Dansk Træfiberisolering


Hunton Træfiberisolering™
er en fornybar naturressource og et bæredygtigt produkt både på kort og langt sigt.

 

Hunton Træfiberisolering™ bidrager desuden til et sundt indeklima med behagelige og jævne temperaturer i boligen grundet den høje varmelagringskapacitet og evnen til at optage og afgive fugtighed.

 

Hunton Træfiberisolering™ giver heller ikke ubehag på huden og i luftvejene, da materialet ikke klør, men føles som bomuld mod huden. Et organisk materiale såsom Hunton Træfiberisolering™ genererer heller ikke skadeligt svævestøv sådan som andre isoleringstyper.

 

Ved at vælge Hunton Træfiberisolering™ er du med til at tage miljøansvar. Læs mere om, hvad vi mener med dette.

 

Træfiberisoleringen som løsuld, er hovedsageligt beregnet til indblæsning i bygningskonstruktioner. Ved indblæsning smyger isoleringsmaterialet sig omkring alle hjørner, rørinstallationer og de øvrige dele af konstruktionerne. Hermed opnås ikke mindst i praksis en særdeles effektiv isolering.

 

Sundhed

Et godt indeklima styrker helbredet. Indeklima er vigtigt for vores sundhed og trivsel. Vi opholder os mere indendørs end nogensinde før, og derfor er det vigtigt, at indeklimaet både i vores hjem, i børnehaver og på skoler og arbejdspladser er godt.

 

Træ bidrager til et godt indeklima

I Danmark er der høje forekomster af astma, allergier, eksem og andre luftvejsproblemer, og sådanne gener forekommer oftere hos personer som opholder sig meget i bygninger med et dårligt indeklima.

 

Træ er et naturligt og åndbart materiale, som bidrager til et godt indeklima og et godt helbred.

 

Hvad fører til et dårligt indeklima?

  • Fugt, som igen kan føre til fugtskader og skimmelsvamp
  • For høje eller lave temperaturer
  • Forbrændingsgasser, svævestøv og dårlig rengøring
  • Høj CO2-koncentration
  • Støj

 

Hvordan forbedrer træ indeklimaet?

  • Træ regulerer fugt og reducerer dermed også luftfugtigheden
  • Træ regulerer dermed temperaturen
  • Træ afgiver færre gasser og mindre svævestøv
  • Træ binder kulstof
  • Træ absorberer og binder lyd

 

Luftfugtighed

Bortset fra tobaksrøg er fugt og skimmelsvamp noget af det allerværste for indeklimaet. Personer, som bor i boliger med fugtproblemer, har hyppigere end andre gener som hoste, astma, bronkitis, luftvejsinfektioner og eksem. Mange melder også om symptomer som hovedpine, koncentrationsbesvær og træthed. Mest udsatte er små børn og personer, som allerede har udviklet sådanne gener.

Ideelt set skal luftfugtigheden indendørs ligge på mellem 20 og 40 procent. Er luftfugtigheden lavere, kan hud og luftveje irriteres, og er den højere, kan dette føre til kondens, fugtskader og skimmelsvamp. Desuden kan høj luftfugtighed føre til øget afgasning fra materialer samt højere forekomst af bakterier og husstøvmider, da disse yngler i fugtigt klima.

 

 

Fugtskader kan blandt andet skyldes:

  • vask og rengøring
  • madlavning
  • brusebade
  • lækager fra vinduer, tag eller jordgrund
  • fejl under opførelse af bygningen

 

 

Når vi ved, at der er en klar sammenhæng mellem fugt og luftvejssygdomme, bliver god ventilation afgørende.

For at udskifte den gamle, opbrugte luft må der ny luft ind. Opholder der sig mange mennesker på et lille område, skal der udluftes hyppigere.

Den bedste udluftning opnås ved gennemtræk, da dette effektivt renser luften. Det er bedre med gennemtræk i nogle minutter end langvarig udluftning fra et vindue på klem.

 

 

Hvor kan træfiberisolering anvendes?

 

  • Lofter
  • Etageadskillelser
  • Bjælkelag
  • Indvendige vægge
  • Skunke
  • Skråtag
  • Krybekælder
  • Gulve og meget mere.

 

 

Hvor kan træfiberisolering ikke anvendes?

 

  • Direkte ned mod jord
  • I bunden af hulmure i gamle huse
  • Hvis brandkonstruktionen ikke er ok

 

Isolering af hulmure, bjælkelag, lofter, vægge og meget mere

Vi tilbyder naturligvis alle former for efterisolering af din bolig. Vi isolerer krybekælder, skunke, hulmure, etageadskillelser/bjælkelag, lofter, vægge, tagkonstruktioner og meget mere. Vi er eksperter på vores felt, og er den førende virksomhed i Danmark inden for isolering med træfiber. Det kan du som kunde drage fordel af. Vi vejleder og rådgiver gerne dig, så du får den bedst mulige løsning til din bolig.

Dansk-Traefiberisolering

Dansk Træfiberisolering

Dansk Træfiberisolering A/S er en etableret leverandør af træfiberisolering.

 

DTI blev etableret i Bryrup i Jylland i 1998 og tilbyder indblæst træfiberisolering i alle typer byggerier og boliger i Danmark samt rådgivning indenfor brug af træfiberbaserede byggematerialer. DTI har en omsætning på ca. 5 millioner DKK og har 3 ansatte.

 

Vi lægger vægt på, at kende produktets oprindelse, og forsøger konstant at optimere arbejdsgange i alle produktionens led, samt at kunne følge produkterne fra skovning til udført isoleringsopgave. Når vi har valgt træfiberisolering som vores produkt er det fordi, at vi ser så mange muligheder og fordele i denne type isolering.

Kontaktinformation
Dansk Træfiberisolering
Vindingvej 4,
8654 Bryrup
Tlf:+45 21 44 80 21
Email: