Gitte Andersen
SIGNAL- Gitte Andersen: Tværfaglig tilgang til rum og adfærd
At tænke rumdesign som strategisk værktøj til bedre organisatorisk performance er Gitte Andersens, managing partner og stifter af SIGNAL, absolutte spidskompetencer. Mød kvinden, som så lyset omkring rumdesign, da en vis Hr. Kolind for godt tyve år siden skulle vende skuden hos Oticon.
I en bygning på Østerbro i København holder Gitte Andersen og SIGNAL til. Et slangeformet, orange bord svinger sig rundt i lokalet, og forskellige steder omkring bordet sidder mennesker og arbejder. Ved et par høje cafeborde sidder et par andre medarbejdere med tekstilprøver og papirer bredt ud over bordet, og Gitte Andersen selv træder straks frem, da jeg kommer indenfor.
Gitte Andersen arbejder med strategisk rumdesign for at forbedre den måde mennesker relaterer sig til hinanden, skaber innovation og samarbejder på. Det handler om at skabe adfærdsændringer i organisationer med rumdesign og indretning som redskab.
Selv kalder SIGNAL deres metode for evidensbaseret design, og netop evidensen kommer fra den endeløse mængde af empirisk data, som SIGNAL har indsamlet på samtlige projekter siden deres start i år 2000.
Herfra kan man helt ned på individniveau analysere sig frem til, hvordan medarbejdere rent faktisk bruger deres tid og virksomhedens kvadratmeter i løbet af en dag – og dermed give ledere et overblik over, hvor og hvordan en adfærd og brugen af rum kan udfordres for at fremme strategien i virksomheden.
Oticon som øjenåbner
Gitte Andersens interesse blev for alvor vakt, da hun kom med ind i den efterhånden velkendte turn around-proces, som Lars Kolind gennemførte hos Oticon for cirka 20 år siden, og det var efter arbejdet med Kolind, at hun startede sin selvstændige konsulentvirksomhed, SIGNAL. Om dette møde fortæller Gitte Andersen:
- Lars var det første menneske, jeg mødte, som koblede et rumdesign med en turn around-proces. Han havde nogle meget klare ideer om, hvordan de fysiske rammer og rumdesignet kunne skubbe til den adfærd og det samarbejde, han havde brug for at fremme for at komme igennem krisen. Og han havde en bevidsthed, som var helt ny: Der skulle arbejdes i tværfaglige teams, hvor man sad sammen i fælles arbejdsrum med fokus på fleksibilitet og mobilitet. I dag virker det banalt, og dog, for spørger du en topleder i dag, hvad de synes, er den største udfordring, så nævner de stadig vores manglende evne til at arbejde tværfagligt sammen.
Første ansatte efter fem dage
Efter Oticon besluttede Gitte Andersen at tage springet ud i livet som selvstændig, og det fik, som hun selv siger, en meget lodret start, da hun fik mulighed for at fortsætte nogle opgaver i eget regi fra den tegnestue, hun var tidligere var ansat i. Første uge sad hun således med to hovedsæder: work-place design på Nykredits og NCCs nye hovedsæder i København:
- Jeg fik en forrygende start. Efter fem dage havde jeg ansat den første kollega, og det at jeg havde nogle opgaver med mig, gav mig blod på tanden. Men jeg havde nu nok gjort det alligevel. Jeg brændte for at etablere en ny type konsulentvirksomhed i bygge- og ejendomsbranchen, der fokuserede på værdiskabelsen i de tidlige faser og som brugte rum som redskab til bedre organisatorisk performance – altså koblingen mellem rum og adfærd, siger Gitte Andersen og fortsætter:
- Jeg kunne derudover se, at der var et marked, så det var bare om at komme i gang. Den første uge vandt vi også en konkurrence om at flytte Shell fra Shell-huset til Brüel & Kjærs gamle fabrikker i Nærum, og siden da har vi flyttet Shell to gange i Danmark og en gang i Norge, hvor SIGNAL også har åbnet et kontor. Vi fik en fantastisk start, selvom ingen kendte os, og ingen kendte til tanken om at programmere rum med fokus på menneskelig performance.
At koble strategien med rumdesignet
Gitte Andersen og resten af SIGNAL starter typisk et nyt projekt med en toplederworkshop, hvor virksomhedens vision, succeskriterier og performance mål formuleres, og med afsæt heri afdækkes de fremtidige behov. Her spiller SIGNAL som tværfaglige rådgivere en vigtig rolle i forhold til at åbne mulighedsrummet for kunden, da det selvfølgelig ikke er en afdækning af behovene, som de ser ud i dag, men som de kommer til at se ud fremover. Selv kalder hun tilgangen det ”innovative paradoks":
- Vi er meget optaget af at åbne mulighederne for vores kunder, for hvordan skal man vide, hvad man skal vælge, hvis man ikke ved, hvad man kan få? Her skal vi som rådgivere inspirere, og det gør vi netop ved at have en evidensbaseret viden om sammenhængen mellem rum og adfærd. Vi taler med toplederne om, hvilke succeskriterier der er vigtige at lykkes bedre med: Hvor vil de hen med deres strategi, og hvordan skal medarbejdere såvel som ledelse handle anderledes for at nå derhen? Vores analyser tager udgangspunkt i deres virkelighed, for kun sådan ved vi, hvor i organisationen vi skal gå ind og udfordre en adfærd.
Rum og adfærd – en bæredygtig dagsorden
Den helt grundlæggende del af SIGNALs arbejde, dataindsamlingen i organisationen, er vigtig, for som Gitte Andersen siger, så udfordrer såvel som afliver den alle de huserende myter om praksis:
- Alle medarbejdere giver via SIGNALs online survey informationer om, hvordan deres arbejdsdag er opdelt, og vi gennemfører på stedet en antropologisk ”fact-finding” på brugen af rummet. Derefter kigger vi ind i den genererede datamængde og kan helt ned på individniveau komme med konkrete anbefalinger til en optimeret programmering af de fremtidige, fysiske rammer. Aktuelt ser vi det generelle billede i vores observationerne, at ca. 50% af arealerne i virksomhederne står tomme. Det er bare aldrig det samme areal, der står tomt. Det rykker rundt i løbet af dagen i takt med, at vores arbejde rykker rundt over dagen, siger Gitte Andersen og fortsætter:
- Det betyder altså, modsat hvad mange umiddelbart regner med, at når vi flytter til noget nyt, så er det ikke for at få mere areal, men tværtimod mindre areal – og det er jo en meget bæredygtig dagsorden. Vi har taget hul på et helt andet arbejdsliv i dag end for bare 10 år siden, og vi kan se, at vores tilstedeværelse ved skrivebordet stødt og roligt falder år for år. Opgaven er derfor at skabe et workplace design, som understøtter de nye måder at arbejde på, hvor fokus er at skabe adgang til faciliteterne, når vi hver især har behov for det, fremfor at den enkelte medarbejder ”ejer” sit skrivebord døgnet rundt – det er workplace design i en dele-økonomi.
Den tværfaglige styrke
Selv har Gitte Andersen en baggrund som både byggeøkonom og arkitekt, og netop den tværfaglige tilgang er i fokus hos SIGNAL. Man kigger aldrig isoleret på enten rum eller adfærd, det er altid koblingen mellem de to, og således kommer forskellige fagligheder i spil:
- Jeg interesserer mig lige meget for, hvad jeg kan putte ind af data i et Excel-ark, som jeg interesserer mig for den bløde blyant og det gode design. Jeg tror på, at kreativitet er en systematisk analyse og metode. Innovation er noget, der foregår mellem tilstedeværende mennesker og kompetencer, og deraf gror kreativitet og innovation.
Hos SIGNAL er der også mange kompetencer, der mødes, som Gitte Andersen siger:
- I virkeligheden er der ingen begrænsning for, hvilke fagligheder vi bringer i spil her, så vi har gennem årene mange blandede fagligheder som økonomer, arkitekter, produktionsdesignere, designingeniører, change management-konsulenter, kommunikationsfolk, kultursociologer, antropologer, HR, fremtidsforskere og Cand. Polit’er og en lang række andre kompetencer på SIGNAL.
Det væsentlige for os er en helt grundlæggeende nysgerrighed og lyst til at arbejde med koblingen mellem rum og adfærd. Og ja, her på SIGNAL udfordrer vi også os selv. Vi arbejder med flydende arbejdspladser, hvor ingen har en fast plads, og vi har clean desk, slutter Gitte Andersen af.
Bag om Gitte Andersen
Uddannet arkitekt og byggeøkonom. Stifter af og managing partner i Signal Arkitekter.
Udgav i 2015 bogen Rum i Arbejde sammen med lektor Per Holdt Christensen.
Vandt i 2015 Medieprisen som Årets Forbillede i bygge- og ejendomsbranchen og blev i 2013 nomineret til årets inspirationspris blandt kvindelige erhvervsledere.