ELINDCO Byggefirma A/S


ELINDCO Byggefirma A/S er grundlagt i 1968 og har hovedkontor i den idyllisk beliggende Rådalsgård i Jyllinge med udsigt over Roskilde Fjord. Virksomheden forventer i indeværende regnskabsår 2016/17 at omsætte for over 500 mio. kr. og har ca. 170 medarbejdere ansat.


Forretningsområder

ELINDCO løser primært opgaver for offentlige, almennyttige og større private bygherrer og skaber kvalitetsbyggeri indenfor bl.a. erhverv, boliger, institutioner, sygehuse og uddannelse primært på Sjælland og øerne.


Organisation

ELINDCO har egne projektchefer, projektledere og byggeledere, som har erfaring med såvel total-, hoved- og fagentrepriser. For egenproduktion inden for tømrer- og snedkervirksomhed har vi egne formænd, tømrer, arbejdsmænd og lærlinge som har et højt fagligt niveau.


Kvaliteten er i fokus

Et vellykket projekt hviler på solid planlægning, en optimal byggeproces og stærke faglige kompetencer hos de involverede medarbejdere. Det er afgørende for os, at vi i hele byggefasen lever op til de aftaler, der er indgået om byggeriets udførelse og økonomi.


Hensyn til miljøet

ELINDCO er arbejdsmiljøcertificeret og anvender i videst muligt omfang materialer og arbejdsprocesser, der minimerer belastningen af miljøet. Sikkerheden på vores bygge- og arbejdspladser prioriteres ligeledes højt.
 
Elindco

ELINDCO Byggefirma A/S

Mange brikker skal passe sammen for at drive en stor entreprenørvirksomhed.

Vi er i dag en af de mest erfarne og professionelle aktører i branchen, og vi arbejder konstant med at udvikle vores organisation og det faglige niveau på alle områder.

Blandt de vigtige elementer i denne indsats er stærke værdier, løbende efteruddannelse af vores medarbejdere, en fleksibel og effektiv organisation, fokus på miljøet og et solidt økonomisk fundament. 

Kontaktinformation
ELINDCO Byggefirma A/S
Nordmarksvej 49
4040 Jyllinge
Tlf:46 76 07 00
Email: