<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> At planlægge er at designe
annonce

At planlægge er at designe

 

 

Konstantin Grcic ser ingen forskel mellem møbelsnedkeri og industriel produktion, det er kun skalaen som gør forskellen.

 

Tekst af Stine Liv Buur

 

Konstantin Grcic blev oprindeligt inspireret af den verdenskendte designer Jasper Morrison som han arbejdede for i sin tidlige karriere, første del af 90ere. Grcic udviklede hurtigt sit eget karakteristiske og stilistiske formsprog, og har siden udviklet sig til en af de drivende kræfter bag teknisk innovation på den internationale design scene.

Grcics designs kan være svære at beskrive med få sætninger, hans designs inviterer til dialog, de sætter gang i fantasien, man undrer sig om hvordan, hvor og hvorfor. Hvad som er konsistent ved Grcic er, at hans designs er omgivet af en eksplorativ aura i teknikker og materialer – ofte anvendt forskelligt fra det forventede.

 

 

Håndværk og industri

 

  • Før jeg blev uddannet som designer gik jeg på John Makepeace School for Craftsmen i England, hvilket udviklede sig til en vældig formativ træning og som lagde fundamentet til alt det jeg gør i dag.
  • Under min uddannelse som møbelsnedker, opdagede jeg hvordan selve planlægningen af produktionerne havde en stor tiltrækningskraft på mig. Det at organisere og strukturere et arbejde, før den egentlige produktion, var det jeg nød mest. Det er fasen hvor der skal testes, hvor forskellige muligheder skal evalueres og hvor alle beslutninger skal træffes. Til sidst viser denne planlægning sig i produktet. En håndværker vil kalde dette planlægning, men på en måde er det at designe.
  • En grundig planlægning sikrer en problemfri produktion, ikke kun for et enkelt design, men for en hel serie.  
  • Ethvert møbelsnedkeri har et antal maskiner og udstyr hvilket tillader en lille produktion. Industrien er kun en større skala af dette. Der er derfor ikke stor forskel mellem møbelsnedkeri og industriel produktion. Den designmæssige tilgang kan være ens bag begge produktionsmetoder.

 

 

Traditionen er fundamentet for evolution

 

  • Tradition er meget vigtig for mig. Med min uddannelse som møbelsnedker har jeg stærke rødder i traditionen. Før jeg startede som møbellærling, arbejdede jeg med at restaurere antikke møbler og dette arbejde var den egentlige begyndelse for min karriere.
  • Tradition er noget vi kan lære af og bringe videre til noget ”nyt”, men ”det nye” starter aldrig fra nul, det er altid forbundet til noget allerede eksisterende. Design handler ikke om at opfinde noget nyt, det er en form for evolution. Forståelsen og viden fra fortiden, er meget vigtig for at designe og producere nye ting.
  • Min motivation er ikke at bryde med traditionen, men at bryde ud af den og bygge videre. Dette er uløseligt bundet til det meste af mit arbejde.

 

 

Den industrielle designer

 

  • Jeg kalder altid mig selv for industriel designer. Industrien spiller en fundamental vigtig rolle i designprocessen, den er partner, korrigerende og katalysator for det arbejde jeg udfører.
  • Når jeg ser tilbage i designhistorien, er de værker som skiller sig mest ud ofte industrielle designs – og ikke one-off´s.
  • Industrien er mange ting, high-tech eller low-tech, den kan være meget håndværks orienteret eller totalt automatiseret af robotter. Ved at kalde mig for industriel designer efterlader jeg en masse ting åbne, men sagen er den, at jeg er en designer som arbejder for og med industrien, hvilket betyder at jeg ikke arbejder for mig selv, men i kontekst med en større struktur.
  • Jeg anerkender industrien som en kulturel ide, at producere ting i serier og gøre produkter tilgængelige til mange mennesker.
  • Industrien er også en arbejdsplads og det er en tilfredsstillelse at designe og udvikle noget, som giver arbejde til andre. Det er også et sted hvor der opbygges færdigheder, viden og ekspertise, det ønsker jeg at bidrage til som industriel designer.

Du sagde engang: ”The fact that life is not perfect makes it all the more interesting; it is therefore alright if products are a bit unruly. I do not design products that want to please.” På den anden side beskriver du dine møbler som funktionelle.

 

 

Hvad er din definition af design?

 

  • Design er ikke noget man kan beskrive med en sætning, det er meget mere kompliceret. Design er åbent og omfatter så mange forskellige ting og det er skønheden i det.
  • At være designer og udføre designs, betyder at være åben.
  • En designer er ikke en defineret disciplin, men designere er først og fremmest analytiske tænkere. En designer har evnen til at få mening ud af en kompleks situation, forenkle den, for derefter anvende den i en kreativ proces. Kreativitet er derfor en vigtig ingrediens i designerens evner.
  • De fleste mennesker kan udføre en analyse, men det designeren bringer ind i processen at anvende analysen i en kreativ reaktion.