lanceres maskinen i en ny, forbedret udgave med ...

Dana-Lim

Dana Lim

Vi er Skandinaviens førende lim-, fugemasse- og spartelproducent. Vi udvikler og fremstiller kvalitetsløsninger med fokus på kundens behov. Hos Dana Lim tilpasser vi løbende vores omfattende produktprogram og services til markedet, og vejen fra tanke til handling er hos os altid kort.

 

Vores forretning bygger på tre søjler: Den stærke kunde- og markedsorientering, en højtspecialiseret produktudvikling med anvendelsesmulighederne i centrum samt en rummelig, miljørigtig og samfundsansvarlig forretningsdrift.

 

Det, tror vi, skaber det mest bæredygtige og langsigtede grundlag for vækst – også i årene fremover.

Kontaktinformation
Dana Lim
Københavnsvej 220
4600 Køge
Tlf:56 64 00 70
Email: