Annonce

Beton med karakter

 

C2 elements har længe markeret sig i hele norden med skærmtegl der skræddersys efter arkitektens ønsker. Nu har de indgået et samarbejde med Rieder Group for nu at kunne levere facadeplader i beton, hvor æstetik og grøn omtanke går hånd i hånd.

 

Det familieejede Rieder Group har gennem mange år specialiseret sig i at producere betonløsninger der tager hensyn til miljøet, designønsker og ikke mindst bygherrens økonomi. Selvom de har mange forskellige betonløsninger i porteføljen, er det særligt facadepanelerne i beton, der vil få danske arkitekter og bygherrers interesse.

 

Rieders udvikling af glasfiberarmeret beton startede med en vision om at udvikle betonpaneler der var både lette og stabile. Det har i dag resulteret i facadepaneler der kun er 13 mm tykke, som fås i mange forskellige farver, former og overflader. Man kan derfor sammensætte en helt unik facade der ikke har en dobbeltgænger noget sted i verden.

 

Med ISO 9001 og ISO 14001 certifikationer og miljøvaredeklarationen EPD har Rieder også en bæredygtig dimension til facadepanelerne og lader arkitekter og bygherrer nå i mål med de store bygnings-certificeringsordninger.

 

Læs mere om Beton

 

Råt og naturligt look

Et af Rieders unikke facadeprodukter er deres öko skin, der giver et råt og naturligt look. De mange forskellige overflader skaber et livligt display af levende farver. Facadeelementerne kan hurtigt og uden besvær monteres og behøver, i modsætning til træ, ikke at blive malet eller farvet. Dermed sikrer man en facade der kan modstå alle naturens elementer, og som ovenikøbet står flot mange år efter monteringen.

 

Kun fantasien sætter grænser

Kombinationen af facadeelementer med helt unikke designmuligheder, hvor det er arkitektens egen fantasi der sætter grænser samt en lang levetid uden en krævende vedligeholdelse, gør Rieder Group til oplagte samarbejdspartnere for C2 Elements.

 

- Med Rieder Group som partner ser vi frem til at kunne tilbyde bygherrer og arkitekter i norden en endnu større pallette af både fantasifulde, vovede, elegante, stilrene og farverige facader, fortæller Henning Thomsen, C2 Elements daglige leder.

 

Læs også: Når kun fantasien sætter grænser