Arkitekter uden Grænser: At arbejde for verdens udsatte
Den frivillige organisation, Arkitekter uden Grænser, har projekter i Afrika og Asien. Et af hovedformålene er at skabe bedre livsvilkår og gøre arkitektur tilgængelig for samfundets fattigste.
Arkitekt, MAA, Per Arnold Andersen, er ansvarlig for projektudvalget i Arkitekter uden Grænser. Han stødte på organisationen for første gang på en kongres for nogle år siden, hvor en fransk organisation under den internationale hovedorganisation, Architecture Sans Frontieres havde en præsentation, hvor han, som han selv siger, ”blev imponeret over organisationens engagement”. Præsentationen fik den danske arkitekt til at få øjnene op for, hvordan arkitekter for alvor kan gøre en forskel:
– Jeg er en af de “gamle drenge”, som tog min afgang i fra Arkitektskolen i København i 1977. Jeg har arbejdet med projekter og bygget i Danmark og andre hjørner af verden, så jeg mente, at jeg havde noget at byde ind med. Desuden ville det at arbejde for Arkitekter uden Grænser være en god anledning til at ”gøre en forskel” ved siden af mit normale arbejde.
At gøre noget for andre
Det meningsfulde er hele organisationens kerne, og det at skabe bedre levevilkår for verdens fattigste og mest udsatte grupper er hvad projekterne primært indebærer. Projekterne spænder således fra bl.a. børnehaver i Cambodia og skoler i Indien, et Bio learning center i Sierra Leone til et mejeri i Mongoliet. Fælles for projekterne er, at man i organisationen arbejder med at udvikle stærke partnerskaber med lokale NGO’er og aktører i de pågældende lande. Per Arnold Andersen forklarer:
– Det er vigtigt for os, at ansvaret for byggeri og drift ligger ét sted, og det sted er hos de lokale samarbejdspartnere eller NGO’er. På den måde skaber vi en sammenhængskraft, som gavner lokalmiljøet mest muligt, hvilket i sidste ende er til fordel for de marginaliserede grupper. Vores arbejde er en balancegang, hvor vi både skal respektere den lokale byggeskik og samtidig have en signatur af danske arkitekters tilgang til projekter. Projekterne skal ikke være ”flagskibe” for dansk arkitektur, men vi må gerne vise vores evner for detaljer og kvalitet, for her kan danske arkitekter noget ganske særligt
Langstrakte projekter
Vilkårene for byggerier i udsatte eller fattige områder er ofte vanskelligere end de danske byggerier, og derfor kræver det både tålmodighed og erfaring med byggeprocesser:
– Partnering, finansiering og godkendelser tager længere tid, når vi arbejder med andre kulturer og i udviklingslande. Desuden er der ofte faktorer, vi ikke kan gøre noget ved, som sænker processen. Vi har byggerier, hvor vi kun kan bygge nogle måneder om året pga. regntid eller eksempelvis vores projekter i Sierra Leone, som er sat på hold i et år pga. ebola.
Pt. har Arkitekter uden Grænser 6-7 igangværende projekter. Den typiske proces er, at organisationen bliver kontakte af lokale NGO’er eller ildsjæle, som henvender sig med projektideer. Et eksempel er mejeriet i Mongoliet, hvor en arkitekt havde rejst i området gennem flere år og set muligheden for at forbedre vilkårene for de hyrder, som producerer mælk. Selvom mælkeprodukter er en af grundpillerne i det mongolske samfund, er produktionsvilkårene så ringe, at landets butikker alligevel er nødt til at importere mælkeprodukter. Derfor lyder projektet på at bygge et mejeri, som sikrer gode produktionsvilkår for hyrderne, og projektet er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem Arkitekter uden Grænser, Mejerifolk uden Grænser, Dansk Mongolsk Selskab samt Antropologer uden Grænser.
Brændpunkter på dagsordenen
Også krigszoner som Syrien står på listen over steder, hvor der bør gøres noget. Men her må hjælpen ske på afstand og med et meget langt perspektiv:
– Med Syrien kan vi, som det er nu, kun se på situationen og overveje, hvordan landet en gang i fremtiden kan genopbygges. Her kigger vi primært på landsbyer og landområder, som typisk bliver overset i en genopbygning. Dette er derfor alene et teoretisk projekt, hvor vi drøfter, hvad der kan gøres her og nu og på længere sigt. Vi samarbejder med arkitektskolen i Damaskus, som stadig fungerer på trods af situationen. Vi er i kontakt med lærere og elever dernede, som arbejder med ideer på skitseplan. Desuden ser vi på flygtningelejre i Tyrkiet og Jordan og overvejer, om vi kan samarbejde omkring meningsfulde aktiviteter i lejrene, f.eks. omkring læring eller fælles opholdssteder.
Garvede kræfter ønskes
Den danske forening har omkring 200 aktive og passive medlemmer, men man kan godt bruge nogle flere, gerne garvede, kræfter:
– Vi er netop flyttet og sidder nu hos Mellemfolkeligt Samvirke i Global Platform sammen med andre NGO’ere. Vores organisation arbejder fortløbende med at skabe bæredygtige arbejdsgrupper, og her leder vi efter folk, som vil gøre en indsats, og som også gerne har erfaring med byggeri på udsatte steder. Vi gør, hvad vi kan med at tage rundt og holde foredrag, og vi håber at kunne få nogle flere medlemmer fremover, som vil gøre en forskel sammen med os.
Om Arkitekter uden Grænser
Organisationen blev etableret i Danmark i 2008 og en dansk platform under den internationale organisation Architecture Sans Frontières, som blev etableret i 1977. Den internationale organisation har 30 medlemslande på verdensplan. Hovedformålet er at arbejde med at gøre arkitektur og planlægning tilgængelig for samfundets fattigste og udsatte grupper. Projekterne spænder lige fra Bio learning center i Sierra Leone, skoler i Indien til et mejeri i Mongoliet.