Tranberg Arkitekter: Rust og lys
Med Trafiktårnet Øst og Trafiktårnet Vest er der skudt to nye vartegn op på banelegemet i Fredericia og København. Den tilknappede facade i mørkerøde tegl giver et næsten dystert udtryk, som modsvares af et lyst og indbydende indre, hvor sollyset på poetisk vis strømmer ind i bygningen.
Tranberg Arkitekter står bag projektet, og Christian Tranberg fortæller, at tegnestuen har ønsket sig at videreføre den lange tradition for at bruge røde teglsten på stationsbygningerne langs med banelegemet rundt omkring i landet.
- Det har helt fra den tidligste start været planen at arbejde med mursten, da det rammer lige ind i kernen af Banedanmarks DNA, samtidig med at det er et ærkedansk udtryk.
Vi har så nyfortolket udtrykket med de små åbninger i facaden, som skærmer mod den ubehagelige direkte sollys og giver et smukt og blødt lysindfald, således facadeudformningen medvirker til at skabe et behageligt indeklima, fortæller Christian Tranberg og fortsætter:
- Stenen er altafgørende for udtrykket, og vi har brugt virkelig meget energi på at finde den rigtige teglsten. Vi ønskede et rustent, industrielt look, så bygningerne kan lande så naturligt som muligt i landskabet, som jo har været industrigrund i umindelige tider.
Vi har ladet teglstenen spille hovedrollen i arkitekturen, og det har for de omkring 70 murere været en stor oplevelse at være med på et teglprojekt af den her kaliber – og de har leveret en håndværksmæssig toppræstation.
Et teknisk tungt hus
Det er en bygning, der med sit udtryk trækker tråde tilbage i tiden, samtidig med det højteknologiske indre peger frem i tiden.
- Det er et yderst tungt teknisk hus, og det har været en stor fordel med de dobbelthøje rum, så der er ekstra plads til installationslofter – her skal der være en enorm teknisk infrastruktur, fortæller Christian Tranberg og pointerer, at al teknik er dobbeltsikret, ligesom man blandt andet har hævet teknikrummet langt over terræn, så bygningen er sikret mod pludselige stigninger i vandstand.
- Det er en anderledes oplevelse at være på et projekt, hvor det arkitektoniske fylder meget lidt i økonomien i forhold til det tekniske.
På Trafiktårnene bliver prisen på materialerne fuldstændig overskygget i budgettet, og alt det, man som arkitekt må kæmpe indædt for at beholde i nogle projekter, får her lov at fylde meget. Det er skønt, og det har givet en bygning i høj kvalitet.
På offentlige byggeprojekter er der også afsat midler til kunstnerisk udsmykning, og her har kunstneren Henrik Plenge Jacobsen stået for den kunstneriske udformning på Trafiktårn Øst.
Gulvet i hele stueetagen er belagt med trekantede gule og røde klinker i et mønster, som giver associationer til det nordlige Afrika, og klinkernes rustikke udtryk bidrager i høj grad til den varme atmosfære, som er langt fra det konventionelle kontorhus.
Som del af det kunstneriske værk, er der øverst i huset hæftet et Foucaults pendul – en kokosnød i bronze – som uden ophør aftegner et rundt plateau, ligeledes belagt med klinker i et smukt mønster.
Den kunstneriske udsmykning i Trafiktårnet Vest er udformet af Signe Guttormsen og er en egetræsbeklædning på hele atriets betonvæg, som tjener som akustik regulering. Gulvet og loftet er forsynet med spor, som peger mod centrum. Kunstværket hedder Spor og Spind.
Enorme sikkerhedsforanstaltninger
Hele Danmarks banelegeme står foran at blive bliver elektrificeret, og vi er det første sted i verden med at fuld styring fra trafiktårnene, som sammenlagt har en kapacitet er på 250 mennesker i øst og 80 personer i vest. Christian Tranberg fortæller i den forbindelse:
- Når man har styrer hele landets togtrafik via et automatiseret kontrolsystem, så udgør bygningerne et oplagt terrormål. Derfor har vi indhentet erfaringer fra udlandet, og bygningen har et ekstremt omfattende sikkerhedssystem.
Det betyder også, at der ikke er særlig mange mennesker, som får mulighed for at opleve arkitekturen på nært hold. Der er dog etableret besøgsbalkoner, hvorfra det er muligt at kigge ind, hvilket var et krav fra operatørerne, som vil kunne vise bygningen frem for sine kunder.
Opsyn med omverdenen
Christian Tranberg er heller ikke i tvivl om, at Trafiktårnene bliver et oplagt mål for graffiti-folk, men da bygningen er videoovervåget med bemanding 24 timer i døgnet, så er han ret fortrøstningsfuld på den front.
SLA har stået for den overordnede lokalplan for området i København, hvor Atkins har været landskabsarkitekt på projekterne – virksomheden er vant til at lave banestrækninger og samarbejde med Banedanmark på detaljeplanet, fortæller Christian Tranberg:
- Begge tårnene er fritliggende bygninger, og det er nemt at integrere den runde form i landskabet.
Bygningens runde form udspringer direkte af en workshop med bygherren omkring indretningen af kontrolrummet, og et rundt hus henvender sig ligeværdigt til uhomogene omgivelser som i København og syner mindre end det er. Tårnet i øst er faktisk lige så bred, som det er højt, hvilket er svært for beskueren at se.
Fra murværket over taget er der etableret huller, så man fra tagterrassen i København kan kigge ud over skinner, toge, lysmaster og Københavns tage. I Fredericia har man et tilsvarende kig ud til skoven, banelegemet og i horisonten den nye Lillebæltsbro.