Annonce

Konference sætter fokus på byggeriet på Fyn

 

 

Mandag den 10. december 2018 afholder Building Network i samarbejde med Fynsk Erhverv årets sidste netværkskonference Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg, der ligger få meter fra vandkanten, smukt indrammet af have, skov og strand. Med som oplægsholdere er et interessant udvalg af bygherrer, rådgivere, entreprenører og leverandører, der vil forkæle deltagerne med eksklusiv viden om byudviklingen i Odense og andre nye spændende bygge- og anlægsopgaver rundt omkring på Fyn.


Konferencen indledes med frokost bestående af lokale gastronomiske lækkerier fra Sinatur Hotel Storebælts berømte køkken. Direktørerne fra de to erhvervsnetværk vil i fællesskab byde talere, medlemmer og gæster velkommen til arrangementet, inden ordet går videre til den første taler, direktør Allan Nielsen fra det Odense-baserede entreprenørfirma H. Skjøde Knudsen A/S.

 

H. Skjøde Knudsen A/S beskæftiger sig hovedsageligt med udførelsen af hoved- og totalentrepriser og løser opgaver for en bred vifte af private og offentlige kunder. Allen Nielsen vil på konferencen fortælle om den nye grønne bydel i centrum af Odense, Gartnerbyen, der skal udvikles over de næste 7-8 år. Gartnerbyen ejes af PFA Ejendomme og H. Skjøde Knudsen A/S med hver 50 procent. Når Gartnerbyen står færdigopført, vil den indeholde en palet af lejeboliger, ejerboliger, dagligvareforretninger samt et sundhedshus, et hotel og øvrig erhverv.

 

Rådmand Jane Jegind fra Odense Kommune, fortsætter talerrækken med et indlæg om Fremtidens storby Odense, og den ambitiøse udvikling om at forandre en stor dansk by til en moderne storby. Over de kommende år skal der investeres ca. 40 mia. kroner i strategisk byudvikling af Odense. Allerede nu skyder der nye bygninger op overalt i Odense centrum, på havnen, ved campus, ligesom universitetet udvider og det nye Odense Universitetshospital begynder at tage form.

 

 

 

Direktør Jens Pihlholm fra Civica, som er én af landets store almene boligorganisationer, vil herefter præsentere deltagerne for nogle af boligselskabets kommende helhedsplaner, renoveringsprojekter og nybyggerier på Fyn. Et af dem er et nyt spændende bæredygtigt nybyggeri beliggende i landsbyen Årslev. Her skal Civica opføre sit første DGNB-sølv-certificerede boligprojekt med i alt 40 almene boliger, hvor social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed er tænkt ind i boligprojektet.

 

Læs også interview med Heidi Hjort Thuesen, ass. Partner og segmentchef for Urban hos Arkitema Architects, hvor hun fortæller om arbejdet med boligforeningen Civicas afdeling Hybenhaven i Vollsmose: Fra ghettoområde til grøn bydel

 

Afdelingsleder for Plan og Kultur, Mai-Britt Helle Jensen fra Faaborg-Midtfyn Kommune fremviser de spændende planer for udviklingen af ’Fremtidens Forstad’. Den nye bydel skal etableres mellem Årslev og Sdr. Nærå, der ligger ca.10 kilometer fra Odense Universitetshospital. Kommunen er i fuld gang med at tage det næste skridt til udarbejdelse af en udviklingsplan og begynde lokalplanlægningen for bymidten og den nye bydel, der forventes at blive en oplagt ny forstad til Odense på grund af dens beliggenhed. Fremtidens Forstad etableres frem mod 2030, hvor ambitionen er, at 1200 nye borgere er kommet til.

 

 

Til at holde konferencens sidste oplæg har Building Network fornøjelsen af at kunne præsentere deltagerne for projektleder Aroldo Tegon og forretningsudvikler Barbara fra den italienske totalentreprenør JV CMB/Itinera. Regionsrådet i Region Syddanmark har besluttet, at den italienske totalentreprenør skal færdigprojektere og bygge størstedelen af det nye universitetshospital i Odense (Nyt OUH). De første byggearbejder på det 6,3 milliarder kroner dyre hospital, der bliver en af Danmarks største, forventes at gå i gang til sommer 2019. Aroldo Tegon og Barbara Maccioni vil under deres oplæg løfte sløret for de spændende muligheder, der er for at byde ind med opgaver på Nyt OUH, der efter planen skal stå færdig i slutningen af 2022.

 

Inden dagens sidste netværksrunde med speeddating og god tid til at udveksle visitkort deltagerne imellem, runder arrangørerne konferencen af med et par korte aktuelle nyheder og en orientering om planerne for forårets spændende konferenceprogram.

 

Arrangementet er åbent for medlemmer af Building Network, Fynsk Erhverv og gæster, som har tilmeldt sig her.