Byrum – også et spørgsmål om din sundhed

Det sundhedsmæssige potentiale ved grønne byrum bliver ofte glemt, mener landskabsarkitekt Karin Kragsig Peschardt, der i sin ph.d. afhandling fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, beskæftiger sig med Københavnske lommeparker i et landskabsarkitektonisk perspektiv:

 

- Desværre oplever jeg, at udearealernes rekreative potentiale opfattes som en blød værdi, der rutinemæssigt bliver nedprioriteret undervejs i anlægsprocessen. Det virker faktisk til tider som om, at kommunerne ikke følger sine egne rapporter og anvisninger for eksempelvis biodiversitet. Der er både videnskabelig forskning og sund logik bag, men vi er ikke gode til at skabe de her små, fredfyldte parker.

 

Stressreducerende rumligheder

Mennesket er ifølge Karin Kragsig Peschardt grundlæggende blevet revet ud af vores naturlige miljø og placeret i et urbant miljø, hvor vi ikke kan agere, som vi er skabt til. Hverdagen er ofte præget af indendørs ophold, stillesiddende arbejde og fysisk inaktivitet, hvilket kan medføre livsstilssygdomme såsom fedme, diabetes II, osteoporose, samt stress og depression.

 

- Forskningen på området viser entydigt, at grønne omgivelser er stressreducerende, kan bidrage til social interaktion og fremme fysisk aktivitet, og vi har i dag et stort behov for at kunne komme væk fra det urbane – det er faktisk vigtigt for vores helbred, fortæller Karin Kragsig Peschardt, som i sin afhandling påviser, at lommeparker med det rette design, understøtter potentialet for restitution og socoal interaktion, ligesom selv en lommepark, der kun har lidt planteliv, kan være udformet, så det er muligt at restituere.

 

- Når vi designer vores byrum, så er det essentielt at tænke grønne strukturer og sammenhænge ind. Og det er vigtigt at anvende den eksisterende (forskningsbaserede) viden der peger på bestemte retningslinjer for et sundhedsfremmende design. Eksempelvis kan rindende vand skærme for byens lyd, ligesom siddepladser med udsyn foran og beplantning i ryggen giver ro og tryghed, siger Karin Kragsig Peschardt.

”De menneskelige værdier negligeres”

- ”Når man før i tiden anlagde hospitaler, så blev de placeret naturskønt, idet man mente, at det havde en sundhedsmæssig effekt – det mener man stadigvæk, man prioriterer det bare ikke. Lige nu er samfundsdebatten præget af, at alting skal værdisættes, og vi skal efter min mening til at passe på, at vi ikke negligerer de menneskelige værdier, siger Karin Kragsig Peschardt, som henviser til de kommende supersygehuse, hvor intentionerne måske har været der fra starten, men hvor de grønne landskaber til sidst nedprioriteres af økonomiske hensyn.

 

I 1990’erne blev der i Amerika foretaget en undersøgelse, hvor man på et hospital gav to fuldkommen ens fløje to vidt forskellige udsigter – hvor den ene gruppe af patienter havde en naturskøn udsigt og den anden havde udsigt til en betonvæg. Og her var forskellen slående: Patienterne med naturen at kigge på brokkede sig således mindre og blev hurtigere udskrevet. Karin Kragsig Peschardt fortæller i den forbindelse:

 

- Vi kan også se effekten af velgennemtænkte uderum på plejehjem, hvor elementer som rosenbede, stisystemer og tørresnore kan stimulere minder og sætte gang i tankerne hos demente ældre. Der er utallige affødte sundhedsmæssige effekter at hente, men den argumentation taber lige for tiden, hvor der er fokus på kroner og ører.

 

Når det visuelle vinder over det praktiske

Karin Kragsig Peschardt mener, at der er en tendens til at sælge sine projekter via spektakulære modeller og visualiseringer, hvilket betyder, at det elegante design vinder over den praktiske virkelighed og den dybe viden om den fremtidige pleje og brug af byrum og parker.

 

- Det er vigtigt at holde fast i intentioner om mere biodiversitet o. lign. når det kommer til at udpege vinderen af en konkurrence – her lægges der ofte for stor vægt på den visuelle præsentation. Grønne tage er et godt eksempel på den her tendens. Her er der mange, som ikke har forståelse for, at man anlægger en have på taget med levende planter. Mange ser grønne tage som en færdigvare, men jeg ville ønske, at man opprioriterer grønne tage og tænker ud af boksen i designfaser, så grønne tage får en chance for at blive en naturlig del af nybyggeriet eller skaber et rekreativt rum, siger Karin Kragsig Peschardt og fortsætter:

 

- Et andet eksempel på at de gode intentioner om mere biodiversitet og det gode byliv er fravalgt til fordel for et visuelt, designet udtryk, er Hauser Plads, som ligger i den tætteste del af indre København. Hauser Plads indgik som et case område i ph.d. studiet, før omdannelsen i forbindelse med Købmagergade projektet. Det nye design er renoveret med en belægning af gummisasfalt. Det har set flot ud på renderinger, men det er slet ikke tænkt igennem som landskab: Der er en så ensartet beplantning, at her ikke engang kan være fugleliv. Desuden er der næsten ingen elementer, der understøtter det trygge og fredfyldte. Her burde der have været et grønt åndehul.

 

Karin Kragsig Peschardt mener dog også, at de gode intentioner trods alt begynder at blive mere tydelige i snakken om den gode by og det sunde byliv. Og det er hendes håb at disse intentioner fremadrettet i højere grad vil følge projekterne hele vejen til det færdige resultat.