Et nyt pejlemærke
Tilbygningen til Panum Instituttet er med sine organiske former et godt modsvar til den eksisterende bygning, samtidig med bygningen kan imødekomme ikke bare nutidens, men også fremtidens krav til et højteknologisk forskningsmiljø.
Med Mærsk Bygningen får København det ypperste inden for laboratoriefaciliteter, som noget helt unikt kommer til at hæve sig langt over byen, ligesom man med nye moderne auditorier også kan understøtte store, internationale lægekongresser.
For arkitekt Mads Mandrup Hansen fra C. F. Møller, København har målsætningen været at skabe mange stille og intime områder med interaktionsmuligheder, selvom bygningen sammen med det eksisterende Panum Institut kommer til at rumme 4-5.000 arbejdspladser.
Læs også CF Møller om Bestseller domicil: Når benspænd gør arkitekturen interessant
- Efter min mening er forskningsbyggeri et overordentligt spændende lige område nu, og vi har bestræbt os på at skabe en hjemlig fornemmelse for medarbejderne – en landsbystemning om man vil. Fremtidens forskning har hovedvægt på vidensdeling, og vi har skabt en rumlig geometri, som giver uventede møder mellem medarbejderne, hvilket danner grundlag for vigtig vidensdeling og skaber liv. Dette sker også at have en visuel åbenhed og mange små nicher, hvor man kan slappe af, fortæller Mads Mandrup Hansen og fortsætter:
- Den intimitet understøtter bygningens organiske former, som i det hele taget er en fin accent til Panuminstituttets brutalistiske arkitektur. Her bliver tilbygningens bløde former ligesom blomsten yderst på grenen. I det hele taget har vi været bevidste om, at det er en tilbygning, hvor udtrykket er afstemt i respekt for det tidligere Panum, ligesom vi tager de eksisterende værdier med i den nye arkitektur – eksempelvis er kobberfacadens brunerede udseende en nyfortolkning af teglets røde farve. Valget af materialer har på flere niveauer været med til at give bygningen et løft.
Læs portræt af Jon Brøcker, CF Møller: Med udgangspunkt i virkeligheden
Bæredygtighed i højsædet
Der er en lang række bæredygtige tiltag på projektet, og for Mads Mandrup Hansen er det summen af de mange enkeltdele, som eksempelvis drift-optimeret ventilation og bevægelsesstyret LED-belysning, der har gjort det muligt at halvere energiforbruget i bygningens laboratorier. Han fortæller:
- Vi ønskede ikke at skjule bygningen bag en dobbeltfacade, hvilket er en oplagt løsning til den her type bygning, da man ellers nemt kommer til at bruge store summer på afkøling. Derfor har vi lagt meget energi i solafskærmningens udformning, så der kastes skygger ind på bygningen, samtidig med at sensorer styrer de udvendige skodder i forhold til både varme og sol.
Den sofistikerede facade er udviklet i samarbejde med den østrigske producent Waagner Biro, hvor man blandet har klimatestet facadeelementerne for sne, orkan, ekstrem varme og helt ned til 40 minusgrader. Dette stykke arbejde foregik i en klimatest-tunnel i Wien, hvor elementerne blev testet mellem en fremtidig Porsche-model og et højhastighedstog.
Et højhus skal være tidløst
Mærsk Bygningen har et 40.000 m² forskningsareal, men man skaber også en reel bypark med, hvor der før var parkeringsplads. I den forbindelse er det værd at fremhæve den 300 meter lange snoede forbindelse mellem Nørre Allé og Blegdamsvej, der er hævet over terrænet og har fået tilnavnet ”Den gode omvej”. Byparken anlægges med 4-5 meter høje træer, og man krydser således området oppe i niveau med trækronerne, hvilket giver en helt særlig udsigt til Nørrebros tage.
- Mærsk Bygningen skal også være en gave til byen, og København får et spændende byrum, der åbner op for en ny dynamik i området. Det er værd at nævne, at Københavns Kommune også har været en væsentlig spiller i den her proces, og når vi har været med på nabohøringer, så har vi faktisk fået stor ros for projektet, hvilket hænger sammen med, at bygningens skygger falder på dens eget areal, ligesom bygningens form i de nedre etager bløder op for vindstødene, siger Mads Mandrup Hansen og fortsætter:
- Hvis man skal bygge i højden i København, så skal bygningen have sin berettigelse. I C. F Møller har vi bestræbt os på at bygge en unik og raffineret forskningsbygning, som samtidig er tidløs. Eksempelvis har vi anvendt en materiale-pallette, der spiller smukt med Københavns linje med de mange spir og tårne i kobber.