EXPAN


Styret, rationelt råhus-byggeri sikrer god økonomi

– til tiden


Et godt råhus er med til at sikre økonomien i dit byggeprojekt. Og alt kvalitetsbyggeri begynder med et godt råhus, som bliver opført med professionel styring og en rationel arbejdsgang. Vælger du EXPAN som råhusleverandør, får du adgang til al vores viden og teknologi, som vi har samlet gennem mange års erfaring med alle former for elementbyggeri.


Vi er eksperter i rationelt byggeri udført med elementer i letbeton og beton. Vi sætter standarden for elementbaseret råhusbyggeri i Danmark, og vi har Danmarks største montagekapacitet.

Erfaring med stort – og småt

EXPAN er din sikkerhed for erfaring og knowhow. Vi er eksperter i begge ender af skalaen og har opført alt fra tæt/lavt boligbyggeri til boligblokke på 16 etager. Samtidig er vi særligt stærke ved boligbyggeri midt i byen, når et hul i en tæt husrække skal forvandles til en moderne boligejendom. Denne svære disciplin mestrer vi også – og altid i tæt og tillidsfuldt samarbejde med rådgivere og ingeniører.


Men EXPAN er andet end boliger. Igennem to årtier har vi opført hundredvis af dagligvarebutikker i hele landet – og vi bygger også mange børnehaver, skoler og plejecentre. På begge områder har vi en unik kompetence; hele vejen fra projektering til færdig montage.


Du vil nemlig opleve, at vore dygtige og effektive projektledere gør din byggeproces langt bedre og mere effektiv. Uanset størrelsen på byggeriet får du den rigtige løsning til den rigtige pris.


Optimering giver besparelser

Det ved vores faste kunder. Derfor vælger mange af dem at kontakte os allerede i de tidlige faser af projekteringen. De ved, at der ligger en besparelse i at optimere elementopdelingen og sikre sig en leverandør, der kan levere kvalitetsarbejde præcis efter tidsplanen.


Vi producerer elementerne på vores egne fabrikker og har egne tegnestuer og egne montageafdelinger. Vi dækker hele landet med rådgivning lige til din dør. Det sikrer dig en optimal byggeproces, for vi er aktive rådgivere og sparringspartnere allerede i de tidlige faser af dit byggeri.


Du får sikkerhed for levering og byggeri til tiden – og ikke mindst en fremragende byggeøkonomi.

 
EXPAN

EXPAN

XPAN er branchens stærkeste partner i elementløsninger til råhuse i letbeton og beton - fra idé og tilrettelægning til det færdige råhus.  Vi er totalleverandør af vægelementer og dækelementer til hele råhuset og har viljen, kompetencen og kapaciteten til at gøre byggeprocessen så hurtig og enkel som mulig.

Kontaktinformation
EXPAN
Ribevej 45
6650 Brørup
Tlf:7637 7000
Email: